CALM: Strategier til modvirkning af aldersrelateret tab af muskelmasse: effekt af øget proteinindtag og træning

Aldersbetinget tab af muskelmasse og deraf følgende nedsat fysisk formåen er et velbeskrevet fænomen. Årsagen til dette tab er dog endnu ikke så godt beskrevet. Man kender en række faktorer, der påvirker musklernes vækst, og særligt indtaget af protein i kosten samt fysisk aktivitet er vigtigt. Proteinrig kost kombineret med tung styrketræning giver stor muskelvækst, men forholdet imellem kostens og træningens betydning er ikke så velkendt hos ældre.

Af: Grith Mortensen 

I dette projekt undersøges derfor to typer styrketræning (let hjemmebaseret og tung superviseret) i kombination med supplement af vallehydrolysat på ældre gennem 12 måneders intervention med en opfølgningsundersøgelse efter yderligere 6 måneder. Derudover vurderes effekten af vallehydrolysat supplement alene i sammenligning med både kollagen-baseret protein og energiækvivalent kulhydratsupplement. Efter 0, 6, 12 og 18 måneder måles muskelstørrelse, -struktur og -funktion. Det overordnede formål med dette studie er, at få en bedre forståelse af mekanismerne bag aldersrelateret tab af muskelmasse samt at udvikle effektive og tålelige kost- og aktivitetsanbefalinger til at bevare muskelmasse og -funktion hos ældre.

Se desuden projektets hjemmeside på Københavns Universitet

Periode: januar 2015-december 2018

Budget: 7.662.000 DKK

Finansiering: Mejeribrugets ForskningsFond

Projektleder: Søren Reitelseder

Institution: Institutet for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital & Center for Sund Aldring, Det Sundhedsvidenskabelige Faktultet, Københavns Universitet

Deltagere: Lars Holm, Rasmus Leidesdorff Bechshøft, Jacob Bülow, Kenneth Mertz, Institutet for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital & Center for Sund Aldring, Det Sundhedsvidenskabelige Faktultet, Københavns Universitet

 

Publikationer og præsentationer

Startartikel om projektet publiceret i Mælkeritidende:

Mælkeritidende 2015 nr. 17

Slut artikel om projektet publiceret i Mælkeritidende:

Mælkeritidende 2021 nr. 1

Læs mere om projektets resultater i slutrapporten

Slutrapport nr. 2021-164

Grith Mælk 1

Grith Mortensen

Chefkonsulent, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby

Mobil: 40964114

E-mail: gmo@lf.dk