Danmark kan spinde guld på vejen mod at blive klimaneutral

Dansk erhvervsliv kan udnytte sin frontløberrolle i den grønne omstilling, sagde erhvervsminister Simon Kollerup på konferencen ’Vejen mod nul’ på Christiansborg. Arlas klimatiltag blev fremhævet som et globalt foregangseksempel.

Klima
Bæredygtighed
Arla
Branchen
Events
Ifølge erhvervsminister Simon Kollerups kan Danmarks fremsynethed i forhold til at håndtere klimaudfordringen åbne et nyt kapitel i et givtigt, grønt, dansk erhvervseventyr, som tidligere har handlet om fx vindmøller, termostater, genanvendelse samt rensning af vand og jord. Foto: Carsten Lundager
Ifølge erhvervsminister Simon Kollerups kan Danmarks fremsynethed i forhold til at håndtere klimaudfordringen åbne et nyt kapitel i et givtigt, grønt, dansk erhvervseventyr, som tidligere har handlet om fx vindmøller, termostater, genanvendelse samt rensning af vand og jord. Foto: Carsten Lundager

Arla Foods og andre store danske virksomheder er godt rustet til at tage teten og blive førende i det globale erhvervslivs arbejde med at blive klimaneutral. Ud over at gavne kloden kan førerpositionen også blive en gevinst for Danmarks økonomi.

Sådan lød det fra erhvervsminister Simon Kollerup på konferencen ’Vejen mod nul’ om virksomhedernes klimaindsats i Fællessalen på Christiansborg i denne uge.

”Mange sektorer i dansk erhvervsliv har vist, at klima og vækst ikke er hinandens modsætninger ved at skabe vækst og samtidig reducere udslippet af CO2. Det har gjort dansk erhvervsliv til frontløber i en verden, der kun bliver større og stadig mere åben for grøn omstilling. Det har givet et globalt investeringsbehov på 90.000 mia. kr. Kan vi skære en skive af den kage, har vi åbnet et nyt kapitel i historien om Danmarks grønne erhvervseventyr, som tidligere har handlet om fx vindmøller, termostater, rensning af vand og jord. Det perspektiv er også en god grund til at være grøn,” sagde Simon Kollerup.

Fra spild til høj værdi
Som konkret eksempel på en bæredygtig vinderhistorie nævnte han Arlas succes med at få værdi ud af ostevalle og laktose.

”For få år siden blev de betragtet som spildprodukter. I dag bruges vallens protein i fødevarer til mennesker med behov for ekstra protein. Det er bæredygtigt, cirkulært og udgør en væsentlig indtægt for Arla,” sagde Simon Kollerup.

’Vejen mod nul’ var arrangeret af Arla og Global Compact Network Denmark, som er en del af verdens største frivillige initiativ for virksomheders samfundsansvar, UN Global Compact; organisationen var repræsenteret ved adm. direktør, Lise Kingo.

Inden hun gik på talerstolen, havde repræsentanter for Arla, Aalborg Portland, SAS og Maersk beskrevet deres strategier for at integrere FN’s 17 verdensmål i forretningen.

”De er bl.a. kommet langt i arbejdet med at nå deres ambitiøse mål om at reducere klimaaftrykket, selv om de fire ikke hører til de letteste industrier i forhold til fx CO2-udledning. Deres gode eksempler vil vi i Global Compact gerne have virksomheder over hele verden til at følge,” sagde Lise Kingo.

Hun deltog i World Economic Forum-topmøde i Davos i sidste uge. Her blev klimaforandringer for første gang udpeget til at være den største risiko for kloden. Det fik topmødets formand og stifter, Klaus Schwab, til at opfordre alle virksomheder til at blive en del af Global Compacts kampagne ’Our Only Future’, som sigter efter at begrænse verdens temperaturstigning til 1,5 grad.

”Det viser for alvor, at klima er blevet et forretningstema, man ikke kan komme uden om,” fastslog Lise Kingo.

Rodfæstet klimamodel
Inden for mejeribruget ser hun Arla som en global foregangsvirksomhed for, hvordan branchen kan opfylde verdensmålene efter universelle principper. Som eksempel pegede hun på selskabets managementsystem, der bl.a. tilbyder hver enkelt af selskabets 9.900 landmænd et klimatjek med identifikation af gårdens udledninger og råd om, hvordan disse kan reduceres yderligere.

”Det er et klart eksempel på, hvordan man som en stor virksomhed rodfæster sin klimamodel, så den når alle i virksomheden. Den slags gennemgribende tiltag er nødvendige. Ellers når man ingen steder,” understregede Lise Kingo.

