Interessetilkendegivelser

Mejeribrugets ForskningsFond indkalder normalt interessetilkendegivelser en gang om året. Næste frist er torsdag 28. november 2024.


Call

Så er årets call klar. 

Den næste ansøgningsfrist er torsdag 28. november 2024 kl. 23.59. Klik her for at kigge på den seneste  DANSKE og ENGLISH beskrivelse af ansøgningsprocedurer og fondens indsatsområder samt ansøgningsskemaerne på DANSK DEL 1, DANSK DEL 2, DANSK DEL 3 og ENGLISH PART 1, ENGLISH PART 2, ENGLISH PART 3. 

De indkomne interessetilkendegivelser behandles af bestyrelsen, og ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i februar 2025.

english version

Projekter der er igangsat under MFF i sidste runde

For at give en ide, om hvad det er for projekter, som MFFs bestyrelse tidligere har sagt ”ja” til, så kan listen over fagligt prioriterede projekter ses herunder.

I januar 2025 evaluerede MFF-bestyrelsen 15 interessetilkendegivelser, og bestyrelsen prioriterede følgende projekter:

Clarissa Schwab, Institut for Bio- & Kemiteknologi, Aarhus Universitet: Mere end laktat i fermenterede mejeriprodukter (FERMENT)  

Formål: At undersøge om den antimikrobielle aktivitet af kortkædede carboxylsyrer i friske, fermenterede mejeriprodukter er mere omfattende end tidligere forventet, og om fermenteringsteknologien kan optimeres yderligere for at reducere mikrobiel kontaminering med fokus på øget holdbarhed og fødevarebæredygtighed.

Ebbe Bødtkjer, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet: Mælkefedt for bedre hjerte-kar-sundhed (MiLiCa)

Formål: At identificere de underliggende mekanismer, hvorigennem akut og langvarigt indtag af mellemkædede fedtsyrer påvirker hjertekredsløbsfunktionen samt undersøge, om de gavnlige effekter observeret hos raske også kan opnås hos patienter med hjertesvigt.

Kevin Stephenson, Washington University School of Medicine, Division of Hospital Medicine: MFGM-beriget RUTF til børn med svær akut underernæring (MEND-SAM)

Formål: At undersøge om terapeutisk færdigmad med valle-fedtkoncentrat indeholdende mælkefedtkuglemembran (MFGM) til behandling af børn med svær akut underernæring vil forbedre hjerneudvikling og reducere risikoen for død, hospitalsindlæggelse og vedvarende svær underernæring.

Marianne Hammershøj, Institut for Fødevarevidenskab, Aarhus Universitet: Skræddersyet varmebehandling – fra batch til kontinuerte processer (TAILORHEAT)

Formål: At skabe viden om skræddersyede varmebehandlingsmål til mejeriindustrien, som sikrer mikrobiel fødevaresikkerhed og holdbarhed ved at undersøge, hvordan effekterne af varme og fysisk stress vekselvirker og samlet påvirker mikrobielt drab.

Norbert Raak, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet: Løft af mejerisidestrømværdien gennem hybrider (BoostDairy)

Formål: At bidrage til en detaljeret kortlægning af næringsstofsammensætningen og biotilgængeligheden samt struktur og fysiske egenskaber af nye hybride, delvist plantebaserede mejerianaloger, der er baseret på mejerisidestrømme.

Pimlapas Leekitcharoenphon, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet: Samme dags patogenreduktion: Udnyttelse af sekvensering og AI til direkte fænotypisk forudsigelse (DirectPred)

Formål: At revolutionere fødevaresikkerhedspraksis ved at kombinere direkte sekvensering og kunstig intelligens (AI) for at skabe et værktøj kaldet 'DirectPred'. Projektet vil udnytte kraften i direkte sekventering og AI til at give hurtig, præcis detektion og karakterisering af patogener, hvilket på sigt giver mejerierne mulighed for at træffe endnu bedre beslutninger omkring kvalitet og fødevaresikkerhed.

Grith Mælk 1

Grith Mortensen

Chefkonsulent, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby

Mobil: 40964114

E-mail: gmo@lf.dk

Anne B. Lau Heckamnn

Anne B. Lau Heckmann

Konsulent, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby

Mobil: 26467904

E-mail: anlh@lf.dk