Relationer mellem allergiforebyggende effekt og kemisk sammensætning for nogle modermælkserstatninger

Formålet med projektet var at undersøge, om der eksisterer en sammenhæng mellem den allergiforebyggende effekt og den kemiske sammensætning af tre hypoallergene modermælkserstatninger henholdsvis Nutramigen og Profylac, der er baseret på ekstensivt hydrolyseret protein, og Nan HA, der er baseret på delvist hydrolyseret protein.

Af: Grith Mortensen 

Der er undersøgt i alt godt 500 børn igennem 18 måneder, og det har vist sig, at rent brysternærende børn havde lavere risiko for at udvikle bronkitis. Generelt blev der fundet en lav forekomst af komælksallergi såvel i den brysternærede gruppe som i grupperne ernæret med modermælkserstatninger. Årsagen hertil er sandsynligvis en meget høj frekvens af ren brysternæring. Der blev set en svag tendens til, at delvis hydrolyserede hypoallergene modermælkserstatninger (Nan HA) var mindre effektive end ekstensivt hydrolyserede hypoallergene modermælkserstatninger (Nutramigen og Profylca) med hensyn til forebyggelse af allergi.

Sideløbende er disse hypoallergene modermælkserstatninger samt en del andre modermælkserstatninger blevet karakteriseret ved fysiskkemiske og immunkemiske metoder. Konklusionen var for det første, at indholdet af potentielt allergent materiale i de tre produkter inkluderet i den kliniske undersøgelse er faldende i rækkefølgen: Nan HA, Profylac og Nutramigen. For det andet viste to laboratoriemetoder sig bedst egnet til vurdering af allergent materiale i hydrolyserede modermælkserstatninger. Dels en metode baseret på gelelektroforese (SDS-PAGE), dels langtidsimmunisering af mus. Der blev set en god overensstemmelse mellem de to metoder, og de viste sig at supplere hinanden godt.

Projekt: 1994 - 1997

Budget: 3.660.000 DKK

Intern finansiering: Mælkeafgiftsfonden 

Ekstern finansiering: FØTEK 1

Afslutningsrapport: September 1998 og Marts 1999

Projektleder: Vibeke Barkholt

Institution: BioCentrum-DTU, Sektion for Biokemi og Ernærinh

Deltagere: Overlæge Arne Høst, Børneafdelingen - Odense Universitetshospital

 

Læs mere om projektets resultater i slutrapporten 

Slutrapport nr. 1999-23

Grith Mælk 1

Grith Mortensen

Chefkonsulent, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby

Mobil: 40964114

E-mail: gmo@lf.dk