Mejeribranchen tog et kik ind i en plantebaseret fremtid

Under overskriften ’Mejeriernes muligheder i den grønne bølge’ præsenterede Mejeribrugets Dag en række forskellige vinkler på mejeribrugets placering i et fødevaremarked i hastig forandring.

Branchen
Bæredygtighed
Mælk
Klima
Ernæring
Events
Mejerierne kan forholdsvis simpelt integrere en plantebaseret produktion parallelt med et eksisterende mejerianlæg, fortalte proceskategoridirektør Pranav Shah fra SPX FLOW APV foran tilhørende i festsalen. (Foto: Lasse Skov Photography)
Mejerierne kan forholdsvis simpelt integrere en plantebaseret produktion parallelt med et eksisterende mejerianlæg, fortalte proceskategoridirektør Pranav Shah fra SPX FLOW APV foran tilhørende i festsalen. (Foto: Lasse Skov Photography)

Mens forbruget af drikkemælk har været faldende i de senere år, vokser salget af produkter som havre-, mandel- og andre plantedrikke i de danske butikker. Nogle udenlandske mejeriselskaber har taget udfordringen op ved at udvide sortimentet med plantebaserede produkter, mens danske mejerier i øjeblikket overvejer om eller hvornår de skal gå ind i den type produktion.

Det var derfor ganske aktuelt, at Mejeribrugets Dag i forgangne uge satte fokus på ’Mejeriernes muligheder i den grønne bølge’: Fem fagfolk belyste emnet fra hver sin vinkel foran de knap 500 deltagere, der havde bænket sig i festsalen på Dalum Landbrugsskole.

Den historiske bølge
Første indslag på talerstolen var professor Gunnar Lind Haase Svendsen, SDU. Han valgte at anlægge et historisk perspektiv og tog afsæt i etableringen af Danmarks første andelsmejeri i 1882: Hjedding Mejeri, som ”rejste en bølge ved Vesterhavet, der ikke lader sig standse, men vil overskylle det ganske land,” som en daværende forstander for Ladelund Landbrugsskole udtrykte det. Bølgeteorien holdt stik. I 1931 var der 1.431 andelsmejerier i Danmark, men i tresserne tog strukturændringer livet af mange danske mejerier.

”Tendensen fortsatte, og i dag har vi kun et par dusin mejerier. Nu skyller den grønne bølge ind over os og udfordrer mejerierne,” konstaterede professoren.

Mælk er en del af den bæredygtige kost
Herefter tog L&F’s ernæringschef for mejeriområdet, Merete Myrup, fat i næringsindholdet af de ’grønne’ fødevarer. Overskriften på hendes oplæg var ’Bæredygtig kost – er det sundt?’

Inden ernæringschefen besvarede det spørgsmål, opridsede hun de fire elementer i FN-organisationen FAO’s definition af bæredygtig kost: Sundhed, Klima, Økonomi og Kultur. Det handler kort fortalt om, at kosten ud over at indeholde den nødvendige næring skal være fremstillet på en måde, der beskytter naturen (Klima) samtidig med, at folk skal have råd til at købe den (Økonomi) og lyst til at spise den (Kultur). Hvis maden er for dyr eller for fremmed for en befolknings madkultur til at den bliver spist, kan den være nok så bæredygtig, lyder ræsonnementet.

”Når man taler bæredygtighed, siger folk ofte, at man bare skal skære de animalske fødevarer væk. Men det er alt for unuanceret,” sagde Merete Myrup. Herefter fremviste hun en række plancher, der viste klimaaftrykket for en række forskellige fødevarer: Oksekød havde den største belastning efterfulgt af kylling og ost, mens mælk og yoghurt stort set var på niveau med æbler og gulerødder.

På en række af de efterfølgende plancher fik tilhørerne et indblik i konsekvenserne for både klima og sundhed ved at skifte til plantebaseret kost. En videnskabelig undersøgelse fra Holland viste således, at man ved at udskifte 30 pct. af de animalske fødevarer kunne opnå en CO2-reduktion på 14 pct., mens en udskiftning på 100 pct. vil opnå en reduktion på 40 pct.

Rent sundhedsmæssigt ville man dog komme til at mangle nogle vigtige vitaminer og mineraler ved helt at droppe de animalske fødevarer, viste samme undersøgelse.

”Det har helt klart nogle sundhedsmæssige konsekvenser, hvis vi fuldstændig dropper de animalske fødevarer,” sagde Merete Myrup og refererede herefter til to uafhængige rapporter fra WWF og EAT Lancet, som begge konkluderer, at mejeriprodukter er en vigtig del af en bæredygtig kost.


L&F’s ernæringschef for mejeriområdet, Merete Myrup (Foto: Lasse Skov Photography).

Køernes ydelsesfremgang sænker klimabelastningen
Seniorforsker Troels Kristensen, Aarhus Universitet, leverede herefter et oplæg under overskriften ”Bæredygtig mælkeproduktion på gården – med fokus på klimaaftrykket’.

Omkring 80 pct. af vores fødevarers klimabelastning (CO2-emission) finder sted i landbruget, indledte han. Metangas tegner sig for cirka halvdelen af denne emission og her er kvæget en af de store bidragydere. 60 pct. af landbrugets metanudslip stammer fra køers fordøjelse.

