Forsker: Markant effekt af mejeriprodukter til ældre

Et australsk forskningsprojekt med flere tusinde plejehjemsbeboere viser, at ældre mennesker kan have stor gavn af mere protein og calcium i de daglige måltider: Faldulykker og knoglebrud blandt beboerne blev stærkt reduceret i forsøgsperioden, hvor alene antallet af de meget plejekrævende hoftebrud faldt med hele 46 pct.
”Studiet viser, at man med forholdsvis simple ændringer af kosten kan forbedre de ældres sundhed og livskvalitet ganske betydeligt,” siger projektets leder, Dr. Sandra Iuliano fra University of Melbourne.

For et par år siden sad Dr. Sandra Iuliano fra University of Melbourne sammen med nogle forskerkolleger og ventede spændt på en tilbagemelding fra den statistikmedarbejder, som havde fået til opgave at bearbejde data fra et omfattende forsøg på australske plejehjem. 56 plejehjem med sammenlagt over 7.000 beboere medvirkede i projektet, hvor beboerne på den ene halvdel af hjemmene fik den kost, de var vant til, mens de øvrige fik et ekstra tilskud af mejeriprodukter i alle dagens måltider (samtidig blev måltiderne justeret, så de ældre ikke skulle spise mere, end de plejede).

Forsøget strakte sig over to år, og havde til formål at undersøge, om den øgede mængde calcium og protein havde en positiv effekt på beboernes sundhedstilstand: Muskel- og knoglemasse, ernæringstilstand, antallet af faldulykker og knoglebrud m.m.

På det tidspunkt hvor forskerholdet sad og ventede på besked, havde man indikationer på, at den ændrede kost havde forbedret sundhedstilstanden hos en del beboerne. Men man manglede stadig et datamateriale, der kunne sætte konkrete tal på effekten.

”Da de første resultater løb ind, kunne vi ikke andet end at udbryde: ’wow!’ Vi havde forventet en positiv forskel, men ikke at den ville være så stor. Antallet af hoftebrud blandt dem, der fik ændret kosten, var faldet med 46 pct.,” fortæller Sandra Iuliano.

Resultater vækker opsigt verden over

I dag er projektet for længst afsluttet og publiceret, og Sandra Iuliano har netop holdt et oplæg om resultater og perspektiver på et møde i Litteraturhuset i Oslo foran omkring 50 ernærings- og sundhedsprofessionelle. Mødet var arrangeret af melk.no og Mejeriforeningen i samarbejde med European Milk Forum.

”Vores projekt har fået rigtig meget opmærksomhed i både Australien og i resten af verden. Og der er stadig stor interesse for at høre om vores projekt, ” fortæller hun.

Der er flere grunde til at det australske plejehjemsstudie har vakt opsigt. Den mest åbenlyse er, at resultaterne er så markante: 46 pct. færre hoftebrud i en gruppe ældre, der ofte plages af hoftebrud, er et tal, der til at forstå.

Dertil kommer en række andre positive effekter: Fastholdelse af muskelstyrke og knoglemasse og dermed færre faldulykker og færre brud på knogler i det hele taget i forhold til ’kontrolgruppen’ på den anden halvdel af plejehjemmene. (SE FAKTABOKS nederst med flere data).

Alene omfanget af studiet er bemærkelsesværdigt. Over 7.000 personer har medvirket over en to-årig periode, hvor der er indsamlet et meget solidt datamateriale, hvilket giver studiet en meget høj troværdighed. Samtidig er der tale om det første kliniske forsøg, som viser en direkte sammenhæng mellem indtag af mejeriprodukter og reduceret risiko for hoftebrud. 

Endelig er studiet et konkret eksempel på, hvordan man med relativt simple ændringer af kosten kan forbedre sundhedstilstanden ganske betragteligt hos en gruppe ældre og svagelige personer.

”Det er aldrig for sent at komme i gang”

Dr. Sandra Iuliano

”Studiet viser, at man med forholdsvis simple ændringer af kosten kan forbedre de ældres sundhed og livskvalitet ganske betydeligt. Jeg synes, at det er meget opløftende, at man uden brug af medicin, men med helt almindelige fødevarer, kan gøre så stor en forskel for meget gamle mennesker. Den ældste medvirkende i studiet var 100 år. Så det er aldrig for sent at komme i gang,” siger Sandra Iuliano og tilføjer:

”Men samtidig bliver jeg også lidt trist på plejehjemsbeboernes vegne. For de markante resultater viser jo samtidig, hvor ringe kosten må have været, inden studiet gik i gang.”

Hoftebrud: Stort problem for de ældre og plejesektoren

I løbet af de to år studiet varede, blev de ældre løbende undersøgt af læger og andet fagpersonale med henblik på at kunne følge udviklingen i deres sundhedstilstand; vægt, kolesteroltal, knogle- og muskelmasse etc.

Samtidig fik forskerne adgang til plejehjemmenes indberetninger af faldulykker og forskellige former for knoglebrud blandt de ældre. Ikke mindst brud på hoften påkaldte sig særlig interesse.

”Op mod 30 pct. af beboerne på plejehjem oplever at få hoftebrud. Det er et kæmpe problem – både for den ældre og for samfundet - og man må formode at problemet vil vokse i takt med der bliver flere ældre i de kommende år,” siger Sandra Iuliano.

