Dansk Mælk-mærket
Dansk Mælk-mærket fortæller, at mælken kommer fra en dansk gård og er behandlet og tappet i Danmark. Uanset om kartonen er fra et kendt mejeri eller supermarkedets eget mærke, er det rød-hvide mærke med Dannebrog i midten forbrugernes garanti for, at mælken er dansk hele vejen igennem.
Danskerne vil helst lægge dansk ost, mælk og yoghurt i indkøbskurven. En undersøgelse viser, at 8 ud af 10 forbrugere foretrækker danske mejeriprodukter.
Hvis du vil vide om mælken eller mejeriproduktet er dansk, så kan Dansk Mælk mærket hjælpe. Det er garantien for, at mælken er dansk hele vejen fra ko til karton. Takket være tusinder af landmænd, mælkechauffører og mejerimedarbejdere landet over, kan vi hver dag finde frisk, dansk mælk i køledisken.
Og så er det endda en mælk, som lever op til nogle af de højeste standarder i verden.
Om dansk mælk
Når danskerne skal vælge mejeriprodukter, så skal de være fra Danmark. Det viser en undersøgelse fra Radius for Mejeriforeningen. Her svarer 8 ud af 10 adspurgte, at de foretrækker danske mejeriprodukter (Maj 2025).
Og spørger man dem, der foretrækker danske mejeriprodukter, hvorfor de foretrækker danske produkter, så handler det især om at støtte de danske landmænd. Men det handler blandt andet også om fødevaresikkerhed og friskhed.
Et mærke, der guider i køledisken
Dansk Mælk mærket opstod i 2012 på baggrund af, at forbrugerne gerne vil købe dansk mælk men kunne være i tvivl om, hvorvidt mælken i kartonen var dansk. Formålet med mærket er at styrke forbrugernes mulighed for at navigere i køledisken og vælge danske mejeriprodukter.
Siden er mærket også kommet på andre danske mejeriprodukter – fra yoghurt til ost.
Om Dansk Mælk-mærket
Dansk Mælk-mærket symboliserer, at mælken kommer fra en dansk gård og er behandlet og fyldt på karton i Danmark.
Uanset om kartonen er fra et kendt mejeri eller supermarkedets eget mærke, er det rød-hvide mærke forbrugernes garanti for, at mælken er dansk hele vejen fra ko til karton. Takket være tusinder af landmænd, mælkechauffører og mejerimedarbejdere landet over, kan vi hver dag finde dansk mælk i køledisken.
Mærket viser det danske flag og signalerer også, at vi i Danmark har lang tradition for at producere mælk af høj kvalitet.
MEJERISHOPPEN
Karoline-koen i træ, plakater og postkort er nogle af de varer, som er på hylderne i Mejeriforeningens web-shop.
MEJERIFORENINGEN
Mejeriforeningen er mejeriernes og mælkens brancheorganisation. Organisationen støtter dansk mejeribrug i at kunne levere sunde, sikre og velsmagende mejeribaserede fødevarer til hele verden.. Her kan du læse mere om foreningen.