Ernæringsmæssig optimering af mælkefedt

Projektets formål var at kortlægge mulighederne for at lave ernæringsgunstige ændringer på mælkens fedtsyresammensætning ved at ændre på koens foder. Hvis det lykkedes, var det derpå opgaven at undersøge, om ændringerne var så store, at det nye mælkefedt kunne siges at være mere ”hjerteligt” – mindre cholesterolhævende og blodpropdannende – end almindeligt mælkefedt.

Af: Grith Mortensen 

Kompleksiteten i projektet har blandt andet afspejlet sig i, at ikke alt mættet fedt er cholesterolhævende og at nogle af fedtsyrerne ligefrem virker sænkende på blodets cholesterol.

I samarbejde med Statens Husdyrbrugsforsøg lykkedes det at optimere fedtsyresammensætningen til det teoretisk bedste, med hensyntagen til de senere forarbejdningskvaliteter.

Virkningen af det formodede ernæringsforbedrede mælkefedt blev undersøgt hos 18 forsøgspersoner, hvor en række blodparametre, som vides at relatere til hjertekarsygdomme, blev kontrolleret. Det mest interessante resultat af projektet var, at det ændrede mælkefedt nedsatte blodets evne til at danne blodpropper. Til gengæld viste undersøgelserne ikke den forventede gunstige effekt af det ændrede mælkefedt på forsøgspersonernes cholesterolniveau. Den opnåede forandring i det ændrede mælkefedt var åbenbart ikke tilstrækkelig slagkraftig til at neutralisere virkningerne af de cholesterolhævende mættede fedtsyrer, men sænkede til gengæld risikoen for dannelse af blodpropper.

Projekt: 1993 - 1995

Budget: 1.380.000 DKK

Intern finansiering: Mælkeafgiftsfonden 

Ekstern finansiering: FØTEK 1

Afslutningsrapport: December 1995

Projektleder: Brittmarie Sandström

Institution: KVL - Institut for Human Ernæring

 

Læs mere om projektets resultater i slutrapporten 

Slutrapport nr. 1995-4

Grith Mælk 1

Grith Mortensen

Chefkonsulent, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby

Mobil: 40964114

E-mail: gmo@lf.dk