Debatindlæg: Klimamærkning skal informere om næringsstoffer
I mejeribranchen bakker vi op om den kommende klimamærkning, men vi synes, det er centralt, at forbrugerne – sammen med oplysninger om CO2-aftryk - også får information om de næringsstoffer, fødevaren giver.
Sådan skriver Mejeriforeningens ernæringschef Merete Myrup i en klumme i LandbrugsAvisen, som du kan læse her.
Hun argumenterer for, at forbrugerne dermed også kan se, hvilken næringsværdi "man får for det klimaaftryk, man sætter".
"Alle de fødevarer, vi vælger, har jo et aftryk, så det giver god mening at være informeret om relationen mellem næringsstofindhold og klimaaftryk. Sat på spidsen er der jo forskel på hvad en liter letmælk og en liter cola kan tilbyde," skriver hun.
Hun pointerer også, at det er afgørende at vi husker fødevarernes mikronæringsstoffer og ikke kun fokuserer på makronæringsstofferne.
Klummen kan også læses ved at klikke her (link til debatsiden her på mejeri.dk - åbner i nyt vindue).