"Hvis forbrugerne ikke vil købe det, jeg laver, så laver jeg noget forkert." - Helena Volsmann Jørgensen.
En ung mælkeproducent tager bæredygtighedsstafetten videre
ARTIKEL FRA 2021: De kommende landmænd, der i disse år udklækkes fra landbrugsskolerne, står over for en radikalt anderledes virkelighed end generationen før dem: de skal som de første for alvor drive landbrug i den grønne omstillings tegn, og måske endda helt gentænke måden, de gør det på. Den virkelighed har fået kommende mælkeproducent Helena Volsmann Jørgensen til at lave en gennemgribende plan for nye bæredygtighedstiltag på sin fars gård.
ARTIKEL FRA 2021: For Helena Volsmann Jørgensen, agrarøkonom og kommende mælkeproducent fra Gislev på Fyn, er der ingen tvivl: bæredygtighed er et vigtigt emne, der allerede nu berører os alle sammen, og som vil få endnu større betydning for Helenas egen generation og efterfølgende generationer. Derfor vil hun gerne arbejde for, at vi får et bæredygtig landbrug – dels ved at deltage i debatten om bæredygtighed og dels ved selv at arbejde konkret med bæredygtige initiativer på sin fars gård.
Hun ser nemlig også en tendens til, at bæredygtighed begynder at blive et konkurrenceparameter, fordi forbrugerne i stigende grad efterspørger bæredygtige mejeriprodukter, og dem vil hun gerne være med til at lave:
”Vi skal også huske på, hvad er det forbrugerne vil have fremadrettet? Er det det billigste produkt, eller er det en mælk, der kan noget mere? Det kan godt være, den ikke smager mere bæredygtigt, men for brugeren kan mærke i hjertet, at det er det produkt, de tror på, og som de støtter”.
Helena er én af de unge, der har været interesseret i klima- og miljødebatten længe, hvilket blandt andet resulterede i at hun valgte at studere på Dalum Land brugsskole, hvor netop bæredygtighed spiller en stor rolle. Det var også grunden til, at hun i sin afgangsopgave på agrarøkonomuddannelsen lavede en grundig analyse af bæredygtigheden på sin fars bedrift, hvor hun lige nu arbejder, og som hun potentielt skal overtage om 10-15 år. Bedriften, som ejes af hendes forældre, er et konventionelt landbrug ved Gislev på Fyn med 170 Jersey køer plus opdræt, hvor der dyrkes 230 hektar.
"Det kan godt være, den ikke smager mere bæredygtigt, men forbrugeren kan mærke i hjertet, at det er det produkt, de tror på, og som de støtter." - Helena Volsmann Jørgensen
Godt bæredygtighedsniveau med rum for forbedringer
Helenas analyse viser, at hendes far Klaus Jørgensen allerede er godt i gang og har taget en række tiltag, der har positiv effekt på gårdens bæredygtighedsregnskab. Blandt andet bruger han overskudsvarme fra den nymalkede mælk, han leverer gylle til biogas og bruger den afgassede gylle til at gøde markerne.
Analysen viser dog også, at der kan gøres endnu mere på bedriften. Helena identificerer særligt fire indsatsområder, hvor der kan arbejdes mere med bæredygtigheden: biodiversitet, energi & klima, vand, næringsstoffer & miljøbeskyttelse. Endvidere har hun set på, hvordan hun inden for de fire områder kan bidrage til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
På baggrund af analysen peger Helena på en række konkrete tiltag, der kan forbedre bæredygtigheden på bedriften, og som hun gerne vil indføre med tiden. Det drejer sig både om tiltag, der kan indføres relativt let som f.eks. oprettelse af blomsterstriber på markenerne, udskiftning til LED-belysning på hele gården og opsamling og genbrug af regnvand til vask af malkerobotter såvel som større initiativer som opsætning af egen vindmølle, mekanisk radrensning på markerne med robotter, dyrkning af hestebønner som alternativ til soja i foderet, og oprettelse af minivådområder.
Små skridt og den store omstilling
Det at tiltagene er lette at gå til, er et vigtigt punkt for Helena, fordi det betyder, at de gode intentioner ikke bare bliver ved tanken:
”Jeg vil rigtig gerne tage nogle af de lavthængende frugter, fordi de små skridt også er med til at tage det helt store skridt på et tidspunkt”.
Samtidig ser hun dog også udfordringer i forhold til at implementere bæredygtighedstiltagene i fremtiden, når hun selv skal overtage gården. Hun peger særligt på finansiering som en udfordring, idet det kræver meget kapital at overtage en gård som ung landmand i Danmark. Det gør, at hun måske ikke som det første har råd til at gå ud at investere i f.eks. en robot til mekanisk radrensning, selvom hun gerne vil. Dermed er der nogle af bæredygtighedstiltagene, der ikke p.t. er økonomisk bæredygtige, selvom de er klima- og miljømæssigt bæredygtige – og økonomi er også en del af bæredygtighedsbegrebet, understreger Helena.
Hun efterlyser af samme grund at politikerne kommer mere på banen og tør satse mere på de unge landmænd, der gerne vil i gang med at øge bæredygtigheden ude på gårdene, f.eks. ved at skabe nogle rammer, der giver lettere adgang til nye bæredygtige landbrugsteknologier. Derudover ser hun et behov for, at der satses mere på forskning, blandt andet i hvordan koen kan gøres mere klimaneutral ved at reducere dens metanudslip – og det er særligt vigtigt, at der fokuseres på løsninger, der fungerer i praksis på de enkelte bedrifter.
For Helena er det næste skridt derfor at starte med de bæredygtighedstiltag fra analysen, der kan implementeres lettest, i samarbejde med sin far. Det løbende fokus på at optimere gården igennem en masse små bæredygtighedsskridt gør det mere attraktivt for hende en dag at overtage gården og fortsætte bæredygtighedsrejsen, fremfor hvis hun skulle overtage en gård, hvor der intet var blevet gjort.
Samtidig er det også vigtigt for hende at blive ved med at bidrage til og nuancere debatten omkring bæredygtighed i landbruget, og fortælle om de mange initiativer landbruget tager for at blive mere bæredygtigt. Her er det særligt vigtigt for hende at formidle budskabet til forbrugerne, for som hun siger:
”Hvis forbrugerne ikke vil købe det, jeg laver, så laver jeg noget forkert”.