Millioner til mejeriforskning

I et stort ansøgerfelt valgte Mejeribrugets ForskningsFond at prioritere ni projekter inden for en beløbsramme på i alt 16,7 mio. kr.

Forskning
Innovation
Så skal der forskes. De nye mejeriforskningsprojekter tager fat på alt lige fra produkter mod knogleskørhed til klimavenlig fodring af køer og udvikling af syrnede mejeriprodukter, der kan bevare friskheden uden at komme på køl. (Foto: Landbrug & Fødevarer/Niels Åge Skovbo)
Så skal der forskes. De nye mejeriforskningsprojekter tager fat på alt lige fra produkter mod knogleskørhed til klimavenlig fodring af køer og udvikling af syrnede mejeriprodukter, der kan bevare friskheden uden at komme på køl. (Foto: Landbrug & Fødevarer/Niels Åge Skovbo)

Hvordan påvirker klimavenlig fodring af køerne den mælk, de producerer? Hvilke fordele kan diabetikere få af en kost med mere protein og fedt fra blandt andet mejeriprodukter? Det er temaerne for to af de ni forskningsprojekter, Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) i år har prioriteret.

I alt modtog MFF 31 forslag til projekter. De var alle af en kvalitet, som får Grith Mortensen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, til at beskrive udvælgelsen blandt ansøgningerne som ’rigtig svær’.

Den samlede mejeripulje var på 16,7 mio. kr., hvoraf 2,7 mio. kr. var øremærket til at forske i, hvordan mælkeproducenter kan fodre deres køer klimavenligt og samtidig kan bevare mælkens funktionalitet og gode egenskaber.

”Den kobling har vi behov for at gå i dybden med. Det gør projektet ’ClimateMilk’ ved at undersøge, hvad fodring af køerne med metanreducerende stoffer betyder for mælkens sammensætning og for fremstillingen af fx ost eller mælkepulver,” siger Grith Mortensen.

Fokus på sundhed og ernæring
Fire af MFF’s ni prioriterede projekter handler om ’Sundhed & ernæring’. Blandt dem er et forsøg, hvor forskerne fokuserer på langtidseffekten af at mindske indholdet af kulhydrater i type 2-diabetikeres kost.

”Korttidsstudier på få uger har vist, at den hidtil anbefalede kost til diabetikere ikke var så optimal, som man troede, og at en kost mere lavere indhold af kulhydrat og højere indhold af fedt og protein har en gavnlig virkning. Det følger ’Reduktion af kulhydrat i diabeteskosten’ op på ved at følge type 2-diabetikere i et års tid, hvor effekten af forskellige kosttyper undersøges,” forklarer Grith Mortensen.

Som endnu et aspekt ved forsøget nævner hun, at det rækker ind i forsøgspersonernes hjem og giver et billede af deres dagligdag, fordi det kører et helt år.

”Forskerne har planer om at samarbejde med Aarstiderne, der leverer særlige madkasser til deltagerne. Det skaber en større helhed i projektet, sikrer distributionen og lover også godt for, at resultaterne på sigt kan overføres til ’det virkelige liv’, siger Grith Mortensen.

I kategorien ’Sundhed og ernæring’ finder man også ’RBDairy’, som sigter efter at beregne de samlede sundhedseffekter af mælkeprodukter i danskernes kost.

Forebygge knogleskørhed
Et andet studie skal klarlægge, om en kombination af mælkecalcium, laktose og fermenterbare kostfibre i et produkt kan forbedre optagelsen af calcium.

"Forsøget skal konsolidere mejeriprodukters unikke rolle i kosten og bane vej for udvikling af skræddersyede produkter rettet mod at forebygge knogleskørhed,” siger Grith Mortensen.

I prioriteringsrunden havde MFF også fokus på fødevarehjælp og gav midler til ’Vallens kraft’; et ernærings-forsøg for svært underernærede børn. Projektet undersøger, om fødevarer beriget med vallepermeat kan forbedre børnenes overlevelsesmuligheder og kognitive udvikling.

”Her er der potentiale for at nå frem til en billig løsning, der kan gøre stor gavn i ulandene,” påpeger Grith Mortensen.

Farvel til køleskabet?
Inden for kategorien ’fødevaredesign’ prioriterede MFF bl.a. et projekt, der vha. DNA-sekventering og behandling af ’big data’ undersøger holdbarheden af syrnede mejeriprodukter, der ikke opbevares på køl. Et andet udvalgt forsøg om fødevaredesign er ’Proflex’, som ser på effekterne af at blande mælkeproteiner med animalske og vegetabilske proteiner i en fleksitarkost.

”Forskerne vil bl.a. undersøge, hvad der sker med blandingsprodukternes tekstur, når de tygges. ’Proflex’ er drevet af klimadagsordenen og ideen om at lave produkter, hvor man tager det bedste fra den vegetabilske og den animalske verden,” siger Grith Mortensen.

Projekter på Mejeribrugets ForskningsFonds prioriteringsliste får typisk tildelt økonomisk støtte, som dækker halvdelen af et projekts omkostninger. Herefter er det op til forskerne selv at finde den resterende del af finansieringen – fx via det universitet, de er tilknyttet.

Mere info:
Se oversigt med kort omtale af de prioriterede projekter i MFF's sektion på hjemmesiden

 

 

Mejerier: Fokus på omstilling og smittefri ansatte

I takt med at landets kantiner og restauranter er lukket ned, har mejerierne haft travlt med at omstille produktionen til et øget salg i detailbutikkerne. Den største udfordring lige nu er dog at skærme de ansatte mod at blive smittet med Corana-virus.

Læs mere

Skal vi droppe mælken for at redde klimaet?

Plantebaseret kost har umiddelbart en lavere klimabelastning end animalske fødevarer som mælk og ost. Betyder det, at der ikke er plads til mejeriprodukter i en klimavenlig kost? Overhovedet ikke. Det handler om at finde den bæredygtige balance mellem de forskellige typer fødevarer.

Læs mere

VM-guld til to danske oste

Danablu 60+ fra Bornholms Andelsmejeri og Pikant 60+ fra Birkum Ost snuppede førstepladserne i to af kategorierne ved verdensmesterskabet i ost i USA. Her blev det også til fire anden- og tre danske tredjepladser.

Læs mere