Totalt regulerbare promotorer til skræddersyede starterkulturer

Formålet med projektet var at undersøge, om udvalgte promotorer i DNA fra laktokok-specifikke bakteriofager kunne ændres med henblik på at optimere ydeevnen af starterkulturer under forskellige stressbetingelser.

Af: Grith Mortensen 

Projektet har ført til en klart forbedret forståelse af de særlige genetiske tænd-sluk-mekanismer, der styres af regulerende proteiner forud for promotorerne i bakteriofagerne. Konkret er det blevet vist, at der kan konstrueres stabile genetiske varianter af bakteriofager, der ved infektion af mælkesyrebakterier ikke ødelægger disses syrningseffektivitet. Tværtimod kan de programmeres til for eksempel at kode for lysering af mælkesyrebakterierne, når der for eksempel er opnået et tilpas lavt pH eller høj temperatur ved eftervarmningen i forbindelse med osteproduktion.

Projektet har desuden bidraget til udvikling af nye molekylærbiologiske metoder, som kan anvendes i det fremtidige molekylærbiologiske arbejde med ændring af syrningsegenskaber af mælkesyrebakterier.

Projekt: 1996-2000

Budget: 2.803.228 DKK

Intern finansiering: Mælkeafgiftsfonden

Ekstern finansiering: FØTEK 2

Afslutningsrapport: Februar 2001

Projektleder: Karin Hammer

Institution: BioCentrum-DTU, Sektion for Molekylær Mikrobiologi

 

 

Publikationer og præsentationer

Microbiology (1998) 144, 2203-2215.

Mælkeritidende (2002) 11.

Læs mere om projektets resultater i slutrapporten 

Slutrapport nr. 2001-39

Grith Mælk 1

Grith Mortensen

Chefkonsulent, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby

Mobil: 40964114

E-mail: gmo@lf.dk