Fødevareallergener og aggregerede peptider - en ny hypotese for sensibilisering

Projektets formål er at undersøge, hvorvidt peptider (mindre proteinfragmenter), der er kendt for at give allergene reaktioner, skal være aggregerede for at give en allergisk reaktion hos mennesker.

Af: Grith Mortensen 

Proteiner fra bl.a. visse mælkeprodukter og -ingredienser kan fremkalde allergene reaktioner hos dele af befolkningen. Imidlertid er vores viden om, hvorfor visse proteiner er allergene, endnu meget mangelfuld. Indledende undersøgelser har vist, at aggregering (”sammenklumpning”) af proteiner og proteinfragmenter sandsynligvis spiller en rolle for fremkaldelsen af en allergisk reaktion.

Projektets formål er således at undersøge, hvorvidt peptider (mindre proteinfragmenter), der ikke er store nok til selv at give allergiske reaktioner, er i stand til at inducere og udløse en allergisk reaktion når de er aggregerede. Dette gøres ved at studere den fysiskkemiske struktur og allergenicitet af proteinnedbrydningsprodukter efter at de har passeret mave-tarm systemet. Der fokuseres bl.a. på beta-kasein i projektet.

Projektet er interessant for mejeribruget, da det kan give en mere detaljeret viden om, hvilke forholdsregler der skal tages i forbindelse med udvikling og produktion af hypoallergene modermælkserstatninger og specialprodukter ud fra mælkeingredienser.

Projekt: 1. januar 2007 - 24. oktober 2010

Budget: 1.622.400 DKK

Intern finansiering: Mælkeafgiftsfonden 

Ekstern fiansiering: Forskerskolen FOOD

Projektleder: Seniorforsker Charlotte Madsen

Institution: Fødevareinstituttet-DTU

Deltagere: Vibeke Barkholt, BioCentrum-DTU; Clare Mills, Institut of Food Research, Norwich Research Park
Katrine Knudsen Nielsen, Fødevareinstituttet DTU

 

 

Publikationer og præsentationer

Degraded food allergens may retain their sensitizing capacity, Nielsen K.K., Kroghsbo S., Dahl L., Rigby N., Mills E.N.C., Madsen C., Poster, The 1st Arla Foods Research seminar, 6. dec. 2007 Århus.

Mælkeproteiner og allergi, Nielsen K., Madsen C., Barkholt V., Mælkeritidende 2008, nr. 10, s. 252-254.

Læs mere om projektets resultater i slutrapporten 

Slutrapport nr. 2012-120

Grith Mælk 1

Grith Mortensen

Chefkonsulent, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby

Mobil: 40964114

E-mail: gmo@lf.dk