”For den ældre indebærer et hoftebrud typisk et længere ophold i sengen med yderligere tab af muskelmasse, bevægelighed og livskvalitet. Bagefter skal de ofte have hjælp til gøremål, de selv kunne klare før. For sundhedssystemet er det en stor omkostning at have folk indlagt, og dernæst kommer udgifterne til efterfølgende pleje.”

Potentielle besparelser ved at forbedre måltiderne

Da studiet var gennemført udarbejdede Sandra og hendes kolleger to dokumenter: Den grundlæggende, videnskabelige artikel om studiet samt en beregning af omkostninger og potentielle besparelser ved at forbedre kosten på plejehjem i Australien.

Ekstraudgiften til mere ost, mælk og yoghurt i de ældres måltider var cirka 3,75 kr. om dagen (1.370 kr. om året) ifølge forskerholdets beregninger. Til sammenligning udløser et hoftebrud typisk en hospitalsudgift på 122.000 kr., et rehabiliteringsforløb koster godt 20.000 kr., mens ekstra personaleudgifter på plejehjemmet i det efterfølgende år koster 22.000 kr. I alt 164.000 kr.

”Beregningen af de potentielle besparelser betød, at jeg fik en stemme i debatten om ernæring til ældre. ‘Royal Commission into Aged Care Quality and Safety’ (officielt organ, som undersøger kvaliteten af australsk ældrepleje) var interesseret i at høre nærmere om vores forskning. Regeringen har efterfølgende indført ’Food and nutrition standards’ i ældreplejen og arbejder i øjeblikket på at udarbejde nogle konkrete retningslinjer for ældeernæringen,” fortæller Sandra Iuliano.

”Folk på plejehjem kan ikke selv vælge, hvad de vil spise. Derfor har vi som samfund et socialt ansvar for at skabe nogle gode rammer for deres måltider,” mener hun.

Vigtigt at tage de ældre og køkkenpersonalet med på råd

I forskningsprojektet fik de ældre til gengæld indflydelse på, hvad de ville spise. Det var faktisk ret afgørende for projektets gennemførelse, forklarer Sandra Iuliano.

”Udfordringen er, at mange beboere på plejehjem har nedsat appetit og derfor kan have svært ved at spise tilstrækkeligt i løbet af dagen. Alene af den grund er det vigtigt, at de får serveret noget de kan lide,” fortæller hun.

”Vi skulle samtidig være sikre på, at de ældre var i stand til at opretholde et ekstra indtag af calcium og protein igennem de to år, forsøget stod på. Ellers ville vi ikke få de data, vi havde brug for,” forklarer hun.

Derfor blev både de ældre og de køkkenansvarlige på plejehjemmene inddraget i udformningen af måltiderne. Forskerne havde naturligvis nogle formelle krav til mængden af calcium og protein i dagens måltider, men leverede ikke færdige opskrifter på menuerne. De stillede inspiration til rådighed – fx tips til at blande ost i suppen eller tilbyde milkshakes til dessert - men lod det i høj grad være op til de køkkenansvarlige i samråd med de ældre at udforme måltiderne.

Sandra Iuliano er ikke i tvivl om, at det har haft afgørende betydning for at studiet har kunnet levere et meget solidt datamateriale – og dermed evidens for de positive effekter af calcium og protein i kosten.

”Man kan få calcium og protein fra andre fødevarer end mejeriprodukter,” understreger Sandra Iuliano. ”Men når det drejer sig om ældre mennesker med nedsat appetit, er det ikke muligt at fylde mere på deres tallerken. Her er mejeriprodukter meget velegnede fordi de indeholder en høj koncentration af både calcium og protein og samtidig findes i mange forskellige former lige fra mælk og yoghurt til ost og fløde. Det gør det nemt at justere kosten med ekstra næringsstoffer uden at de ældre skal spise mere end de plejer.”

Læs også: 
Ernæringschef Merete Myrups kommentar til det australske studie: "Australsk forskning er en god nyhed for alle aldersgrupper"

 

FAKTA OM DET AUSTRALSKE STUDIE

Der medvirkede i alt 56 australske plejehjem med sammenlagt 7.195 beboere i forsøget, som strakte sig over to år. På 27 af hjemmene blev der i alle dagens måltider skruet en smule op for indholdet af mælk, yoghurt, ost og andre mejeriprodukter, hvilket betød at indtaget af calcium steg fra 700 mg til 1142 mg dagligt, og indholdet af protein blev øget fra 58 g til 69 g.

Samtidig med at der blev skruet op for indholdet af mejeriprodukter, blev der tilsvarende skruet ned for andre fødevarer i måltiderne, så beboerne indtog den samme mængde mad som hidtil.

Beboerne på de øvrige 29 plejehjem fik ikke ændret deres kost.

Undervejs fik alle beboere løbende målt deres muskel- og knoglemasse og generelle ernæringstilstand samtidig med, at der blev ført statistik over antallet af faldulykker og knoglebrud i perioden.

Da forsøget var ovre, kunne man konstatere, at beboerne på de plejehjem som serverede måltider med ekstra indhold af mejeriprodukter havde bevaret deres muskel- og knoglemasse i modsætning til beboerne på de andre plejehjem, som oplevede en reduktion af muskel- og knoglemasse.

Den forskel viste sig også i statistikken over fald og knoglebrud, hvor beboerne, der fik ekstra mejeri på tallerkenen oplevede 11 pct. færre faldulykker og 33 pct. færre knoglebrud – herunder 46 pct. færre brud på hoften.