Piger i alderen 11-17 år risikere at mangle calcium og B12 fordi de drikker mindre mælk end anbefalet. Foto: Colourbox
Det er bekymrende: 7 ud af 10 helt unge piger mangler kalk
11-17 årige piger drikker mindre mælk, end kostrådene anbefaler. Til gengæld stiger deres forbrug af søde drikke. Det viser DTU Fødevareinstituttets nationale kostvaneundersøgelse. Dermed er pigerne i høj risiko for et utilstrækkeligt indtag af calcium (kalk) og B12-vitamin.
En ny analyse fra DTU Fødevareinstituttet ser på danskernes indtag af mejeriprodukter. Analysen udspringer af DTUs nationale kostvaneundersøgelse DANSDA 2021-2024.
Og noget springer noget i øjnene og får alarmklokker til at ringe:
Piger og unge kvinder spiser for få mejeriprodukter i forhold til de officielle anbefalinger, og det betyder blandt andet, at der er en øget risiko for, at de får for lidt calcium (kalk) og B12-vitamin.
Piger anbefales at drikke mere mælk, men drikker faktisk mindre
Piger i alderen 11–17 år spiser i gennemsnit 372 gram mejeriprodukter om dagen (når ost omregnes til tilsvarende mængder mælk). Men De officielle Kostråd anbefaler 400–450 gram dagligt (inklusiv ost omregnet til mælk).
Til det siger forsker Camilla Christensen fra DTU Fødevareinstituttet følgende i DTUs pressemeddelelse om mejerianalysen:
”Når pigerne og de unge kvinder indtager få mejeriprodukter, betyder det blandt andet, at de har en lavere sandsynlighed for at få nok calcium og B12-vitamin. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvad de unge kvinder drikker i stedet, men vi ved, at forbruget af søde drikke er steget, hvilket muligvis har en indflydelse på indtaget af mejeriprodukter og dermed også næringsstoffer som calcium og B12-vitamin.”
Bekymring for pigerne
At 7 ud af 10 danske piger ikke får den calcium (kalk), de har brug for, er bekymrende og dårligt nyt for pigernes krop og udvikling her og nu. Det risikerer også at give dem alvorlige sundhedsproblemer i voksenlivet, lyder det fra ernæringschef i Mejeriforeningen, Merete Myrup.
” Vi havde en formodning om, at børn får mindre calcium nu end før, men at piger drikker så lidt mælk, at deres calcium-indtaget er kritisk, det er overraskende og bekymrende. Det står værre til end frygtet”, siger Merete Myrup.
”Det kan give dem udfordringer senere i livet, hvor det kan øge deres risiko for svage knogler, når de bliver ældre, og hvor de kan være i øget risiko for osteoporose.”
At piger drikker så lidt mælk, at deres calcium-indtaget er kritisk, det er overraskende og bekymrende. Det står værre til end frygtet.
Alle børn – både drenge og piger – har brug for calcium til kroppen. Det skyldes blandt andet, at det er i barndommen og ungdomsårene, at kroppens knoglemasse grundlægges.
”Calcium er med til at bygge knoglerne op. Det calcium, som børn og teenagere ikke får, kan ikke indhentes senere i livet: Derfor er det ekstra vigtigt, at børn får den mængde, de har brug for, siger Merete Myrup.
Undersøgelsen viser, at drenge drikker mere mælk end piger, og dermed, i gennemsnit, får de mejeriprodukter og det calcium, de har brug for.
Men hvad drikker pigerne så, hvis de ikke drikker mælk?
Kostundersøgelsen viser, at forbruget af søde drikke stiger. De unge piger drikker også vand, men supplerer vandet med rigtig meget sodavand. Faktisk drikker de mere end dobbelt så meget sodavand som mælk. Og derudover kommer andre søde drikke som energidrik, juice og saft samt light sodavand.
”De drikker heldigvis også vand, for det er godt at slukke tørsten i vand, men vand indeholder ingen næringsstoffer. Det gør sodavand heller ikke. Og ser man på pigernes samlede forbrug af søde drikke, så er det meget stort, og næppe heller gavnligt for kroppen,” siger Merete Myrup.
Hvad bør reaktionen være på pigernes risiko for at mangle calcium?
”Pigerne og deres forældre kan være mere opmærksomme på, om de får den anbefalede mælk eller andre mejeriprodukter, som skyr, kefir, yoghurt eller ost.”
At drikke mælk eller spise mejeriprodukter er den nemmeste måde at få calcium på, men det er ikke den eneste: Man kan også få calcium fra mørkegrønne grøntsager, nødder og fuldkornsprodukter, men udfordringen er, at der skal spises relativt store mængder for at få den samme calciummængde, som man får gennem et glas mælk.
DTU Fødevareinstituttet nævner også alternative veje til calcium. I pressemeddelelsen om analysen siger Camilla Christensen:
”Man kan også få calcium fra f.eks. grønne grønsager samt nødder og frø, men der skal spises meget for at opfylde behovet for calcium, og vi ved, at befolkningen i forvejen har problemer med at spise nok grønne grøntsager.”
Der er også mulighed for at spise eller drikke et produkt, som ikke naturligt indeholder calcium, men hvor calcium er tilsat – eller tage et calciumtilskud. Men for de fleste er det letteste at dække sig ind ved at drikke et stort glas mælk hver dag.”
Fakta
- Unge mellem 11 og 17 år har et større behov for kalk (calcium) end andre aldersgrupper. Det gælder især, når de er i puberteten eller vokser meget, og det gælder især for piger. Det skyldes den overgangsalder, som kommer til pigerne senere i livet.
- Mælk, ost og andre mælkeprodukter er en vigtig kilde til kalk. Og hvis du spiser efter De officielle Kostråd, er mælkeprodukter og ost med til at sikre, at du får nok kalk.
- For unge mellem 11–17 år kan det hen over en dag f.eks være et glas mælk, en lille portion mælkeprodukt (fx yoghurt) og en skive ost.
- Hvis du ikke drikker mælk eller spiser mejeriprodukter, kan du få kalk fra mørkegrønne grøntsager, nødder og fuldkornsprodukter, men det kan være svært at få dækket sit behov fra disse fødevarer alene. Du kan også vælge et calciumtilskud eller plantedrik, som er tilsat calcium.
- I hvilke sammenhænge børn og unge skifter mælken ud med andre drikke, viser kostundersøgelsen ikke. Men der er for eksempel færre børn, der får mælk til maden i skolen. Det viser tal fra Mejeriernes Skolemælksordning.
Fakta om calcium
- Calcium (kalk) er et mineral, som er vigtigt for nervecellefunktion, muskelsammentrækninger og også blodets størkningsproces.
- Calcium er det mineral, vi har mest af i kroppen, hvoraf 99 % findes i knogler og tænder, hvilket gør calcium helt essentielt for en stærk knoglestruktur og for tænderne.
Hvor får man calcium fra?
- Den primære kilde til calcium i danskernes kost er mælkeprodukter.
- Eksempler på vegetabilske fødevarer med et højt naturligt indhold af calcium er sesamfrø, grønkål, mandler, kikærter, hvide bønner, sojabønner og tofu, havregryn, broccoli, hvidkål, grønne bønner, appelsin, tørrede figner m.fl
Kilder:
Merete Myrup
Ernæringschef mælk, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby
Katrine Langvad
Chefkonsulent, Ernæring & Forbrugeranalyse, Landbrug & Fødevarer