Gourmetvindere besøger hovedstaden

Cheese Copenhagen får særligt fint besøg, når fire vindere af Mejeribrugets Gourmetpris besøger den københavnske ostefestival i weekenden.

Events
Kvalitet
Ost
Årets fire gourmetprisvindere: Top til bund: Gammeldags kærnesmør med sydesalt, Lindved Mejeri, Tilia Mundo Øko gedeost, Tebstrup Gedeosteri, Fuldmåne ost, Thise Mejeri og til højre kaffeis med knas, Den Gamle Foderstof
Årets fire gourmetprisvindere: Top til bund: Gammeldags kærnesmør med sydesalt, Lindved Mejeri, Tilia Mundo Øko gedeost, Tebstrup Gedeosteri, Fuldmåne ost, Thise Mejeri og til højre kaffeis med knas, Den Gamle Foderstof

Kunne du tænke dig at smage noget af det bedste, dansk mejeribrug har at byde på? Så skal du prøve at sætte tænderne i de fire produkter, der netop har vundet Mejeribrugets Gourmetpris. 

Og netop det er der rig mulighed for i morgen, lørdag. Her slår Kødbyen i København dørene op for 1.500 gæster, som på madfestivalen Cheese Copenhagen kan smage, hvad de danske mejerier har at byde på.

Ud over lækre oste i et utal af varianter, vil der være en særlig stand, med dette års vindere af Gourmetprisen. Prisen har siden 2003 hædret kvalitet og innovation inden for dansk mejeriproduktion og blev i år uddelt til International Food Contest i Herning 1. Oktober.

Og der er god grund til at slå et smut forbi Gourmetprisens stand, mener Pia Damgaard Beck fra Mejeriforeningen, koordinator for Gourmetprisen: 

"Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har haft så mange produkter med i konkurrencen med klokkeklar appeal til restauranter og markedets mest kræsne private forbrugere," siger hun.

Årets vinderprodukter er en blød økologisk gedeost fra Tebstrup Gedeosteri, en hård ‘fuldmåne ost’ fra Thise Mejeri, gammeldags kærnesmør med sydesalt fra Lindved Mejeri og kaffeis med knas fra Den Gamle Foderstof. Læs mere om vinderne af Gourmetprisen her.

Det er fjerde gang Cheese Copenhagen bliver afholdt, og også denne gang sættes der fokus på god, dansk kvalitetsost. Med smagsprøver i massevis leveret direkte fra mejerier og osteeksperter er der rig mulighed for både at få tilfredsstillet smagsløgene og udvide sin horisont om ost og osteproduktion.

Billetter til dagens arrangement kan købes her 

Nu kommer der magi i spisepausen

Med hjælp fra ’Den Magiske Madkasse’ kan børn lege sig til en lettere overgang fra frokostpausen i børnehaven til den mere selvstændige spisepause i indskolingen.

Læs mere

Skolemælk leverer idéer til hjemmeundervisning

Mens landets skoler holder lukket, tilbyder Mejeriernes Skolemælksordning materialer og ideer til læring på hjemmesiden.

Læs mere

Mejerier: Fokus på omstilling og smittefri ansatte

I takt med at landets kantiner og restauranter er lukket ned, har mejerierne haft travlt med at omstille produktionen til et øget salg i detailbutikkerne. Den største udfordring lige nu er dog at skærme de ansatte mod at blive smittet med Corana-virus.

Læs mere