Arla udnævner eksterne rådgivere til sin bestyrelse
To eksterne rådgivere skal supplere Arla Foods’ bestyrelse med deres ekspertise inden for global digital, marketing og teknologi.
For første gang har Arla Foods udnævnt eksterne rådgivere til at deltage i selskabets bestyrelsesmøder.
De udnævnte er Florence Rollet, venturepartner med LuxuryTechFund i Paris og tidligere bestyrelsesmedlem i den franske spiritus-gigant Remy Cointreau, og Nana Bule, nyudnævnt adm. direktør for Microsoft i Danmark og bestyrelsesmedlem i Energinet.
De to rådgivere skal arbejde sammen med Arlas bestyrelse og deltage i bestyrelsesmøderne på lige fod med den medlemsvalgte bestyrelse, men de får ikke stemmeret. Formand for Arla Foods Jan Toft Nørgaard siger om udnævnelserne:
”Vi er meget glade for at kunne annoncere udnævnelserne af Florence og Nana, som vi ser som en naturlig udvikling af sammensætningen af vores bestyrelse. Hos Arla oplever vi en hastig acceleration i både udviklingen af vores brandede forretning og anvendelsen af nye digitale teknologier i hele vores værdikæde. Florence og Nana bringer en meget værdsat global expertise på disse områder.”
De nye eksterne rådgivere er tiltrådt i Arla Foods’ bestyrelse fra 1. oktober 2019.
Arla Foods bestyrelse består af 15 andelshavere, der vælges af repræsentantskabet samt tre medarbejderrepræsentanter.
Læs hele pressemeddelelsen her
Florence Rollet har bred global marketing og brand-ekspertise fra kommercielle roller hos store globale FMCG-virksomheder som Danone, Pepsi og Reckitt Benckiser. Florence Rollet er kandidat fra EM Lyon Business School fra 1987.
Nana Bule, nyudnævnt adm. direktør for Microsoft i Danmark, har været i tech-branchen i næsten to årtier. Hun er uddannet fra Copenhagen Business School i erhvervsøkonomi og strategi og har læst IT-strategi og -ledelse på IT-universitetet i København. Hun sidder i øjeblikket bl.a. i hovedbestyrelsen for Dansk Industri.
Vil du vide mere?
Arla klar med rekordstor investeringsplan
Arla Foods investerer i alt 4 mia. kr. i innovation og udvidelse af produktionskapaciteten i 2018. Omkring halvdelen af midlerne investeres i Danmark.
Solidt halvårsregnskab og Brexit-uro hos Arla
Den bedste mælkepris i tre år. Succesfuldt spareprogram. To pct. vækst i omsætningen til EUR 5,2 mia. Arla har mange plusser i sit halvårsregnskab, som dog også fortæller om tilbageskridt og usikkerhed om Brexit.