Ny MADlejr slår dørene op

Arla Fondens anden madlejrskole nu åbnet, og i disse dage strømmer de første elever til Højer for at lave mad og lære om sunde madvaner. 8.100 børn har allerede været igennem den første madlejrskole.

Børn
Arla
Uddannelser
Lærerige kig i gryderne. Erfaringerne fra Arla Fondens første MADlejr på Helnæs viser, at 85 pct. af eleverne bliver mere interesserede i at lave mad selv efter et ophold. (Foto: Niels Åge Skovbo)
Lærerige kig i gryderne. Erfaringerne fra Arla Fondens første MADlejr på Helnæs viser, at 85 pct. af eleverne bliver mere interesserede i at lave mad selv efter et ophold. (Foto: Niels Åge Skovbo)

I denne uge svinger skoleelever potter og pander på MADlejr i Højer i Sønderjylland for allerførste gang. Det er Arla Fonden, der står bag madlejrskolen, som Tønder kommune også er engageret i. På lejrskolen skal tusindvis af børn i 6. og 7. klasser fra hele Danmark lære om mad, sundhed og bæredygtighed.

Mens de er på lejrskolen, laver børnene selv al deres mad. De skal blandt andet selv filetere fisk, lav mad af en nyslagtet høne og derudover lære om sunde madvaner. Målet med lejrskolen er blandt andet, at eleverne skal bringe madglæde- og bevidsthed med sig videre i deres liv, så de bliver i stand til at tage ansvar for deres egen sundhed.

Den første MADlejr på Helnæs på Sydfyn har været en kæmpe succes, og det er derfor, at Arla Fonden nu udvider med endnu en lejrskole. Evalueringer, viser, at 85 pct. af eleverne vurderer, at opholdet har gjort dem mere interesserede i at lave mad, og 87 pct. oplever, at de kunne mere, end de selv troede.

Åbner op for de unges nysgerrighed
Gennem de fem år, den første madlejrskole har eksisteret, har mere end 8.000 elever været på afsted. Det svarer til 380 skoleklasser.

"Rigtig mange danske børn ikke kan finde rundt i et køkken og kender ofte utrolig lidt til råvarerne. Det kommer til at have betydning for deres egen sundhed på lang sigt, og derfor er vi rigtig glade for, at vi nu kan byde endnu flere børn velkomne på MADlejr," siger Sanne Vinther, der er adm. direktør i Arla Fonden.

Hun håber på med tiden at kunne udvide med flere madlejrskoler, så op mod 10.000 danske børn årligt kan lære gode madvaner.

Mere info:
En længere version af Arlas pressemeddelelse om den nye madlejrskole.
ArlaFondens hjemmeside
MADlejrs hjemmeside

Mere dyrevelfærd i køledisken

Med det nye hjertemærke på mælk og andre fødevarer er det blevet nemmere at købe produkter med sikkerhed for god dyrevelfærd, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Organisationen står bag en kampagne, som skal øge forbrugernes viden om mærket.

Læs mere

Skolebørn skal spise med kniv og gaffel

Elever fra tre skoleklasser skal på restaurant efter at have vundet Madpakkedysten – Skolemælksordningens konkurrence, der fokuserer på sund mad og gode spisevaner.

Læs mere

Der er varmet op til en forrygende koldskålssommer

Med udsigt til flere dage med sol, kommer der for alvor skub i salget af koldskål i denne uge. Det store spørgsmål er, om vi kan slå rekorden fra tørkesommeren 2018, hvor mejerierne samlet set solgte omkring 14,4 mio. liter færdiglavet koldskål.

Læs mere