10. juli 2024

2023: Tilbage efter de store udsving i 2022

Mejeriforeningens årlige udgivelse med mejeristatistikker, "Statistik 2023", er nu klar.

2023 blev et mejeri-år uden de store udsving i statistikkerne. Det viser "Statistik 2023", som er Mejeriforeningens årlige opgørelse med en række nøgletal for mejeribruget i Danmark.

Der er sket forskydninger på nogle parametre - udsving, der til en vis grad viser en ”normalisering” i forhold til 2022, hvor corona-pandemien, Ukraine-krigen, forsyningskrise og inflation satte sit præg på verdensmarkedet for fødevarer, og dermed også det danske.

Dyk ned i tallene ved at klikke her. 

En stor del af Danmarks fødevareeksport er mejeri
Værdien af eksporten fra dansk mejeribrug (uden blandingsprodukter og hvid ost med olie) udgjorde i 2023 26,5 mia. kroner, svarende til 17,8 procent af Danmarks samlede fødevareeksport.
Det største enkeltmarked for danske mejeriprodukter er fortsat nabolandet Tyskland. Eksporten til EU-lande udgør cirka halvdelen af den danske mejerieksport.

Færre gårde og færre køer
Mælkeindvejningen er steget lidt, fra 5,66 mia. kg i 2022 til 5,69 mia. kg i 2023. Det sker fra stadig færre køer, 547.000 malkekøer og færre bedrifter, i alt 2.312. Produktionen af økologisk mælk faldt i 2023 i forhold til 2022.

Nøgletal 2023 - dansk mælkeproduktion og mejeribrug

  • Antal mælkeleverende ejendomme: 2.312
  • Antal malkekøer: 547.000
  • Samlet mælkeindvejning: 5,69 mia. kg
  • Antal mejeriselskaber: 23
  • Antal driftssteder med mejeriproduktion: 48
  • Produktion af mejeriprodukter: 
    • Konsummælkprodukter: 699 mio. kg
    • Smør: 96 mio. kg
    • Ost: 497 mio. kg
    • Mælkepulver/-konserves: 233 mio. kg

  • Import af mejeriprodukter
    • Konsummælkprodukter: 57 mio. kg 
    • Smør: 11 mio. kg
    • Ost: 109 mio. kg
    • Mælkepulver/-konserves: 120 mio. kg

  • Eksport af mejeriprodukter
    • Konsummælkprodukter: 86 mio. kg
    • Smør: 68 mio. kg
    • Ost: 455 mio. kg
    • Mælkepulver/-konserves: 154 mio. kg
  • Årlig eksportindtægt: 26,5 mia. kr. (uden ekskl. blandingsprodukter og ”hvid ost med olie”)