Mejeri driver økologi og spiller en væsentlig rolle for regeringens øko-ambition

DEBATINDLÆG BRAGT I ALTINGET 15. JANUAR 2024

Af Henrik Damholt Jørgensen, adm. direktør for Mejeriforeningen

”Økologien skal fordobles”, siger regeringen i sin nye Strategi for økologi og trækker tre mål op: Det økologiske areal i Danmark skal fordobles frem mod 2030. Der skal ske en fordobling i afsætningen af økologiske produkter i Danmark, og den videre udvikling af den økologiske fødevaresektor skal understøttes af eksport. 

I mejerisektoren støtter vi en ambitiøs målsætning, og for os at se er der ingen vej uden om mejerisektoren, når der skal skabes vækst for økologien. Derfor indgår vi også meget gerne i det dialogforum som fødevareministeren ønsker at nedsætte med fokus på centrale problemstillinger inden for økologien.

For mælk, mejeri og økologi er tæt forbundne, som blandt andet disse tre faktorer afspejler: 
For det første er mælk forbrugernes indgang til økologi. For det andet er en meget stor del af de økologiske marker i Danmark er knyttet til en gård med økologisk mælkeproduktion, og for det tredje er mejeriprodukter Danmarks største økologiske eksportvare. 

Danmark sætter rekord i øko-mælk
Lad mig uddybe disse tre forhold, også op imod regeringens ambitioner.
Der er intet andet sted i verden, hvor forbrugerne køber så meget økologisk mælk, som i Danmark. Øko-sortimentet er stort i oste- og mælkekøleren i supermarkedet, og åbner vi danskernes køleskabe, så er mælken ofte økologisk. Hver tredje liter mælk, danskerne lægger i indkøbskurven, er økologisk, og det er også igangsætter for mere økologi. Analyser viser, at mange forbrugere begynder deres økologiske valg med netop at købe mælk, og derfra tages næste skridt henimod den økologiske variant af andre fødevarer. 

I 1980’erne og 1990’erne så ildsjæle og detailhandels-aktører en opgave i at udvikle dansk økologi – i landbruget, i kølediskene og i danskernes bevidsthed, og i samme ånd så landmandsejede, økologiske mejerier dagens lys. I dag har mejerierne Thise, Naturmælk og Øllingegaard ren økologisk produktion, mens andre, som eksempelvis Arla (der er verdens største økologiske mejeriselskab) og Them Andelsmejeri, favner både det konventionelle og det økologiske. Bag mejerierne står 382 øko-landmænd med køer, og 13 procent af den danske mælkeproduktion er økologisk. 

At en fødevare er økologisk, er ikke ensbetydende med, at den sælger sig selv. Det kræver en målrettet indsats, og pris spiller også her en rolle. Det påvirkede således salget af økologiske mejeriprodukter, da blandt andet højere energipriser i Danmark og udlandet i 2022 pressede forbrugernes privatøkonomi og desværre betød, at nogle valgte økologien fra.

Mejeriprodukter er den største varegruppe
Ser vi på eksporten af danske økologiske fødevarer, så er mejeriprodukter den største varegruppe og beløb sig i 2022 1,4 mia. kroner. Vi arbejder sammen med de økologiske mejerier for at forbrugere uden for Danmark får øjnene op for danske økologiske mejeriprodukter, fordi eksport er en vigtig motor for at sikre produktionen i Danmark. Derfor noterer vi os i mejeribranchen også regeringens ambition om, at den samlede danske eksport af økologiske fødevarer skal udgøre 5,8 mia. kroner i 2030, mod i dag ca. 3 mia. kroner. Men at regeringen så samtidig sparer eksportunderstøttende økologiarbejde væk i Fødevarestyrelsen er uforståeligt og problematisk.

Økologiens fremtid defineres som i alle andre brancher også af økonomi. Den vækst, regeringen ønsker, forudsætter derfor, at forretningspotentialet er til stede eller kan opdyrkes i form af efterspørgsel fra detailhandlen, foodservice og forbrugerne, både i Danmark og udlandet. Ingen produktion og afsætning uden et lønsomt marked og konkurrencekraft hos producenterne – som i dette tilfælde er landmændene og mejerierne. Og lige så vigtigt: Der skal økologisk mælk ind på mejeriet, før der kan komme mælk, ost og smør ud til forbrugerne. 

Den rå mælk fra gården er grundlaget 
Fremtiden for økologien defineres således både af markedsmekanismerne og af udbuddet af økologisk mælk fra gårdene. Hvis landmændene ikke kan få mælkeproduktionen til at hænge sammen, kan der ikke produceres danske mejeriprodukter. Det gælder i øvrigt uanset om mælken er økologisk eller konventionel. 
Det er regeringens mål, at der skal være dobbelt så meget økologisk jord i Danmark i 2030 som i 2018. Det kræver, med regeringens egne ord, ”at nye arealer omlægges til økologi samtidig med, at de eksisterende økologiske arealer så vidt muligt forbliver økologiske.” I dag er 34 procent af al økologisk jord i Danmark direkte knyttet til en gård med mælkeproduktion. Derudover køber nogle kvægbønder foder fra økologiske planteavlere. Også det er et billede på mejerisektorens betydning for økologien.

Så lad mig opsummere: Mælk spiller en central rolle for økologien i landbruget og i kølediskene i Danmark og resten af verden. Og dermed også for regeringens ambitioner som beskrevet i Strategi for økologi. Vi ser i mejerisektoren frem til at være en væsentlig del af den fortsatte udvikling for økologien.