Mælkelipidpartikler - sammensætning og sundhedsmæssige egenskaber af membranfraktioner, herunder laktosomer
Projektet har til formål at fastlægge det eventuelle indhold af laktosomer i human mælk og komælk, og foretage sammenligninger med andre mælkeafledte membranholdige fraktioner.
Af: Grith Mortensen
Mælk er en suspension af lipid, protein, kulhydrat og mineraler. Den største del af smørfedtet befinder sig i kugler overtrukket med fosfolipidmebraner, der indeholder proteiner. Derudover er tilstedeværelse af exosomer og skummetmælksmembraner også beskrevet. For nylig identificerede man en ny type af små fedtpartikler i humanmælk, og navngav dem ”laktosomer”. Vi vil med dette projekt afgøre, om laktosomer findes i komælk, og foretage sammenligninger med andre mælkeafledte membranholdige fraktioner. De isolerede membranfraktioner undersøger/beskrives vha. fysiske og kemiske analyser, lipid- og proteinprofilerne sammenlignes, og endeligt vil deres ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber bliver evalueret.
Projekt: 1. januar 2012 - 31. december 2014
Budget: 3.957.998 DKK
Finansiering: Mejeribrugets ForskingsFond
Projektleder: Jan Trige Rasmussen
Institution: Aarhus Universitet, Molekylærbiologisk Institut, Laboratorium for Proteinkemi
Deltagere: Lotte Bach Larsen og Lars Wiking fra Aarhus, Institut for Fødevarekvalitet