Dansk klima-arbejde fremhævet ved World Dairy Summit

Mejeriforeningens formand deltog i World Dairy Summit og gav den internationale mejeribranche en status på det danske arbejde med at få klimaaftrykket ned fra produktionen af den rå mælk på gårdene.

”Alle taler om bæredygtighed – og vel at mærke bæredygtighed i en langt bredere forståelse end klima og præget af, hvor i verden man kommer fra.”

Sådan lyder det fra Mejeriforeningens formand Steen Nørgaard Madsen, som netop er hjemvendt fra International Dairy Federation (IDF) World Dairy Summit i Chicago i oktober. Kongressen havde 1.240 deltagere fra ialt 55 lande.

Her deltog Steen Nørgaard Madsen blandt andet i en paneldebat om, hvordan mælkeproducenterne imødekommer fremtidens forventninger til både øget bæredygtighed og øget produktion – for efterspørgslen efter fødevarer vil være stigende over de næste 10 år. Det skyldes både befolkningstilvæksten, men også øget velstand især i Asien.
For mejeriprodukter forventes stigningen i efterspørgslen at være højere end for fødevarer generelt.

Det lægger et pres på producenterne, som skal producere mere, samtidig med at der skal tages hensyn til klimaet, CO2-udslippet skal ned, og der skal tages hensyn til både miljø og dyrevelfærd i produktionen.

Det danske klimaarbejde

Konferencens deltagere var alle enige om, at dette vil være muligt, selv om der er mange ukendte faktorer, der kan spille ind i markedet. Og regulering på klimaområdet er en af de ukendte faktorer.

”Jeg fortalte, hvordan vi i Danmark arbejder meget målrettet med den del af bæredygtighed, der er klimaaftryk. Jeg tror, det kom bag på mange, hvor konkret vi arbejder med det. Min oplevelse var, at flere andre lande griber klimaudfordringen an ved for eksempel at købe CO2-certifikater. Mit budskab i den sammenhæng var helt klart: Vi er nødt til at gøre noget ved produktionen på gården, så klimaaftrykket reelt kommer ned, og det gør vi i Danmark.”

I sit indlæg tog Steen Nørgaard Madsen, som selv er mælkeproducent, udgangspunkt i sin egen gård. Han beskrev Arlas klimatjek og afregningsmodel. Han var også tydelig med, at dansk mejeribrug også står sammen om at opgøre aftrykket fra både mejerierne og gårdene og gennem det klimatjek som kan implementeres på gårdene i 2024 og anvise forskningsbaserede veje til et lavere aftryk på hver enkelt gård.

Et enestående produkt
Efter Nørgaard Madsen indlæg var der en del spørgsmål fra kongressens deltagere:
”Nogle var bange for, klimaudfordringen konsekvenser for vores branche, men jeg mener, det rummer muligheder for os, der arbejder mod et stadigt lavere aftryk, som vi gør i Danmark. Jeg forklarede, at klimaarbejdet for os er en forudsætning for at vi overhovedet kan fortsætte med at producere mælk; licence to produce.”
”Det gør mig også optimistisk, at vi har et enestående produkt, hvor efterspørgslen stiger: Det smager godt og er fyldt med næring. Men vi har en kæmpe udfordring i at få vores historie fortalt – om hvordan vi arbejder og om alt det, mælken kan. Og vi har en udfordring i at få vores omverden til at lytte til os,” siger Steen Nørgaard Madsen.

Bæredygtighed i Kenya
I paneldebatten deltog også Margaret Munene, som ejer et mejeriselskab i Kenya. For hende var bæredygtighed lig med de muligheder, mælken skaber for kvinderne i lokalsamfundet, startende med Margaret Munenes egen mor, som fik en ko, og på basis af den mælk, hun kunne sælge, fik råd til at sende Margaret i skole. Margaret Munenes engagement i mejerisektoren er et ønske om at give andre kvinder, de muligheder, hendes mor fik med koen og mælken.

”For hende er det bæredygtighed, at koen og mælken skaber et økonomisk livsfundament. Det bærer bogstaveligt talt familien. De familier i Kenya, der producerer mælk, har typisk 1-3 køer og for dem handler det om at kunne skaffe foder nok, og om at få så god mælkekvalitet som muligt. Det er bæredygtighedsarbejde i Kenya,” siger Steen Nørgaard Madsen.

International Dairy Federation blev stiftet i 1903 og kan således fejre 120 år i år. Næste års IDF-kongres finder sted i Paris.