Danskerne spiser slet ikke efter kostrådene – og de unge piger stikker ud

Danskerne spiser ikke efter De officielle Kostråd. Det viser den nye Kostvaneundersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet. Især er der grund til at være opmærksom på børn og unge, særligt pigerne, for som det ser ud nu, er der flere næringsstoffer, som de ikke får.

Danskerne spiser ikke efter De officielle Kostråd. Det viser den nye Kostvaneundersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet. Du kan læse undersøgelsen her.

I artiklen her kommer der nogle helt overordnede nedslag i kostvaneundersøgelsen. Nederst kan du se nogle fakta bokse med mere detaljeret info.

Hvad viser kostvaneundersøgelsen?

Undersøgelsen viser blandt andet, at vi spiser for få grøntsager og for meget kød og at vi får for meget slik, snacks og sodavand.

”Jeg undrer mig over, at der er så relativt få lyspunkter i undersøgelsen, og at der er større dele hvor det går den forkerte vej – især for grøntsagerne,” sagde seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet, ved præsentationen af rapporten.

Hun fortalte, at dem, der selv oplever, at de har sunde kostvaner, faktisk spiser flere grøntsager, mere frugt, flere bælgfrugter, mere æg, flere mejeriprodukter og mindre kød.

Børn og unge - og især pigerne kræver opmærksomhed

Merete Myrup, ernæringschef i Mejeriforeningen, er også overrasket over, hvor langt vi er fra at spise efter anbefalingerne i De officielle Kostråd.

”Det er ærgerligt, for kostrådene er baseret på et solidt og fagligt grundlag, men de er ikke slået igennem i vores vaner og hverdag. For nogle befolkningsgrupper er det reelt bekymrende, hvordan vi spiser. Pigerne stikker desværre ud. Rapporten er for mig vigtig information og en påmindelse om, at vi skal have øget fokus på sundhed og ernæring til børn og unge,” siger hun.

Pigerne og de unge kvinder mellem 11 og 17 år ligger langt under anbefalingerne for indtag af mælk og mejeriprodukter, og de får derfor alt for lidt calcium (kalk), selvom de faktisk har brug for ekstra meget i de år, hvor knoglerne bygges op.  

Indtaget af mælk og mejeriprodukter er faldet markant 

Mejeriprodukter er den fødevarekategori i undersøgelsen, hvor vi er bedst til at leve efter kostrådene, men dette dækker over ret store forskelle aldersgrupperne og kønnene imellem. Indtaget af mælk og mælkeprodukter er højest blandt drenge 4–17 ar og lavest blandt piger 11–17 år.

Undersøgelsen viser helt overordnet, at danskerne spiser mere ost, men drikker mindre mælk og spiser færre mejeriprodukter end ved seneste undersøgelse i 2011-2013. Mens indtaget af ost er steget med 60% blandt børn og 16% blandt voksne, er indtaget af mælk og andre mælkeprodukter faldet med 45% blandt børn og 30% blandt voksne.

Det vil altså sige at særligt piger får for lidt mælk og mejeriprodukter i forhold til for eksempel deres behov for calcium (kalk).

”Selvom de unge spiser mere ost, er det stadig ikke nok til at nå anbefalingerne for calcium,” siger Merete Myrup.

Seniorforsker Ellen Trolle var inde på det samme i forbindelse med præsentationen af rapporten:

”Der er noget med de unges kostvaner, som der bør rettes op på – pigernes især. Det kan være alvorligt nok. Der skal være fokus på de unge piger. For lidt calcium i teenageårene er kritisk i forhold til knoglerne. Det nemmeste er at få calcium fra kosten, fremfor kosttilskud, for det er store mængder, vi har brug for.”

Vi får færre næringsstoffer

Rapporten viser også et generelt fald i kostens indhold af de fleste vitaminer og mineraler. Igen stikker børn og unge, især pigerne, ud med det største fald.

Faldet i næringsstoffer er særligt tydeligt for vitamin A, vitamin D, thiamin, riboflavin, niacin, vitamin B6, folat, vitamin B12, vitamin C, calcium, magnesium, jern (børn), jod og kalium.

Mælk og mejeriprodukter bidrager i høj grad med protein til kosten, og til en række vitaminer og mineraler, bl.a. calcium, fosfor, riboflavin og vitamin B12.

Vi spiser mere sukker, slik og snacks 

De fleste danskere spiser og drikker for megetslik, snacks, og søde drikke – igen er det særligt udtalt blandt de 11-17-årige. Men i det hele taget indeholder danskernes kost for meget sukker, for meget mættet fedt og for lidt kostfiber.

 

 

 

Om undersøgelsen
Undersøgelsen, kaldet DANSDA 2021-2024, er den mest omfattende og detaljerede danske datakilde om kost og fysisk aktivitet i befolkningen. Undersøgelsen viser, hvor tæt danskernes kost ligger på De officielle Kostråd. Deltagerne er mellem 4 og 80 år.