Produktion af mælk belaster klimaet, men til gengæld er de danske malkekøer de mest klimaeffektive i EU. Og den gode nyhed er, at de næsten helt af sig selv bliver endnu mere effektive på grund af den konstante fremgang i malkekøernes mælkeydelse. Troels Kristensen fremviste en prognose, der satte tal på ydelsesfremgangen de kommende år. I 2040 vil en gennemsnitlig malkeko producere 15.000 kg mælk om året. Hermed vil klimabelastningen pr. liter mælk være faldet fra 1,20 CO2 eq (ækvivalent) i dag til 0,87 CO2 eq om 20 år.

”Men vi kommer sandsynligvis også til at producere mere mælk i fremtiden, hvilket kan få den samlede udledning fra køerne til at stige. Derfor bliver man nok nødt til at anvende en række andre virkemidler for at nedbringe mælkens klimaaftryk,” sagde seniorforskeren og henviste blandt andet til nye fodersammensætninger samt tilsætningsstoffer, der hæmmer metandannelse i koens vom.


Seniorforsker Troels Kristensen, Aarhus Universitet (Foto: Lasse Skov Photography).

”Vi skal omstille os”
Næste oplægsholder var meget passende en mælkeproducent, som har praktisk erfaring med klimavenlige initiativer i stalden og på marken: Jens Krogh, som ud over at drive det økologiske familielandbrug Kroghsminde er formand for mejeriselskabet Naturmælk. På Kroghsminde er der både mælke- og kødproduktion (150 malkekøer) samt planteavl. Dertil er der på gården etableret et biogasanlæg og en vindmølle, som medvirker til et kredsløb, hvor gyllen fra køerne omdannes til energi i biogasanlægget, mens den afgassede gylle derefter anvendes som gødning i planteavlen. Overskydende energi sælges til energinettet.

Kroghsminde er isoleret set CO2-neutral, men for Jens Krogh er der flere perspektiver i omstillingen. Forbrugerne efterspørger i stigende grad plantebaserede fødevarer og det skal både mælkeprocenter og mejeri forstå at omstille sig til, mener han.

”Klima og natur er store udfordringer for dansk landbrug. Men vi skal tage den nye tendens med plantebaserede fødevarer til os og udnytte dens muligheder, mens vi fortsat producerer mælk og fortæller, at den er sund og god. I Naturmælk er vi langt fremme med tiltagene til at begynde en plantebaseret produktion. Kan vi som mejeri lave plantedrikke, kan vi udfordre landmændene til at ændre produktionen. Forstår vi at vise handling, har vi en fremtid,” understregede Jens Krogh.


Jens Krogh, mælkeproducent og formand for Naturmælk (Foto: Lasse Skov Photography).

Sådan laver man plantedrikke på et mejeri
Sidste fagperson på podiet var Pranav Shah, proceskategoridirektør i SPX FLOW APV, der leverer procesanlæg til fødevarebranchen. Pranav Shah gav et indblik i, hvordan man ude på mejerierne forholdsvis enkelt kan integrere en plantebaseret produktion parallelt med et eksisterende mejerianlæg. At det er en god idé at kaste sig ud i en sådan omstilling, underbyggede han med en række grafer, der viste, hvordan forbruget af plantebaserede alternativer til mælk vil vokse i alle verdensdele i de kommende år. Han understregede samtidig, at udviklingen ikke er et forvarsel om mejeriprodukternes undergang.

”Tværtimod opstår der flere muligheder for producenter og fabrikanter, mens forbrugerne får flere produkter at vælge imellem. Det kan mejeribranchen få gavn af. Vel at mærke hvis den evner at udnytte sin ekspertise med at fremstille fødevarer af høj kvalitet til at etablere sig på markedet for plantebaserede alternativer,” sagde han.

”Osten forsvinder ikke”
Blandt tilhørerne i salen var driftsleder Ib Madsen, Thise Mejeri. Han var ikke i tvivl om, at ’den grønne bølge’ giver mejerierne nogle udfordringer i de kommende år. Men også nogle nye muligheder, konstaterede han da foredragsrækken var overstået.

”Verden forandrer sig, og vi er nødt til at bevæge os ind på området, hvis vi skal klare os. Thise har allerede fremstillet plantedrikke på forsøgsbasis, og vi forventer at kunne lancere dem i 2020. Men osten forsvinder ikke. Den har eksisteret i flere tusind år og er en del af vores kultur,” fastslog Ib Madsen.

En af de unge deltagere i Mejeribrugets Dag så også optimistisk på fremtiden for mejerierne.

”Der er flere veganere på vores årgang med fødevarestuderende, som siger nej til mejeriprodukter. Men der vil fortsat være brug for fx mælk, smør og ost. Opgaven for os som kommende mejeriingeniører bliver at videreføre og udvikle det gode arbejde, vores ’gamle’ kolleger laver – også med hensyn til at reducere klimaaftrykket,” sagde Anton Dam Svendsen, der er på vej i praktik som mejeriingeniør.

400 ansatte på Hobro Mejeri skal corona-testes

Efter at en enkelt medarbejder på Hobro Mejeri er testet positiv for coronavirus, skal alle mejeriets medarbejdere nu testes.

Læs mere

Mere dyrevelfærd i køledisken

Med det nye hjertemærke på mælk og andre fødevarer er det blevet nemmere at købe produkter med sikkerhed for god dyrevelfærd, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Organisationen står bag en kampagne, som skal øge forbrugernes viden om mærket.

Læs mere

Skolebørn skal spise med kniv og gaffel

Elever fra tre skoleklasser skal på restaurant efter at have vundet Madpakkedysten – Skolemælksordningens konkurrence, der fokuserer på sund mad og gode spisevaner.

Læs mere