Mejeribrugets dag gav digital inspiration og staldtips om branchen

Digitalisering var temaet på Mejeribrugets Dag i onsdags. Ud over at høre om fremtidens mejeri brugte studerende også dagen til at få mere at vide om branchen.

Fremtiden er her allerede, nu handler det om at komme i gang med at udnytte dens potentiale. Sådan lyder essensen af de fem foredrag om digitalisering, der blev holdt i en fyldt festsal på Kold College på Mejeribrugets Dag.

Her fortalte Director Digital Kristina Åstrand fra Tetra Pak, at mejeribranchen er pænt med, når det gælder automatisering og digitalisering af mejerier. Til gengæld kniber det med at slå mønt af de nye forretningsmodeller, som den nye teknologi har åbnet for. Det har andre formået, sagde Kristina Åstrand og nævnte de amerikanske tv-berømtheder Kardashian-søstre som eksempel.

”De forstår at udnytte de digitale muligheder. På få år har de to søstre fået over 400 mio. følgere på de sociale medier og tjener styrtende på onlinesalg af skønhedsprodukter. Men også store og anerkendte virksomheder, fx Nike, har et kraftigt voksende salg over nettet. Her hænger mejeribranchen i bremsen,” sagde Kristina Åstrand.

Som mulige årsager til efterslæbet nævnte hun teknologiforskrækkelse og særligt skrappe krav til fødevaresikkerhed.

”Men vi skal til at rykke. Og man skal endelig lade sig inspirere og stjæle med arme og ben fra de digitale frontløbere,” fastslog hun.

Hav en strategi

Lars Voigt, Head of Engineering Data & Tools Management, fra GEA understregede, at det er uklogt at kaste sig hovedkulds ud i den fagre, digitale verden.

”Man skal klart formulere, hvor man vil hen, inden man sætter nye initiativer i gang,” sagde han.

Ifølge Lars Voigt har digitaliseringen effektiviseret service og optimering af et mejeri. Bl.a. gennem muligheden for at bruge virtual reality-teknologi og dele data. Men træerne vokser ikke ind i himlen.

”Der er især to store flaskehalse. Den ene handler om, hvor stor en adgang til data, kunden, fx et mejeri, vil give en leverandør som GEA og omvendt. Den anden består i, at der ofte kan være problemer med netdadgangen i et mejeri, bl.a. pga. betonmure i byggeriet,” konstaterede Lars Voigt.

Projektkoordinator Isabel Sande Frandsen fra AEDIL påpegede endnu en udfordring. Hun kunne nemlig fortælle om efterspørgsel efter et øget digitalt fokus i mejeriuddannelserne.

”Et treårigt forskningsprojekt, som vi gennemfører med støtte fra EU, har vist os, at der er behov for større digitale kompetencer – bl.a. mht. Office-pakken, SAP og produktinnovation,” fortalte Isabel Sande Frandsen.

Mangel på visioner

Hendes præsentation affødte et spørgsmål fra publikum, om der mangler visioner i mejeribranchen.

”Der er noget af et gab mellem digitale mejerier og mejerifolk, der savner viden om SAP og Office. Skal vi være mere visionære?” spurgte en tilhører.

”Det har vi ikke set på i undersøgelsen, men måske kommer Flemming ind på det i sit oplæg,” sagde Isabel Sande Frandsen, og overlod dermed ordet til den næste oplægsholder, Flemming Bundesen, uddannelsesleder for mejeristuddannelsen på Kold College.

Han beskrev, hvordan undervisningen i stigende grad integrerer computere og telefoner i lektionerne.

”Vi skal have den digitale dannelse med i undervisningen. I 2018 begyndte vi at opbygge en e-læringsplatform, som skal være fuldt implementeret i 2020. Den samler hele undervisningsforløbet til ét forløb, og følger eleven hele vejen,” forklarede Flemming Bundesen.

I landbruget har man i en årrække kunnet tale om den digitale staldgang, lød det fra Ivar Ravn, direktør i Seges Digital:

”I Danmark har vi tradition for at samle data, og i dag har vi allerede databasen DMS Dyreregistrering, hvor landmanden kan måle alverdens ting hos den enkelte ko. Men der vil komme mere og mere til. Fx skal man med tiden kunne udregne, hvad det har kostet på klimaaftrykket at producere et kg mælk.”

For at fortsætte udviklingen handler det, ifølge Ivar Ravn, i høj grad om at samarbejde med relevante partnere i både indland og udland.

Mere afklaret

Foredragene blev fulgt af kredsudstillingen i Dalum Landbrugsskoles Hal. Her kunne branchefolk både smage på bl.a. paneer-ost, yoghurt med rødgrødsmag og biodynamisk mælk og få en snak. Den mulighed udnyttede Haasha Ahmed og Fatuma Mohamud, studerende fra DTU Fødevarer og Ernæring, til at snuse til ’lugten i mejeriet’.

Haasha Ahmed og Fatuma Mohamud brugte Mejeribrugets Dag til at blive mere afklarede om uddannelsen til mejeriingeniør.

”Min veninde og jeg overvejer at læse til mejeriingeniør og tog herover for at se Kold College, hvor en del af uddannelsen foregår, og tale med studerende for at høre om deres erfaringer. Vi er blevet langt mere afklarede og har fået mere lyst til at gå ad mejerivejen. Det kunne være spændende at være med til at udvikle nye produkter,” sagde Haasha Ahmed.

Ved et af langbordene med smagsprøver havde Lena Thyen, praktikant på Høgelund Mejeri, netop styrket sig med et lille glas skyr.

”Jeg er ret overvældet over, at en så forholdsvis lille sektor som mejeribruget er så mangfoldig og samle så mange til en begivenhed som Mejeribrugets Dag,” konstaterede hun.

Det var Kristian Andersen, som er i gang med andet år på uddannelsen som mejeriingeniør på KU, enig i. Han havde især fokus på at få staldtips fra studerende på højere årgange.

”Jeg har fået mange gode råd om hvilke kurser, det vil være godt at vælge. Og så har dagen også stor social værdi, fordi jeg har fået mange nye forbindelser,” påpegede han.