FILTRATE - Forståelsen af centrale processeringsparametre for at designe nye, forbedrede funktionelle mælkeproteinkoncentrater
På mejerierne bruger man en række forskellige teknologier til at fremstille produkterne. Det kan være teknologier, der varmebehandler, opkoncentrerer bestemte indholdsstoffer eller gør produkterne mere ensartede i deres fysiske struktur. Én af disse teknologier er membranfiltrering. FILTRATE-projektet afdækker hvordan membranfiltreting påvirker stabilitet og funktionalitet af mælkeproteinkoncentrater. Denne viden kan på sigt bruges til at udvikle nye produkter baseret på mælkekoncentrater.
Af: Grith Mortensen
Membranfiltrering er en skånsom proces, hvor mælkens indholdsstoffer opkoncentreres. Under denne koncentration separeres mælken i en retentatfase (koncentrat) og en permeatfase. Ved processen beholder de vigtigste proteiner i mælken deres struktur, og tager dermed ikke skade. Dog er dette ikke tilfældet for de supramolekylære strukturer, der kan påvirkes ved kritiske koncentrationer, eller når der tilsættes vand. Kaseinerne, som er samlet i kaseinmiceller, vil under koncentreringen af mælken komme tættere og tættere på hinanden, og til sidst vil de reorganisere deres micelstruktur som følge heraf. Dette vil ændre interaktioner, stabilitet og funktionalitet af proteinerne i koncentratet.
Dermed er der brug for en bedre forståelse af de kritiske behandlingstrin, der påvirker proteinorganisationen samt dannelsen af nye proteinaggregater, som kan ændre koncentraternes funktionelle egenskaber.
FILTRATE-projektets formål er at forstå ændringerne i interaktioner, stabilitet og funktionalitet i de proteiner, der er i koncentraterne samt at klarlægge de mest kritiske procesbetingelser.
I første del af projektet vil der blive arbejdet på at forstå tilstanden af den opløselige proteinfraktion i koncentraterne. I anden del af projektet udvikles en omfattende forståelse af varmestabiliteten og evnen til at gelere med løbeenzymet ’chymosin’ i koncentraterne. I afsluttende fase af projektet evalueres lovende koncentrater under mere kommercielle forhold.
Alt i alt vil projektet levere viden, som kan anvendes til at designe nye mælkeproteinprodukter med forbedret og mere målrettet funktionalitet til brug i oste og andre fødevarer. Dermed kan projektet være med til at forbedre konkurrenceevnen på eksportmarkederne for den danske mejerisektor.
Projekt: Januar 2020 - December 2022
Budget: 5.014.000 DKK
Finansiering: Mælkeafgiftsfonden, Arla Foods, AED fond, egenfinansiering AU
Projektleder: Milena Corredig
Institution: Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Deltagere: Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Arla Foods
Publikationer og præsentationer
Startartikel om projektet udgivet i Mælkeritidende:
Coşkun, Ö., Wiking, L., Rahimi Yazdi, S., Corredig, M. (2022). Molecular details of the formation of soluble aggregates during ultrafiltration or microfiltration combined with diafiltration of skim milk, Food Hydrocolloids, Volume 124, 2022, 107244. https://doi.org/10.1016/j.foodhyd.2021.107244
Coşkun, Ö., Wiking, L., Corredig, M. (2023). Cold ultrafiltered or microfiltered milk retentates: A systematic comparison of the effects of compositional differences on their gelation functionality, Journal of Dairy Science 106, published March 2023, https://doi.org/10.3168/jds.2022-22497.
Coşkun, Ö., Raak, N., Corredig, M. (2023). Heat induced interactions in milk concentrates: Comparison between ultra‐ and microfiltered milk concentrates, Food Hydrocolloids, Volume 137, 2023, 108354. https://doi.org/10.1016/j.foodhyd.2022.108354
Pedersen JS, Møller TL, Raak N, Corredig M (2022) A model on absolute scale for the small-angle x-ray scattering from bovine casein micelles. Soft Matter, 18, 8613–8625. https://doi.org/10.1039/D2SM00724J
Raak N, Corredig M (2022) Kinetic aspects of casein micelle cross-linking by transglutaminase at different volume fractions. Food Hydrocolloids, 128, 107603. https://doi.org/10.1016/j.foodhyd.2022.107603
De forventede resultater bliver offentliggjort på denne side efterhånden som de fremkommer. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.