9. juni 2022

Mejeridirektør: R-politikers voldsomme kritik af skolemælken overser nuancerne

Debatindlæg i Altinget den 7. juni 2022

Af Leif Friis Jørgensen, direktør for De Økologiske Mejerier

Altinget Hovedstaden bringer den 30. maj et debatindlæg af medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for De Radikale, Emil Sloth Andersen. Indlægget indeholder en række udsagn om skolemælk, som kalder på et svar.

Jeg er direktør for andelsselskabet De Økologiske Mejerier, som består af Naturmælk i Sønderjylland og Øllingegaard i Nordsjælland. Begge mejerier leverer skolemælk og for Øllingegaards vedkommende er skolerne Københavns Kommune den absolut største aftager af vores små økologiske mælk til børnenes madpakker.

I sit indlæg skriver Emil Sloth Andersen om skolemælksordningen:

”I min optik er skolemælken mest af alt storkapitalens vådeste drøm. Det er også én branches uhæmmede kommercielle indtog – på bekostning af andre brancher – i folkeskolen uden særlige, tungtvejende sundhedsfaglige begrundelser. Læg dertil, at skolemælken også er en klimaudleder.”

Det lyder unægtelig voldsomt, men heldigvis er virkeligheden mere nuanceret. 

Da købmanden leverede skolemælk

Lad os starte med den historiske baggrund: De allerførste skolemælksordninger i Danmark blev etableret som et led i bespisning af fattige børn i starten af 1900-tallet i udvalgte kommuner.

De skolemælksordninger, vi kender i dag, udspringer også af lokale initiativer, som op gennem 1960’erne og 1970’erne bredte sig til kommuner landet over ud fra et ønske om at styrke børnenes sundhed. Dengang blev kasserne med de kvarte liter mælk typisk leveret af den lokale købmand.

I 1991 etablerede Mejeriforeningen det første landsdækkende tilbud: Mejeriernes Skolemælksordning, som mejeriet Øllingegaard leverer igennem blandt andet til de københavnske skoler. Denne ordning fungerer i dag side om side med andre skolemælksordninger.

Man kan altid sige nej tak til skolemælk. Ordningens udbredelse afhænger ene og alene af skolernes accept og forældrenes villighed til at betale.

Det er med andre ord noget af en tilsnigelse at påstå, at indførelse af skolemælk skulle være en branches uhæmmede kommercielle indtog uden sundhedsfaglig begrundelse. Det er faktisk forkert, for nu at sige det rent ud.

Drikkevarer belaster klimaet

Emil Sloth Andersen skriver også, at skolemælken er en klimaudleder – og det er til gengæld rigtigt. Alle fødevarer belaster klimaet. Det centrale er, hvor stor en koncentration af vitaminer og næringsstoffer, man så at sige får for belastningen, og her får man rigtig meget i mælk.

En fødevarers klimabelastning kan udregnes på flere forskellige måder, men den grønne tænketank Concito har gjort et af de hidtil mest omfattende forsøg i Danmark. Resultatet kan læses i Den Store Klimadatabase (denstoreklimadatabase.dk).

Derfra har jeg udvalgt og listet nogle drikkevarer med klimabelastningen, CO2e pr. kg, angivet i parentes:

Mandeldrik (3,52), æblejuice (1,64), appelsinjuice (1,32), sodavand tilsat sukker (0,55), minimælk (0,48), havredrik tilsat calcium (0,37), mineralvand, danskvand (0,22) og vand, postevand (0,00).

Som det fremgår, er mælken ikke den eneste drikkevare, der belaster klimaet. Dermed ikke være sagt, at mælkens klimabelastning er uden betydning. Langt fra. Det er en udfordring, vi tager meget alvorligt, og i mejeribruget arbejder vi kontinuerligt på at nedbringe belastningen, ligesom vores andelshavere står bag en række initiativer, der øger biodiversiteten på markerne.

Ubrugte EU-midler til skolefrugt

Tilbage til skolemælken. Emil Sloth Andersen argumenterer i sit indlæg for, at EU-støtten til skolemælk bør omlægges til at understøtte frugt og grønt i skolerne.

Det er han selvfølgelig i sin gode ret til at mene. Jeg vil tillade mig at mene, at skolemælk og skolefrugt/grønt vil supplere hinanden rigtig godt i børnenes frokost.

Der eksisterer faktisk allerede to ordninger, der netop understøtter dette. Beklageligvis bliver puljen til skolefrugt/grønt langt fra udnyttet fuldt ud, så allerede i dag er der faktisk gode muligheder for at få mere af det grønne ind i spisefrikvarteret. 

Lidt fakta om ordningerne: Danmark er hvert år sikret en EU-støttepulje på ca. 10,9 mio. kr. til skolemælk og ca. 13,5 mio. kr. til skolefrugt/grønt.  I skoleåret 2019/20 (seneste data fra Landbrugsstyrelsen) blev der ansøgt om 10,3 mio. kr. i støtte til skolemælk og 9,2 mio. kr. til frugt og grønt. Summa summarum: Over 4 mio. ubrugte støttekroner til rådighed til indkøb og distribution af frugt og grønt, som jeg kun kan appellere til, at skoler og grossister hurtigst muligt får ansøgt om.

Behov for sunde skolemåltider

Tro det eller ej, men blandt de mejerier, der leverer mælk til skolerne, er der faktisk et stort ønske om at få mere frugt og grønt ind i spisefrikvartererne. Mælken passer nemlig rigtig godt ind i måltider med andre sunde fødevarer. Det er blandt andet derfor den er en del af de officielle kostråd, der viser, hvordan man kan sammensætte varierede, sunde og klimavenlige måltider.

Emil Sloth Andersen vil gerne sætte fokus på børnenes maddannelse. Det er god idé. Det er af stor betydning, at de kommende generationer får en grundlæggende viden om fødevarer. At de bliver kritiske forbrugere og lærer at tilberede sunde måltider med fokus på bæredygtighed, smagsoplevelser og råvarekvalitet.

I Mejeriernes Skolemælksordning har vi i al beskedenhed arbejdet med at inspirere lærere og børn til den gode spisepause og leveret tips til sunde, spændende madpakker for nu at nævne et par eksempler. Men vi kan blive meget bedre. Og jeg vil gerne appellere til, at andre aktører – offentlige som private - kommer på banen og byder ind på den vigtige opgave med at løfte børnenes skolemåltider.