Forebyggelse af uønsket proteolyse i langtidsholdbare mejeriprodukter og mælkebaserede ingredienser gennem inaktivering af enzymer
Formålet med projektet er identificere årsagen til uønsket proteinnedbrydning forårsaget af enzymer i flydende og pulverbaserede UHT-produkter og komme med løsningsforslag til, hvorledes man gennem skånsomme procestiltag kan undgå dette.
Af: Grith Mortensen
Projektet omhandler hvordan et essentielt problem indenfor UHT-behandlede mejeriprodukter, nemlig forekomsten af uønsket proteolyse i forskellige typer af langtidsholdbare flydende eller tørrede produkter og ingredienser kan løses. Ændringerne under lagring og videre anvendelse medfører jævnligt problemer med produkternes funktionelle egenskaber i løbet af holdbarhedsperioden. Årsagerne hertil undersøges i dette projekt gennem karakterisering af de proteolytiske processer og identifikation af de ansvarlige enzymer, for derigennem at kunne foreslå og implementere procestiltag til at forebygge disse uønskede ændringer i produkterne efter deres fremstilling.
Budget: 4.919.046 DKK
Finansiering: Mejerirationaliseringsfonden
Projektleder: Lotte Bach Larsen
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Fødevarekvalitet
Deltagere: Marianne Hammershøj, Aarhus Universitet, Institut for Fødevarekvalitet
John Sørensen, Arla Foods amba, Global Ingrediens R&D