I sit indlæg fremhævede Arla Foods’ topchef, Peder Tuborgh, at klimaomstilling ikke er gratis.

”Tværtimod er den meget dyr. Og for mig at se handler bæredygtighed både om økonomi og klima. Fx koster et klimatjek 10 øre pr. liter mælk. Det skal vi huske at fortælle forbrugerne. De skal også vide, at vi med den højere pris skaber verdens største vidensbaserede database for klimaregnskab. Den vil kunne vise, at dansk mælk er dobbelt så klimaeffektiv i forhold til mælk fra andre steder i verden,” sagde Peder Tuborgh.

Mere mælkepulver i Danmark
Kristian Eriknauer, Vice President for Arlas afdeling for bæredygtighed, forklarede bl.a. om selskabets indsats for at overkomme landbrugets og mejeriernes udfordring med udslip af lattergas og metan fra marker og husdyr.

”Den slags udfordringer er unikke for landbruget. Løsningerne er en masse små håndtag såsom at dæmpe udslip vha. tilsætningsstoffer i foderet, dække gylletanke af og sikre, at dyrene lever godt og længe og giver mest mulig mælk. Det kan vi gøre med dyrevelfærd og avlsarbejde,” sagde Kristian Eriknauer.

Han fremhævede eksempler på, hvordan Arla er opsat på at handle i forhold til klimaagendaen og nævnte selskabets massive investeringer i biogas sidste år, hvor selskabet reducerede CO2-udledningen og omlagde 1,2 mia. mælkekartoner til mere bæredygtige materialer.


Kristian Eriknauer, Vice President for Arlas afdeling for bæredygtighed

Et andet led i det bæredygtige arbejde består i at mindske CO2-udslippet i forbindelse med transport. På de oversøiske markeder kan det blandt andet opnås ved at transportere mindre vand. Dette kan gøres ved at anvende rekombineringsteknologi til at lave friske mejeriprodukter af mælkepulver på de internationale markeder.

”Frisk mælk vejer mere end mælkepulver, som vi bl.a. vil sende til vores nyindkøbte anlæg i Bahrain. Her vil vi med avanceret teknologi producere smelteost, hvid ost, yoghurt og langtidsholdbar mælk i en kvalitet, der matcher produkter fremstillet med frisk mælk. Samtidig skal den meget energikrævende proces med at lave mælkepulver ved at skille vand fra mælken foregå bæredygtigt, fx med fornybar energi,” sagde Kristian Eriknauer.

Kompleks opgave
At ikke alt er grøn lykke i dansk erhvervsliv, viser en undersøgelse blandt 1.070 virksomheder på tværs af størrelse og brancher foretaget af bureauet Advice som optakt til konferencen ’Vejen mod nul’.

For mens 62 pct. af landets virksomheder arbejder på at mindske deres klimaudledning, viser analysen også, at 30 pct. af især de små og mellemstore danske virksomheder (SMV) endnu ikke er begyndt på den opgave. Desuden ser 40 pct. af SMV’erne ingen fordele ved en grøn omstilling.


Arla's CEO Peder Tuborgh understregede behovet for stærke partnerskaber: " Ingen virksomhed, ingen sektor, intet land kan klare klimarejsen alene.”

Efter Peder Tuborghs mening viser det klimaudfordringens kompleksitet.

”For at komme hele vejen til netto-nul udledning har alle brug for en håndsrækning. Politikere og virksomheder skal spille hinanden gode, lige som politiske aftaler om klimaet skal hvile på et bredt grundlag, der sikrer, at de overlever skiftende regeringer. Og der er brug for stærke partnerskaber. Ingen virksomhed, ingen sektor, intet land kan klare klimarejsen alene,” sagde Arlas CEO.

Mere dyrevelfærd i køledisken

Med det nye hjertemærke på mælk og andre fødevarer er det blevet nemmere at købe produkter med sikkerhed for god dyrevelfærd, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Organisationen står bag en kampagne, som skal øge forbrugernes viden om mærket.

Læs mere

Skolebørn skal spise med kniv og gaffel

Elever fra tre skoleklasser skal på restaurant efter at have vundet Madpakkedysten – Skolemælksordningens konkurrence, der fokuserer på sund mad og gode spisevaner.

Læs mere

Der er varmet op til en forrygende koldskålssommer

Med udsigt til flere dage med sol, kommer der for alvor skub i salget af koldskål i denne uge. Det store spørgsmål er, om vi kan slå rekorden fra tørkesommeren 2018, hvor mejerierne samlet set solgte omkring 14,4 mio. liter færdiglavet koldskål.

Læs mere