21. januar 2022

Hvem deler skolemælk ud? Det gør børnene da!

Eleverne lærer at tage ansvar, og det faste personale sparer arbejdstid. Det er to af effekterne ved at lade mælkepatruljer stå for at pakke og uddele skolemælk på Lillebæltskolen og Sørvad Skole.

Skolemælk er ikke kun noget, børn drikker i spisefrikvarteret. Det er også noget, som kan give elever ansvarsfølelse og styrke deres evne til at læse og regne. Hvordan det kan lade sig gøre, ved man på Lillebæltskolen.

Her står mælkepatruljer med elever fra sjette årgang for at pakke skolemælk i køletasker og dele mælken ud til klasserne. Det er en opgave, som er ”meget dejlig”, forklarer Adam.

”Ved at være mælkepatrulje hjælper man pedellen og børnene, så de kan få mælk til deres madpakker. På den måde føler man sig lidt mere stolt og specielagtig. Og så er der matematik i det, for vi skal jo regne,” siger han og suppleres af sin makker Daniel:

”Når man er mælkepatrulje, kan man vise, at man kan tage ansvar, hvis man skal have et job.”

De to drenges forklaringer beskriver præcis ideen med mælkepatruljen, ifølge Lillebæltskolens leder Morten Bonde:

”Vi vil gerne give eleverne ansvar ved at have mulighed for at være en vigtig brik i, at deres kammerater får skolemælk til tiden. Samtidig frigiver mælkepatruljen tid til vores tekniske serviceleder.”

Casper, Adam og Daniel fra sjette årgang er vilde med at
være mælkepatrulje på Lillebæltskolen.

 

Inspiration fra skolepatruljer

Skolemælksordningen har eksisteret siden 1993. I dag får 95.000 børn på 1.300 af Danmarks i alt 1.900 skoler hver dag mælk gennem Mejeriernes Skolemælksordning. De seneste år er skolerne blevet udfordret af, at personalet – typisk pedellerne – ikke har timer til at pakke de små kvartliters kartoner.

”Flere skoler har gjort os opmærksomme på problemet og bedt os om at komme med forslag til en anden måde at distribuere skolemælk på,” oplyser skolemælkskonsulent Thomas Jensen.

Derfor gik han sammen med kolleger fra Mejeriernes Skolemælksordning i tænkeboks. Med inspiration fra skolepatruljer – dem man ser regulere trafikken ved skoler om morgenen – præsenteredes ideen om mælkepatruljer som et pilotprojekt. Flere skoler var klar til at være med. En af dem er altså Lillebæltskolen, hvis succes med mælkepatruljen kan ses i en video på YouTube.

”Vi sender filmen direkte til skoler og håber selvfølgelig, at det giver dem inspiration til at etablere mælkepatruljer. Og så opfordrer vi til, at skolerne vælger den årlige julegave fra Skolemælksordningen fra og i stedet får et kontant beløb af os, der kan gå til mælkepatruljen eller klassekassen,” siger Thomas Jensen.

Ingen klager

Skolemælksordningen har også fået produceret en ’patruljevideo’ fra Sørvad Skole ved Herning. Her fortæller Estrid fra mælkepatruljen, at hun er glad for at mærke tilliden fra de voksne.

”Lærerne stoler rigtig meget på en, og man får ansvar, hvilket er dejligt for os,” siger hun og nævner desuden et socialt aspekt ved at håndtere skolemælk:

”Man får snakket med nogen af dem, man ikke normalt snakker så meget med i klassen.”

Tobias, Estrid, Celina og Magnus fra mælkepatruljen på Sørvad Skole
synes, at det er dejligt at mærke, at deres lærere stoler på dem.

 

Sammen med sine ’patruljekolleger’ er Estrid og hendes 'patruljekolleger' klar til at sætte eleverne i næste års mælkepatrulje ind i arbejdet.

”Vi kommer lige og hjælper den første dag. Når vi lærer fra os, er det vigtigt helt nøjagtigt at fortælle, hvordan vi gør, så de ikke gør det helt forkert. Det er vigtigt, at man putter de rigtige mælk i og ikke bare, at det går hurtigt,” understreger Magnus.

At Sørvad Skoles nuværende mælkepatrulje kan levere mælk korrekt og til tiden, ved Magnus:

”Vi har faktisk ikke fået nogen klager endnu, så det er vi ret gode til.”