’Frisk, dansk mælk smager bare bedre’
Postevand, rugbrød og mælk er de tre ting, danskerne savner mest, når de tager på ferie i udlandet. En madhistoriker forklarer, hvorfor det særligt er mælk og rugbrød, vi har svært ved at undvære.
En ferie under sydens sol eller på ski er en dejlig oplevelse, men ofte kommer der til at mangle noget. En ny undersøgelse fra Mejeriforeningen viser, at mere end hver tiende dansker savner frisk, dansk mælk, når de er i udlandet; mælken bliver kun overgået af vand fra hanen og rugbrød som de produkter, der er sværest at undvære.
Undersøgelsens resultat bekræftes af en række danskere, som holder ferie i sol og varme – dem kan man møde i Mejeriforeningens YouTube-video ’Det savner danskerne, når de er på ferie’.
En del af vores identitet
At det særligt er mælken og rugbrødet, vi savner, er der en rigtig god grund til, forklarer madhistoriker og museumsinspektør for Det Grønne Museum, Bettina Buhl:
”Både mælken og rugbrødet har været helt centrale råvarer igennem vores historie. Vi har spist rug siden jernalderen, og vi har forsøgt at udnytte køernes mælk siden bondestenalderen. Det ligger dybt i os og vores madkultur at spise rugbrød og drikke mælk.”
’Det smager bare bedre’
Det er især til morgenmaden, at rigtig mange danskere savner mælken, og ifølge Bettina Buhl har netop mælken i generationer spillet en særlig rolle i forhold til dagens første måltid. Tidligere spiste danskerne især kornsupper og grød baseret på mælk, mens vi i dag oftere spiser forskellige kornprodukter med mælk – som fx havregryn og müsli, forklarer Bettina Buhl. Hun tilføjer:
”Smagen og konsistensen af frisk, dansk mælk er helt anderledes, end det vi kan få i udlandet, hvor mælk ofte er et langtidsholdbart produkt. Det smager bare bedre med frisk mælk.”
Vil du vide mere?
MÆLK
Mælk er en nærende drik med et højt indhold af calcium og proteiner. Læs her om fremstilling af mælk og om de forskellige mælketyper – sødmælk, letmælk, minimælk og skummetmælk.
Mælk kan ikke erstattes
Ny international, videnskabelig undersøgelse slår fast, at komælk ikke uden videre kan skiftes ud med plantedrikke til små børn.
DANSK MÆLK-MÆRKET
Dansk Mælk-mærket er forbruerens garanti for, at mælken kommer fra en dansk gård og er behandlet og tappet i Danmark. Bliv klogere på mærket her.
12 siders fakta om mælk
Myter om mælk eksisterer stadig i bedste velgående. I det nye nummer af sundhedsmagasinet Helse får læserne serveret masser af solid viden om mælk og dens sunde egenskaber.