100 år med mælk på højt niveau

Mejeriingeniørerne er med til at sikre, at danske mejeriprodukter er internationalt anerkendte, ikke mindst for deres høje fødevaresikkerhed. Fredag fejrer universitetsuddannelsen sit 100-års jubilæum.

”De danske mejeriingeniører har været og er stadig med til at opbygge mejeriindustrien i det meste af verden, og der er ingen tvivl om, at det er en uddannelse, der er respekt om både i udlandet og herhjemme.”

Sådan siger mejeriingeniør og adm. direktør for Thise Mejeri Poul Pedersen om mejeriingeniøruddannelsen, som i morgen fredag kan fejre sit 100-års jubilæum.

Poul Pedersen og Søren Jensen, Vice President i Arla Foods med ansvar for Arlas svenske driftssteder, tilskriver mejeriingeniørerne en god del af æren for danske mejeriprodukters høje niveau af fødevaresikkerhed. En status, de gennem mange år har været internationalt anerkendt for.

”Fødevaresikkerhed er et vigtigt element både historisk set og fremadrettet. Op mod 70 pct. af den danske mælk skal eksporteres, og derfor er det afgørende, at danske mejeriprodukter bliver ved med at være anerkendte for deres høje sikkerhed og kvalitet,” siger Søren Jensen.

Han tilføjer, at uddannelsesniveauet blandt alle ansatte i mejeriindustrien generelt er højt, og at det sammen med en råvare – mælk – af høj kvalitet og avanceret teknologi udgør grundlaget for dansk mejeribrugs succes.

Hestens pleje på skemaet

Da de første studerende den 1. september 1921 begyndte på den tre år lange uddannelse til ’mejeribrugskandidat’, skulle de også lære om hestens pleje, zoologi og landbrugsdrift. Mejeriingeniør J.M. Buch Kristensen fortæller til Mælkeritidende, at der i uddannelsens første 35 år var mange landbrugsfag på skemaet – fx skulle de studerende helt frem til 1960 kunne alle græsarter udenad.

Meget har selvsagt ændret sig, siden uddannelsen blev oprettet ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, som i dag er en del af Københavns Universitet. I dag står der blandt andet procesteknologi, bioteknologi og kemi på skemaet for den i alt fem et halvt år lange kandidatuddannelse til mejeriingeniør.

Efterspurgt arbejdskraft

I løbet af de første 100 år er der uddannet godt 1.000 mejeriingeniører; i perioder har det knebet med at få tilstrækkelig mange studerende, men det har hjulpet, at flere kvinder de senere år har valgt uddannelsen. Der er nemlig rift om de færdiguddannede mejeriingeniører. Herhjemme er det ikke kun mejerierne, men også følgeindustrien og andre brancher, især inden for ingredienser og teknologi, der ansætter mejeriingeniører; det gælder virksomheder som fx Chr. Hansen, Novo og DuPont. Også i udlandet er de en efterspurgt arbejdskraft, så gennem mange år har der været fuld beskæftigelse for mejeriingeniører.

Teori suppleres med praktik

Helt fra starten har praktisk erfaring været en vigtig del af mejeribrugets akademiske uddannelse. I dag skal de studerende fortsat i praktik (det er faktisk et krav for at kunne kalde sig mejeriingeniør), og det betegner Poul Pedersen som meget værdifuldt.

”Praktikken bidrager til, at en færdiguddannet mejeriingeniør kan forbinde den teoretiske viden med praktikken på et mejeri og dermed er hurtig til at sætte sig ind i tingene. Jeg vil kalde dem ’akademikere med en stor praktisk begavelse’.”

Uddannelsens 100-års jubilæum bliver fejret fredag den 27. august kl. 13 - 17 på Københavns Universitet – FOOD.

Læs mere om uddannelsen