De danske mejerier arbejder mod et lavere klimaaftryk 

Den danske mejeribranche opgør hvert år den danske mejerisektors klimaaftryk. År for år styrkes datagrundlaget, og udgør dermed et værktøj, som mejerierne og mælkeproducenterne kan bruge i arbejdet med at reducere klimapåvirkningen fra produktion af rå mælk og mejeriprodukter.

Danske gårde med malkekøer har samlet set reduceret den totale udledning forbundet med produktionen af rå mælk med 2,2 procent fra 2022 til 2024. Det viser mejeribrugets klimaregnskab, som Mejeriforeningen står bag. 

Udviklingen mod et lavere klimaaftryk for mælken forventes at blive styrket de kommende år. Det skyldes tiltag på tværs af branchen, for eksempel fodring med foderadditiver samt den løbende udvikling og forskning i klima-effektiv mælkeproduktion.

Klimatiltag på gårdene

Siden 2024 har så godt som alle danske gårde med mælkeproduktion været en del af mejeribranchens fælles klimatiltag, Mejeribrugets klimatjek (FarmAhead). 

”Det er stærkt, at mælkeproducenter på tværs af mejerierne i Danmark gennemfører et årligt klimatjek efter samme model. Al produktion af fødevarer har et aftryk – om det er korn, mælk, kartofler eller kød. Klimatjekket giver indsigt i aftrykket ved gårdens produktion af mælk, siger Mejeriforeningens formand, Steen Nørgaard Madsen, som selv er landmand med malkekøer.

”Dén viden, det giver, er vigtig. Den gør, at man som landmand kan se, hvordan klimareducerende tiltag flytter noget,” siger Steen Nørgaard Madsen.

Det har også betydning for den pris, landmanden får for sin mælk: Flere af landets mejerier kobler nemlig klimatiltag og mælkepris sammen, så aktiviteter for at nedbringe klimaaftrykket belønnes med en højere pris for den rå mælk. Hos nogle banker og kreditinstitutioner har det også betydning for landmandens rentesats. 

Fremtidige tiltag og reduktioner

Det er vigtigt, at dansk mejeribrug de kommende år opnår større reduktioner i den totale udledning fra mælkeproduktionen på gården end hidtil, pointerer formanden for Mejeriforeningen.

”Det er ikke forkert at sige, at danske mælkeproducenter gør det godt i forhold til at opnå et lavere klimaaftryk fra den danske mælk, og alle reduktioner, der er sket hidtil, gør en forskel. Vi har en ambition i dansk mejeribrug om at yde vores del op imod de internationale klimamål, og derfor skal vi hente større reduktioner i fremtiden,” siger Steen Nørgaard Madsen.

Han fremhæver, at forskning og udvikling af ny teknologi er afgørende, og at det skal føre til flere dokumenterede ”virkemidler”, som myndighederne anerkender for at reducere klimaaftrykket.

”Det er helt afgørende, at vi får flere dokumenterede metoder, som kan reducere drivhusgasserne, og at der er hjælp til at de metoder hurtigt kan tages i brug på gårdene, for det er dér de har effekt,” siger Steen Nørgaard Madsen.

Forskning i klimagasudledning

Han følger derfor den aktuelle danske forskning i blandt andet klimaaftrykket fra køer på græs og i metan-reducerende fodring. 

Mejeriforeningens formand forventer, at der de kommende år vil kunne ses en reduktion i den udledning, der er forbundet med at producere mælk – blandet andet som følge af, at flere landmænd bruger metanreducerende fodertilskud, aktuelt Bovaer, som kan reducere metan fra koens fordøjelse ganske betragteligt. Det vil ligeledes gøre en forskel, hvis den afgræsning, som er et krav for økologiske køer, anerkendes som klima-virkemiddel.

Mejeri-produktionen

Også på selve mejeri-anlæggene sker der reduktioner. Fra 2022 til 2024 er drivhusgasserne her reduceret med ca 27 procent, primært fordi mejerierne i stigende grad anvender el fra sol og vind i stedet for el fra fossile kilder.

 

Specialprodukter skaber værdi

Forædling af valle til høj-værdiprodukter er en dansk special-kompetence, som er udviklet over de seneste årtier. Valle er et produkt, der opstår i forbindelse med produktion af ost. Hvor man andre steder i verden typisk sender vallen til biogas eller anvender det som foder, så videreforarbejder vi Danmark, hvor vi har særlig teknologi og kompetencer til at udvinde vallens bestanddele. Og for at udnytte såvel kapaciteten her i Danmark, så importeres der valle fra andre lande til Danmark.

I dansk mejeribrug er valle i dag grundlaget for højværdi ingredienser og specialprodukter. Det er en succeshistorie, som i bund og grund handler om at udnytte et produkt, som førhen bare var til overs. 

Opgørelsesmetoder

Mejeribrugets klimaregnskab anvender livscyklus-metoden og standarden The Greenhouse Gas Protocol, som er den internationalt anerkendte standard, virksomheder bruger til at beregne deres klimaregnskab og rapportere ind til Science Based Targets. Her skal klimaaftrykket fra produktionen af den importerede valle inkluderes i regnskabet, selvom det ikke er produceret på dansk territorium. Det skyldes, at vallen importeres og videreforarbejdes i Danmark. 

Til opfølgning på Danmarks udvikling mod reduktionsmålene, som beskrevet i den danske klimalov, benyttes nationale opgørelser (territorial-metoden). I nationale opgørelser tilskrives klimaaftrykket fra vallen, der importeres til Danmark, det pågældende land, som vallen eksporteres fra. Dermed skal det ikke medtages i et dansk regnskab, efter territorial-metoden, når der følges op på den danske klimalov.
 

”Der er med andre ord flere regnskabsmetoder i spil, når det gælder klimaaftryk. Her mener jeg, det handler om at forholde sig til virkeligheden: Det bæredygtige valg må, som jeg ser det, være at udnytte de special-kompetencer og teknologiske anlæg, vi har opbygget i Danmark, uagtet hvordan det påvirker et klimaregnskab, hvis man regner ud fra livscyklusmetoden og ikke den nationale opgørelsesmetode, ”siger Mejeriforeningens adm. direktør Henrik Damholt Jørgensen.