Det er nu, vi skal skabe fremtidens mejeribrug

Det er altafgørende at få reduceret mælkeproduktionens klimabelastning. Samtidig skal mejerierne blive bedre til at fortælle om mælkens gode egenskaber og alle de initiativer, man tager for at gøre sektoren bæredygtig.
Sådan lød et par af konklusionerne, da fire internationale topchefer diskuterede branchens fremtid på en konference i København.

”Vi skal finde løsninger på klimaudfordringerne, og det er ikke noget, der skal ske i fremtiden – det skal ske nu, mens vi taler.”

Arla Foods’ CEO Peder Tuborgh lagde ikke skjul på, hvad der efter hans mening står øverst på mejeribranchens agenda, da han onsdag talte på IDF Global Dairy Conference 2021 på Axelborg i København. Hans indlæg var en del af en paneldebat, hvor fire topledere fra mejeriindustrien i Europa, Kina og USA skulle drøfte branchens potentialer og udfordringer.

Inden da havde Mejeriforeningens direktør Jørgen Hald Christensen og organisationens formand Steen Nørgaard Madsen budt velkommen til de omkring 130 internationale deltagere i Axelborgsalen og et tilsvarende antal, som fulgte konferencen via nettet fra forskellige destinationer på kloden.

Temaet for den tre dage lange konference for medlemmerne af IDF (International Dairy Federation) var ’A Changing Climate for Dairy’. En tråd som landbrugsminister Rasmus Prehn tog op i en videohilsen, hvor han understregede, at mejeribruget har stolte traditioner for at samarbejde på tværs og levere løsninger, når tiden kræver det. Og tiden kræver forandring, kunne EU-kommissær Stella Kyriakides efterfølgende fastslå i et indlæg med fokus på EU's Farm to Fork-strategi, der skal gøre den europæiske fødevaresektor (og dermed mejeribranchen) mere bæredygtig.

Vi skal hjælpe mælkeproducenterne med klimaindsatsen

På den måde fik politikerne varmet op til ’Dairy Leaders Panel’, hvor topcheferne fra nogle af verdens største mejeriselskaber – Arla, Lactalis, Mengniu og Dairy Farmers of America – skulle forholde sig til tidens udfordringer

Arlas CEO Peder Tuborgh indledte med at påpege, at det er afgørende, at mejerisektoren bliver omstillet til klimaneutral og bæredygtig produktion. Og som citatet i indledningen antyder, haster det.

”Nøglen til at løse problemet ligger ude hos landmanden, hvor køerne er,” fortsatte han. Som virksomhed kan vi gøre en masse i form af omlægning til grøn strøm og reducere spild på mejerierne, men den virkelige udfordring ligger ude hos mælkeproducenten. Det er herfra, at 85-90 pct. af klimapåvirkningen kommer. Det er vores opgave som virksomhed at hjælpe mælkeproducenterne med disse udfordringer – vi skal investere i den nødvendige forskning, teknik og udvikling. Mange løsninger eksisterer allerede, tricket er at hjælpe landmændene med at få dem implementeret ude på bedriften.”
Han understregede, at opgaven med at løse klimaudfordringen også rummer et udviklingspotentiale for sektoren.
”Hvis der nogensinde har været et tidspunkt at skabe fremtidens mejeribrug – så er det nu,” sagde han.

Mælken er en del af løsningen

Phillipe Palazzi, CEO i franske Lactalis, tog i sit indlæg afsæt i de positive værdier, som knytter sig til branchens produkter.

”Ja, der er et ’Changing Climate for Dairy’. Men vi skal vise, at vi er en del af løsningen,” sagde han og pegede på mejeriprodukternes sundhedsegenskaber og høje næringstæthed.

Han beklagede samtidig, at branchen er oppe imod nye ernæringsmærker som det franske ’Nutriscore’, der ikke giver mulighed for at afspejle mælkens høje indhold af næringsstoffer. Som eksempel nævnte han, at sodavand kan få en mere positiv score i mærket end et mejeriprodukt. Alene på grund af mejeriprodukternes indhold af fedt.

”Vi har en opgave i at uddanne forbrugerne og vise dem, at der er plads til mejeriprodukter i en afbalanceret kost,” sagde han og anlagde derefter et mere globalt perspektiv.

”Verdens befolkning vokser, og mejeribranchen har en opgave i at levere sunde fødevarer til en voksende befolkning. Der er et potentiale for mejeriprodukter i verden,” fastslog han.

