Osteopontin - En aktivator af det cellulære immunforsvar
Projektets formål er, at undersøge om osteopontin fra mælk kan aktivere det cellulære immunforsvar.
Af: Grith Mortensen
Undersøgelser har vist, at osteopontin kan aktivere det cellulære immunforsvar. Disse undersøgelser er imidlertid baseret på materiale produceret ved hjælp af rekombinant genteknologi, og har sjældent taget udgangspunkt i naturlige biologiske forekommende varianter.
Osteopontin findes i relativt høje koncentrationer i mælk, og danner derfor baggrunden for nærværende projekt.
Projektets formål er at undersøge, om osteopontin oprenset fra komælk kan aktivere det cellulære immunforsvar (via celleforsøg) og om osteopontin eventuelt kan have en stimulerende effekt på immunforsvaret i tarmen ved oral indtagelse (dyreforsøg med mus, der har fået fjernet evnen til selv at producere osteopontin).
Projekt: 1. juli 2001 - 31. juni 2003
Budget: 1.944.000 DKK
Intern finansiering: Mejerirationaliseringsfonden
Ekstern finansiering: FØTEK 3
Afslutningsrapport: Februar 2004
Projektleder: Esben Skipper Sørensen og Christian W. Heegaard
Institution: Århus Universitet, Lab. for Proteinkemi
Publikationer og præsentationer
Journal of Cellular Biochemistry (2002) 85:728-36.