Elever får sunde og klimavenlige vaner ind med skolemælken

Debatindlæg i Politiken, den 31. marts 2022

Af teamleder Pia Damgaard Beck, Skolemælk og ernæringschef Merete Myrup, Mejeriforeningen

Repræsentanter for Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse og Dansk Vegetarisk Forening står bag et debatindlæg i Politiken den 23. marts under overskriften ’Elever får klimabelastende vaner ind med skolemælken’.

Heri slår man til lyd for, at skolemælk ikke er i overensstemmelse med de officielle kostråd og at Fødevareministeren bør tage initiativ til at få fjernet EU-støtten til ordningen.

De skriver blandt andet om ordningen, at den ”… arbejder stik imod de officielle kostråd og Danmarks klimamål og altså er helt unødvendig ud fra et ernæringsperspektiv”.

Det er mildt sagt noget af en påstand.

Danmark fik sidste år et sæt nye kostråd, som for første gang har klimaperspektivet med. Som det hedder i Fødevarestyrelsens egen præsentation er der tale om ’… anbefalinger til mad og drikke, der er sund og samtidig klimavenlig.’

Mælk og mejeriprodukter er en del af de i alt 7 nye kostråd, hvor anbefalingen for kategorien lyder: ”Ca. 250 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. (…). Hvis du endnu ikke er helt i mål med at spise planterigt og varieret med mange bælgfrugter og mørkegrønne grøntsager, kan en mængde på 300-350 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt være tilpas.”

Skribenternes påstand om at en kvart liter skolemælk skulle være ’stik imod de officielle kostråd’ er med andre ord ikke i overensstemmelse med fakta.

Så er der argumentet med, at skolemælk er ’helt unødvendig ud fra et ernæringsperspektiv’.

Lad os slå fast med det samme: Man kan godt leve uden mælk.

Men som der står i kostrådene, handler sund ernæring i høj grad om at spise varieret. At man sammensætter sine måltider ud fra en bred palette af fødevarer, som hver især bidrager med noget essentielt. En af de store styrker ved mælk og mejeriprodukter er en meget høj koncentration af kalk, protein og en række vigtige vitaminer/mineraler. Det er ikke mindst derfor mælken er med i kostrådene. Og årsagen til at en skolemælk spiller rigtig godt sammen med en sund madpakke, som giver eleverne energi til skoledagen.

I debatindlægget undrer skribenterne sig over, at EU årligt yder et tilskud på 12 mio. kr. til Skolemælksordningen.

Det gør vi (måske knap så overraskende) ikke. Vi betragter skolemælken som et fornuftigt tilbud til de børn, der holder af en kold mælk til madpakken. Helt i overensstemmelse med klimakostrådene.

Tilskuddet fra EU er ene og alene med til at sænke prisen pr. leveret mælk – og dermed sikre, at flest mulige forældre har råd til at tilvælge ordningen, hvis det er det, de ønsker. Længere er den ikke set fra vores side.

Skribenterne fra Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse og Dansk Vegetarisk Forening gør endvidere opmærksom på, at alt for få børn indtager den anbefalede mængde frugt og grønt, og at kostrådene i øvrigt anbefaler, at man slukker sin tørst i vand.

Det er korrekt. Og det ville være rigtig godt, hvis børn (og andre aldersgrupper) skruede op for deres indtag af frugt og grønt. På samme måde kan vi kun bifalde anbefalingen om, at flere slukker deres tørst i vand i en tid, hvor forbruget af sodavand er stigende.

Men at det skulle være et argument for, at mælk og mejeriprodukter bør fravælges i skolen eller fremtidens grønne kostomlægning, har vi svært ved at se. Mælk er – som vi efterhånden har fået skrevet et par gange - en del af en både sund og klimavenlig kost.