Den internationale mejeribranche forventer at stå stærkt i 2050

På Nordisk Mejerikongres satte mejeribranchen og leverandørindustrien fokus på at leve op til FN’s bæredygtighedsmål om at sikre forsyningen af sunde, bæredygtige fødevarer til en voksende befolkning.

Den faglige del af Nordisk Mejerikongres blev sat i gang torsdag formiddag, hvor de 333 deltagere havde fundet frem til Hotel Clarion i Malmø. Dagen blev indledt med en velkomst ved hhv. Maria Glants, præsident for Nordisk Mejerikongres, Marie Paulsson, formand programkomité, samt Malmøs borgmester Carina Nelsson.

Herefter tog toastmaster Theis Brøgger, kommunikationschef for Arla UK, fat i kongressens første emne, hvor fem repræsentanter fra både mejeribranchen, leverandørindustrien og universiteterne gav deres bud på mejeribranchens position i 2050 under hensyntagen til FN’s 17 bæredygtighedsmål. Og selvom fremtiden er svær at spå om, så var panelet helt afklaret med, at fødevareindustrien står overfor store udfordringer i forhold til klimaproblematikken og i forhold til, at jordens befolkning vokser med over 2 mia. mennesker, som skal ernæres.

Asien vil have mere mælk

”Vi skal mætte flere munde, vi bliver ældre og langt flere vil bo i byerne uden mulighed for selv at dyrke føden. Og mejeribranchen skal bidrage til at opfylde FN’s mål om, at alle har ret til sund og tilstrækkelig mad og ernæring,” sagde Judith Bryans fra Dairy UK, som konstaterede, at mejeribranchen måske havde sovet lidt i timen i den vestlige verden i kommunikationen af de mange ernæringsfordele i mejeriprodukterne.

”I Asien og Afrika er man langt mere fokuseret på mejeriprodukters afgørende bidrag til folkesundheden, og ingen stiller spørgsmål ved målsætningen om at øge forbruget,” sagde Judith Bryans, som også pegede på vigtigheden af at folde hele historien ud i forhold til FN’s mål, så man ser, hvordan mælkeproduktion også bidrager til at løfte små bønder ud af fattigdom.

Data og dokumentation er afgørende

Behovet for stærkere kommunikation blev også fulgt op af Brian Lindsay fra Dairy Sustainability Framework (DSF), hvor man netop arbejder med at samle dokumentation og globale erfaringer med mælkeproduktion og mejeridrift.

”Det man ikke kan måle, kan man ikke kontrollere. Derfor er data og dokumentation afgørende for, at vi kan udvikle produktionen i en bæredygtig retning,” sagde Brian Lindsay, som også påpegede vigtigheden af, at man deler erfaringer fra de mange udviklingsprojekter, som der arbejdes med i alle dele af verdenen.

”Her står mejeribranchen godt i forhold til mange andre fødevarebrancher, fordi man er velorganiseret og der er en stærk tradition for samarbejde og vidensdeling,” sagde Brian Lindsay. Han understregede videre, at det er vigtigt at forstå de forskellige vilkår, mælkeproduktion foregår under, idet hovedparten af verdens mælk faktisk produceres af små producenter med 2-3 køer.

Tetra Pak tror på mission possible

Leverandørbranchen var repræsenteret ved to sværvægtere, hhv. Tetra Pak, som i øvrigt er guldsponsor for kongressen, samt Chr. Hansen. 

Alex Henriksen fra Tetra Pak var overbevist om, at den store emballageleverandør kan knække ’Mission Impossible’, som består i at gøre produktionen både mere bæredygtig og omkostningseffektiv i samme operation. Tetra Paks forretningsplan rummer således en række ambitiøse mål for bæredygtighed, idet CO2-udledningen i 2030 skal netto gå i nul – og i 2050 være nul i alle led i værdikæden. Det kræver en betydelig omstilling i mange led, men Alex Henriksen kunne glæde sig over, at man allerede har opnået markante forbedringer i egen produktion gennem omstilling til grøn elektricitet, udfasning af fossile brændstoffer i transportopgaver, anvendelse af aluminium fremstillet på grøn energi samt færre rejser. 

Selve råvaredelen af Tetra Paks karton- og udstyrsproduktion osv. udgør 41 pct. af selskabets samlede CO2-belastning, og på trods af at eksempelvis aluminiumforbruget er øget med 8 pct. grundet øget salg af emballager, er CO2-belastningen reduceret med 34 pct. 

”Med bedre emballageløsninger vil vi i samarbejde med vores kunder sikre mindre fødevarespild og en produktion, der bruger mindre vand og energi,” sagde Alex Henriksen.

Chr. Hansen fokuserer på spild og sundhed

Begrænsning af fødevarespild er også helt central i Chr. Hansens bidrag til en grøn fødevareproduktion. 17 pct. af alle mejeriprodukter går til spilde, og hovedparten skyldes overskreden holdbarhed. Hvis man øger holdbarheden på yoghurt med 7 dage, kan spildet reduceres med 30 pct.

CEO Mauricio Graber var stolt over, at 82 pct. af koncernens produkter bidrager direkte til bæredygtig fødevareproduktion, hvilket man har modtaget en række internationale anerkendelser for. Direktøren pegede bl.a. på en række enzymer og kulturer, som forsinker udviklingen af patogener (skimmelsvampe) og dermed forlænger holdbarheden. Og listen er lang med kulturer, som understøtter tarm- og immunsundhed hos både voksne og spædbørn, erstatning af kemiske pesticider i planteavl som andre eksempler på koncernens bidrag til FN’s bæredygtighedsmål, forklarede Mauricio Graber i dagens sidste indlæg.