"At græsse ligger dybt i køer, og de har sandelig ikke mistet evnen"

Debatindlæg af formand for Mejeriforeningen, Steen Nørgaard Madsen, i Politiken 9. august 2023 som svar på debatindlæg i Politiken 26. juli 2023 af Eskil Halberg, forfatter og underviser. Se Eskil Halbergs debatindlæg her (bag betalingsmur).

’Malkekoen har mistet evnen til at græsse – og det er et problem for den grønne omstilling’. Sådan lyder den opsigtsvækkende overskrift i et debatindlæg af forfatteren Eskil Halberg i Politiken 26. Juli.

Ifølge skribenten er koens evne til at græsse gået tabt i takt med modernisering af dansk mælkeproduktion gennem de seneste 100 år. Hvis det var sandt, ville der være tale om intet mindre end en sensation.

Men det passer selvfølgelig ikke. Evnen til at græsse ligger dybt i alle køer, uanset hvilket produktionssystem de lever i. Dertil kommer, at en stor del af den mælk, som forbrugerne køber herhjemme, rent faktisk stammer fra græssende danske malkekøer. Den økologiske mælk udgør således over en tredjedel af salget af drikkemælk i Danmark, og i den Ø-mærkede produktionsform er det et krav, at køerne går på græs fra 15. April til 1. November. Derudover er der et vist antal køer i den konventionelle mælkeproduktion, som kommer på græs i sommerhalvåret.

Men samtidig er der ganske rigtigt andre malkekøer i Danmark, der ikke kommer på græs. En stor del af dem lever i moderne og åbne staldsystemer med mulighed for at bevæge sig frit rundt og æde og hvile, når det passer dem.
De æder også græs. De får det blot i form af ensileret (fermenteret) græs, som udgør fundamentet i foderet til stor set alle danske køer (også de køer, som græsser ude i sommerhalvåret).

Det skulle man ikke tro, når man læser Eskil Halbergs indlæg. Heri beskriver han nemlig et system, hvor mælkeproducenten er blevet afhængig af indkøb af dyrt og højt forarbejdet (udenlandsk) foder.
»Hvis maden til dine husdyr skal købes fra et cateringfirma i stedet for din egen jord, skal du bruge større kapitaludlæg«, som han konkluderer.

Det er godt skrevet, men det har ikke meget med virkeligheden at gøre. Hovedparten af grovfoderet (hele planter) til de danske malkekøer består af (ensileret) græs, majs og raps, som mælkeproducenten selv dyrker på egne marker – eller køber af andre danske landmænd.
Dertil indkøber nogle mælkeproducenter udenlandsk soja som et proteintilskud til foderet. Denne andel er dog faldende, i takt med at flere udfaser brug af importeret soja – f.eks. til fordel for proteinkilder som raps og hestebønner.

Eskil Halberg runder sit indlæg af med at fremhæve »holistisk afgræsning«, hvor køerne dagligt flyttes til nye græsarealer. En produktionsform, som angiveligt skulle kunne bidrage til at binde kulstof i græsset og dermed bidrage positivt til landbrugets CO2e-regnskab. I mælkeproduktionen og landbruget i det hele taget arbejder vi med en bred vifte af tiltag, som skal nedbringe sektorens CO2e-udslip i de kommende år. Vi er på vej. Men samtidig er vi konstant på udkig efter ny inspiration til løsninger, der kan bringe os et stort eller et lille skridt videre mod målet. I den sammenhæng kan holistisk afgræsning ganske givet være et interessant værktøj i paletten af virkemidler for nogle mælkeproducenter.