Køer på græs eller i en stald – hvad er bedst for malkekoen?

Flere og flere forbrugere bekymrer sig om dyrevelfærd. Men hvad er egentlig bedst for koen - at komme på græs hele eller dele af året, eller at den er i løsdriftsstald? Svaret på dette afhænger helt af forholdene hos den enkelte landmand og i den enkelte besætning.

Køer på græs

Det mest naturlige for en ko er at være på græs, men det er ikke altid det, der er bedst for koen og dens velfærd. Det afhænger helt af forholdene hos den enkelte landmand. Hvis f.eks. græsmarken ligger langt væk fra stalden, kan det være svært at opfylde koens behov for at blive fodret og malket til tiden. Hertil kommer, at hvis vejen fra mark til malkestald er mudret pga. regnvejr, kan det give skader på koens ben og klove samt beskidte yvere.

Sidstnævnte kan give yverbetændelse og gå ud over kvaliteten af den mælk, som koen leverer. I de tilfælde kan det gå ud over køernes velfærd - en situation som hverken forbrugerne eller landmanden er interesseret i. Derfor holder landmanden godt øje med, om dyrene har det godt. En sund og rask ko, der har det godt, leverer også mere mælk end en ko, der ikke er helt på toppen.

Hvilke køer kommer på græs?

Cirka 30% (tal fra Danmarks Statistik 2020) af de danske malkekøer har adgang til græs i kortere eller længere perioder af året. For de økologiske malkekøer er der et lovkrav om, at  køerne skal på græs i sommerhalvåret, når vejret tillader det. Omkring 10% af de danske malkekøer er økologiske, så der er altså også en vis andel af de ikke-økologiske køer, der kommer på græs, fx køerne hos de mælkeproducenter, der har to eller tre hjerter i det statslige Bedre Dyrevelfærd mærke. Du kan læse mere om Bedre Dyrevelfærd her: https://bedre-dyrevelfaerd.dk/

Hvornår kommer køerne på græs?

For de økologiske malkekøer samt køerne i besætninger med to eller tre hjerter, er der lovkrav om, at de skal på græs i sommerhalvåret, som strækker sig fra 15. april til 1. november, når vejret tillader det. Derfor vil det oftest være omkring 15. april, at køerne kommer på græs. Hvis vejret er godt, lukker nogle landmænd dem også på græs inden da. 

Hvor kan man se køerne komme på græs?

At se de økologiske køer blive lukket ud på græs er efterhånden blevet en folkefest landet over – kendt som Økodag og køernes forårsfest arrangeret af Økologisk Landsforening. Her åbner en lang række økologiske landmænd deres gårde op for besøgende, som kan komme ud at se køerne komme på græs. Økodag er en god mulighed for forbrugere at komme ud at se de faktiske forhold på et landbrug.

Forholdene i en løsdriftstald

Køerne i en løsdriftsstald har det rigtig godt. Det hænger sammen med, at forholdene i en moderne stald er rigtig gode og skræddersyet til at opfylde koens basale behov.

Man skal huske på, at alle køer, også de økologiske, tilbringer langt det meste af deres levetid i en stald. Og derfor er det meget vigtigt, at staldforholdene er i orden, så dyrene har det godt i hele deres liv.
- Peter Raundal, dyrlæge, SEGES Innovation

Peter Raundal er ekspert i dyrevelfærd og arbejder særligt med dyrevelfærd hos kvæg. Han fortsætter:

I løsdriftsstaldene har køerne fri adgang til foder, hvile, vand og social adfærd. Og i de stalde, som er udstyret med automatiske malkeanlæg, kan koen selv gå over til malkerobotten og blive malket, når behovet er der.
- Peter Raundal, dyrlæge, SEGES Innovation

Køer er sociale dyr, som også har behov for at udøve deres sociale adfærd. Den består f.eks. i, at køerne slikker hinanden og etablerer her sociale kontakter og knytter sig til hinanden.

Derfor er det vigtigt, at køerne har mulighed for at være i en flok i et socialt fællesskab, og det er der netop mulighed for i en løsdriftsstald. Ligeledes har køerne her fri adgang til hudpleje, der foretages ved, at koen går hen til roterende kobørster, hvor køerne kan blive kløet og knubbet. Kobørsterne er vigtige for koens velbefindende og hudpleje
- Peter Raundal, dyrlæge, SEGES Innovation

En løsdriftsstald har et tag, men åbne sider, så der er frisk luft samtidig med, at der er ly for vind og vejr.

Generelt er forholdene i de danske stalde høje - også med hensyn til dyrevelfærd. Der er da heller ingen tegn på, at køerne bliver stressede eller på anden måde lider, når de går inde i en løsdriftsstald. Og derfor er der ingen grund til at mene, at det er synd for de køer, der står inde og ikke kommer på græs.

Fakta om løsdriftsstalde og bindestalde

Inden for de seneste 30 år har danske landmænd investeret i nye løsdriftsstalde med bedre dyrevelfærd til malkekøer. Der investeres stadig i nye løsdriftsstalde, blandt andet som afløsere for bindestalde. Løsdriftsstalde er forsynet med tag og åbne sider, der sikrer, at køerne får frisk luft, læ og et tørt sted at hvile sig. I løsdriftsstaldene har køerne fri adgang til foder, vand, hvile og social adfærd. Køerne kan bevæge sig frit omkring samtidig med, at landmanden let kan holde øje med, hvordan køerne har det. Landmanden kan således hurtigt skride ind, hvis der er behov for det.

Mindre end 3 procent af de danske køer lever i gammeldags bindestalde, hvor malkekoen står bundet i sin egen bås. Men disse bindestalde vil blive udfaset i de kommende år. Der er vedtaget en lov om, at i 2027 skal samtlige køer leve i løsdriftsstalde. Frem til 2027 kan bindestalde stadig benyttes men der er krav om, at bindslerne skal være udformet, så de sikrer koen en tilstrækkelig bevægelsesfrihed i båsen. Desuden skal køerne på græs i sommerhalvåret.

Den økologiske ko

De økologiske køer kommer altid på græs en del af året. Lovgivningen siger nemlig klart og tydeligt, at alle økologiske køer skal på græs om sommeren, hvis vejret tillader det. Køerne skal være på græs så meget som muligt i perioden fra den 15. april til den 1. november.

Mælkens kvalitet og næringsindhold

Generelt er der ikke forskel på mælkens kvalitet og næringsindhold, når mælken kommer fra køer, der har været på græs - contra mælk fra køer, der ikke har været på græs. Undersøgelser har dog vist, at der er en lille positiv forskel i mælks fedtsyresammensætning, når mælken kommer fra køer på græs. Men forskellen er meget lille - og der kan ikke dokumenteres nogen sundhedsmæssig gevinst ved at drikke mælk fra køer på græs frem for køer i stalde.

Forbrugernes rolle

Forbrugerne har stor indflydelse på, om de danske køer skal på græs eller ej. Det skyldes, at landmændene i høj grad leverer de produkter, som forbrugerne ønsker og efterspørger. Men om køerne er på græs eller ej er ikke den eneste faktor, der driver forbrugernes valg af mælk på supermarkedets hylder. Andre faktorer som pris, nationalitet og friskhed er også vigtige. Da det er dyrere for landmændene at producere mælk fra køer på græs, så kræver det også, at forbrugerne er villige til at betale lidt ekstra for mælken. 

Forbrugere, der lægger vægt på, at deres mælk kommer fra køer, der har været på græs om sommeren, kan derfor vælge mælk og mejeriprodukter, der er økologiske eller er mærket med to eller tre hjerter.