Hvis lækage sender køer, mælk og mejerier ud af landet, kommer de så igen?

Debatindlæg i Altinget tirsdag 2. april 2024

Af Henrik Damholt Jørgensen, adm. direktør i Mejeriforeningen

”Lækageproblemet forsvinder forhåbentligt hen ad vejen, efterhånden som stadig flere lande begynder at tage Paris-aftalen alvorligt og pålægger sig selv bindende reduktionsmål.”

Sådan lød det forleden fra et af Klimarådets medlemmer i en artikel i Altinget.

Nej, lækage er ikke et problem, hvis alle lande har samme vilkår, og det er ønske-scenariet. Men det er jo netop ikke den situation, vi ser ind i, når der tales om dansk sologang i form af en ensartet co2e-afgift på den danske ko. Det er faktum, at ingen andre lande i dag har sådan en afgift, eller har en i støbeskeen, og det er faktum – det erkender alle vist efterhånden – at der vil være lækage, hvis der indføres en afgift i Danmark. 

Lækage kan virke som et meget teknisk-teoretisk begreb i artikler og rapporter om klima. For os i fødevarebranchen er lækage dybeste alvor og meget konkret; 

Et udtryk for at danske køer (som producerer 0,8 procent af al komælk i verden) og danske mejeriprodukter forsvinder, hvis det ikke kan løbe rundt på grund af en dansk særskat. Fødevareproduktion forsvinder ud af landet. 

Et udtryk for at danske fødevarer erstattes af udenlandske, og et udtryk for at en del af de fødevarer, der eksporteres fra Danmark til andre lande – blandt andet en stor del økologiske mejeriprodukter – mister konkurrenceevne og derfor erstattes af udenlandsk produktion. 

Lækage kan også ses som et udtryk for, at Danmark sender sine drivhusgasser ud af landet, hvor de ikke tæller i det danske klima-regnskab.

Når lækageproblemet ”forhåbentlig” forsvinder ”hen ad vejen” som det udtrykkes, så er der næppe grundlag tilbage i Danmark for at genstarte en produktion af – i min branches tilfælde – mejeriprodukter, i væsentligt omfang og med den bredde i sortimentet, som vi udbyder i dag. 

For landmænd kan ikke lade kløvergræsmarkerne ligge og gå rundt i tomme stalde, mens de venter på, at andre lande også begynder at tænke klima, for så derefter at ”genstarte” køer og medarbejdere. Og er køerne væk, bliver der også stille på mejerierne.

Vi er nødt til at have realisme med, og der er nødt til at være opmærksomhed på, hvordan tingene hænger sammen i virkeligheden. Hvis man skaber vilkår, som mælkeproduktionen ikke kan overleve i, så kommer den ikke tilbage, og konsekvenserne vil være bredere end som så.

Vi mener, at Danmark i stedet skal fokusere på opgaven: at få kilden til reelt at udlede mindre og dermed efterlade et lavere aftryk både i Danmark og globalt. Det er det konstruktive, globale mindset, der er brug for. Det er fuldt ud det fokus, vi har i mejeribranchen, og vi ønsker at kunne fortsætte vores arbejde på tværs af branchen med klimareduktioner på gårde og mejerier. 

Der er brug for en model, som reducerer klimaaftrykket ved at understøtte den omstilling, som allerede er i fuld gang på gårdene. Data og indsigter for den enkelte gård gør det muligt at sætte målrettet ind, for ingen gårde er ens. Nogle skal ændre fodring, andre skal investere i en nye måde at håndtere gødning på. Nogle skal arbejde mest med jorden og udbyttet på markerne eller have fokus på koens gener og sundhed. En metode er for eksempel den, som praktiseres hos Arla, hvor andelshaverne hvert år omfordeler op til 3,7 milliarder kroner af Arlas årlige indtægter, så de tilfalder de landmænd, der sænker udledningen mest. 

Siden 2021 har Arla, blandt andet ved at bruge dette redskab i værktøjskassen, reduceret næsten én million ton CO2e og der reduceres årligt jævnt ned mod målene for 2030 på -63 procent for Scope 1+2 og -30 procent for scope 3. Øvrige danske mejerier har også egne klimamål og klimaindsatser og indgår i mejeribrugets samlede indsats, der går målrettet efter reduktioner i tråd med Paris-aftalen for alle tre scopes. 

Det er reel reduktion af klimabelastning – og ikke blot eksport af co2e-aftrykket.

Hvorfor kaste det arbejde, som branchen selv løfter, over bord ved at lægge en dansk særskat på den danske ko? Det stopper den målrettede danske reduktions-indsats og udflager køer, gårde, arbejdspladser og mejeriprodukter, og når først alt det er væk, så får vi det ikke igen. Uden danske køer, ingen dansk mælk og ost. Du kan selvfølgelig købe mælk og ost fra Tyskland, Polen eller Spanien, men gavner det klimaet?