Inseminering af køer

Mange landmænd inseminerer deres køer med special-sæd fra tyrestationer. Men burde man ikke hellere lade naturen gå sin gang og bruge en rigtig tyr i stedet for?

Hvorfor inseminerer man?

Inseminering af køer og kvier er meget udbredt i dansk landbrug. Og det er der mange gode grunde til. Men lad os lige fortælle, hvorfor landmændene inseminerer deres malkekøer - og ikke lader en tilfældig tyr gøre køerne drægtige (gravide) som i naturen.

Inseminering af kvæg bruges, fordi landmanden ønsker at forbedre sin besætning. Det i gøres i praksis ved at bruge sæd fra avlstyre. Avlstyrene er nøje udvalgte og har de allerbedste gener, som kommer udtryk i de kommende generationer af køer. Generne styrer som bekendt koens egenskaber. Spørgsmålet er så, hvilke egenskaber det er, som landmændene går efter? 

En vigtig egenskab er koens evne til at undgå sygdomme. Landmanden ønsker sunde og raske dyr, da sunde og raske køer har det godt og producerer mælk af god kvalitet. 

Det er også meget vigtigt, at en ko har en god kælvningsevne. Dvs. at koen har nemt ved at kælve (føde), så fødslerne bliver nemme og uden komplikationer. En god avlstyr er netop karakteriseret ved at levere gener, der medfører, at kalvene er passende små, når de skal fødes, så det er lettere og mindre belastende for koen at kælve. De senere år er landmænd også begyndt at vælge tyresæd ud fra for eksempel klimaaftrykket. Det viser forskningen nemlig, kan variere fra race til race og i koens/tyrens genetik.

Brug af insemination er en vigtig del af avlsarbejdet, hvor landmanden forædler sine køers egenskaber, så han hele tiden har de bedste og sundeste køer.

Sådan foregår en insemination

På tyrestationen tappes der sæd fra avlstyre, som er særligt udvalgte og besidder de helt rigtige genetiske egenskaber. Sæden leveres dybfrossen i et lille rør (et såkaldt sædstrå) til en uddannet inseminør, som landmanden kan bestille til at foretage insemineringen. Når sæden er tøet op, så placeres sædstrået i et insemineringskateter, der forsigtigt føres op gennem koens skede og ind igennem livmoderhalsen. Kateteret er tyndt, ca. en halv centimeter i diameter. Hele processen tager 15-20 sekunder og skal udføres af en specialuddannet kvæginseminør. Landmanden kan også selv foretage inseminering, hvis han har gennemført et særligt kursus som ejerinseminør.
Her kunne nogle forbrugere måske tro, at det gør ondt på en ko at blive insemineret. Men det er ikke tilfældet.

Det gør ikke ondt på en ko at blive insemineret. Der er heller ikke tegn på, at koen føler ubehag under de 15 til 20 sekunder, som insemineringen varer. Koen forholder sig stille og roligt under insemineringen.
- Peter Raundal, dyrlæge, SEGES Innovation

 

Brug af kønssorteret sæd

Landmanden kan anvende kønssorteret sæd (se forklaring i faktaboksen) til insemineringen af koen eller kvien. Mange gange vil landmanden vælge at anvende kønssorteret sæd der giver kviekalve af malkerace til inseminering af løbekvierne og de allerbedste køer i besætningen. De andre køer i besætningen kan blive insemineret med sæd fra en kødkvægstyr, og her vil sæden være sorteret, så der oftest fødes en tyrekalv. På den måde får landmanden født kviekalve, der kan blive til gode malkekøer, som vil indgå i hans egen mælkeproduktion, når de vokser op og selv får en kalv. Tyrekalvene vil derimod have kødkvægsgener og dermed gode egenskaber for at give godt og smagfuldt kød. 

Hvad er kønssorteret sæd?

Kønssorteret sæd er sæd, som er blevet sorteret ved hjælp en af særlig teknik. Under sorteringen sorteres alle sædcellerne med hangener (Y-kromosomer) fra og kasseres. Det vil sige, at den færdigsorterede sæd kun indeholder sædceller med hungener (X-kromosomer). Koen insemineres så med denne kønssorterede sæd, og i princippet vil de inseminerede køer nu kun føde hunkalve (kviekalve). Men desværre er det endnu ikke muligt, at kønssortere sæden 100 pct. effektivt, så derfor er der kun en sikkerhed på kalvens køn på omkring 90 pct.

Kønssorteret sæd er lidt dyrene end almindelig sæd, og det giver derfor en øget omkostning for landmanden at anvende kønssorteret sæd.

Hvad er krydsningskalve?

Det er en slags "blandingskalve", hvor moderen er en almindelig ko af en mælkerace, og faderen er en tyr af kødrace. Blandingskalve har en god tilvækst, og er derfor bedre egnet til opfodring.
Brugen af kønssorteret sæd og krydsningskalve har de seneste år haft indvirkning på antallet af fødte tyrekalve af Jersey-racen, og dermed også på antallet af aflivede tyrekalve.

Kan koen blive syg eller tage skade af insemineringen?

En kvie eller ko kan hverken blive syg eller tage skade af insemineringen. Men det forudsætter selvfølgelig, at insemineringen bliver udført af en faguddannet kvæginseminør eller ejerinseminør, som ved, hvad han gør. Selve insemineringen handler om at bruge den rette teknik. Der er tale om et håndværk, som de fleste kan lære. Det sker på kvæginseminør-uddannelsen, der er en uddannelse som alle inseminører skal tage, før de kan få lov til at inseminere kvier og køer.

Nogle forbrugere synes måske, at det er synd for koen, at den bliver insemineret, og landmanden i stedet for burde lade en rigtig tyr foretage bedækningen. Men faktisk er det ret belastende for en ko at blive bedækket af en tyr. En tyr er stor og tung - den vejer ofte i nærheden af 900 kg. En inseminering er derimod hurtig og skånsom. 

Følger koens naturlige rytme

Insemineringer sker kun, når koen er i brunst og tydeligt viser i sin adfærd, at den er klar til at blive bedækket. Det er på dette tidspunkt, at insemineringen skal foretages. Inseminering giver kun resultat, hvis koen er i brunst.

Efter insemineringen er udført, går der ni måneder og en uge, før koen føder sin kalv. Efter to til tre måneder kommer koen i brunst igen - og insemineres typisk på ny.

Landmanden følger koens naturlige formeringscyklus, således at en ko føder en kalv en gang om året. Og det er helt normalt og naturligt for en ko at få en kalv en gang om året. 
- Peter Raundal, dyrlæge, SEGES Innovation