I Kina er mælken en vigtig del af femårsplan

Over en videoforbindelse fra Kina leverede Jeffrey Lu, CEO for Mengniu, en anderledes tilgang til mejeriindustrien, end de øvrige paneldeltagere. Hvor sektoren i Europa har brugt 100 år på at nå sit nuværende niveau, har man i Kina gennemgået den samme udvikling indenfor en kort årrække.
”Vi begyndte fra nul for 20 år siden og har nu en omsætning på 13,6 mia. USD i Mengniu. Det afspejler den enorme vækst i Kina, der er taget til efter Covid-19-pandemien. I det første halvår af 2021 steg Kinas totale mælkeproduktion 14 pct.,” fortalte Jeffrey Lu.
Fremgangen bygger bl.a. på, at den kinesiske regering har stort fokus på mælk. Således er der i ledelsens seneste og 14. femårsplan krav om en stabil levering af mælk, som kaldes ’et vigtigt landbrugsprodukt’. Den politiske medvind har medvirket til at gøre mejeribranchen til Kinas hurtigst voksende industri. Samtidig har Kina stort fokus på at udrydde fattigdom såvel som at sikre behovet for ernæring hos en voksende middelklasse, der nu udgøres af 400 mio. mennesker.
“Det giver gode muligheder – ikke bare for den kinesiske, men også den globale mælkeindustri,” påpegede Jeffrey Lu.
I udfordringen med at gøre mejerisektoren klimaneutral erklærede Jeffrey Lu sig som optimist.
”Vi er langt fremme med udviklingen af teknologiske løsninger til reduktion af CO2- og metanudslip og mere effektiv brug af gødning til bioenergi,” sagde han.
”Vi arbejder hårdt på at nå vores mål, og jeg er sikker på, at vi når dem inden for 5 år, ikke 10. Det virker ambitiøst, men tænk på, hvor langt Kinas mejeriindustri er nået på kun 20 år,” sagde Jeffrey Lu.

USA: Mælken spiller en rolle i lokalsamfundet

CEO og President for Dairy Farmers of America, Rick Smith, deltog via et videolink fra USA. Her står han i spidsen for et andelsmejeriselskab med en meget forskellig sammensætning af mælkeproducenter – fra den lille landmand med 25 køer til kæmpefarme med 35.000 køer.

Han understregede i sit indlæg, at mejerierne har en vigtig opgave i at fortælle om de fordele, mælkeproduktionen giver i lokalsamfundene, både i form af arbejdspladser på gårdene og mejerierne, og produktion og udvikling af sunde og sikre produkter.

”Samtidig skal vi fortælle om, hvad vi gør i forhold til miljøet, dyrevelfærd og arbejdsmiljøet på mejerierne.

Over 1 mia. mennesker har deres levebrød fra mælken og mejeriindustrien,” understregede han.

Branchen har erfaring i hurtig omstilling

Efter de fire indlæg var det tid til debat, som blev styret af IDFs præsident Piercristiano Brazzale og managing director R. S. Sodhi fra det indiske mejeriselskab Amul.

Emnerne var igen de udfordringer og muligheder, som mejeribranchen står overfor overalt i verden. Blandt paneldeltagerne var der enighed om, at man skal blive bedre til at fortælle forbrugere, politikere og andre stakeholdere om mælkens gode egenskaber og de mange små og store fremskridt, der sker indenfor bæredygtighed og dyrevelfærd.

Der var enighed om, at branchen står foran store udfordringer. Samtidig pointerede flere af toplederne, at håndteringen af Covid-19-krisen viste, at mejerierne er rigtig gode til at omstille sig, når det gælder. Salget til foodservice styrtdykkede, mens det private forbrug af mejeriprodukter voksede markant. Nærmest fra dag til dag.

Som Jeffrey Lu fra Mengniu konkluderede:

”Vi skal kunne matche vores produkter til forbruget – det vil sige, at vi altid skal være fleksible og kunne tilpasse produktionen til efterspørgslen.”

I forlængelse heraf tog panelet fat på en af tidens meget synlige forbrugertrends: Væksten i salget af plantedrikke.

”Vi skal ikke tænke på disse produkter som nogle, der stjæler noget fra os. Der skal nok blive plads til de forskellige produktgrupper, og vi eksperimenterer jo også selv med at fremstille mælkealternativer,” sagde Peder Tuborgh.

Rick Smith fra Dairy Farmers of America erklærede sig enig i, at der ikke er tale om et enten-eller.
”Vi skal give forbrugerne det, de vil have, men vi skal huske at fortælle om de ernæringsmæssige fordele ved mælk og mejeriprodukter.”