Et omfattende fransk forskningsprojekt viser, hvordan man med relativt få ændringer af kosten kan reducere klimabelastningen med mindst 40 pct.
Spis sundt og spis mindre
Et omfattende fransk forskningsprojekt viser, hvordan man med relativt få ændringer af kosten kan reducere klimabelastningen med mindst 40 pct.
I debatten om mad og klima bliver forbruget af animalske fødevarer ofte udpeget som en af hovedårsagerne til den globale opvarmning. Men er det ensbetydende med, at vi skal sige farvel til kød, æg og mejeriprodukter og goddag til en 100 pct. vegetabilsk kost for at knække klodens stigende temperaturkurve?
Overhovedet ikke, lyder svaret fra forskningsdirektør fra det franske universitet INRA, Nicole Darmon, som har stået i spidsen for en omfattende videnskabelig undersøgelse af måltidernes klimabelastning. Forbruget af kød skal helt klart reduceres, og der skal mere frugt og grønt på tallerkenen. Men man kan nøjes med at justere mængderne af de øvrige fødevarer på tallerkenen en smule og samtidig spise både sundt og bæredygtigt, lyder hendes konklusion.
I runde tal kan man således opnå en reduktion af kostens klimabelastning på 40 pct. Hvis man går mere radikalt til værks, kan man reducere kostens klimabelastning med 60 pct., men så er det ikke realistisk at få hele befolkningen med på omlægningen, mener Nicole Darmon. Og en fuldstændig klimaneutral fødevareproduktion findes ikke.
Data om franskmændenes måltidsvaner
Nicole Darmons studie er udført på INRA, French National Institut for Agricultural Research, hvor man kort fortalt har indsamlet store mængder data om franskmændenes nuværende fødevareforbrug: kostens sammensætning, næringsindhold og miljøbelastning af de enkelte fødevarer, priser etc. Derefter har man beregnet, hvordan man kan sammensætte måltider, der lever op til FAO’s definition af ’bæredygtig kost’; sund og miljøvenlig, kulturelt acceptabel og til at betale.
Konklusionen er, at man ved at halvere det daglige indtag af kød, fisk og æg og samtidig øge indtaget af frugt og grønt med cirka 50 pct. kan opnå en reduktion af klimabelastningen på 40 pct. Indtaget af de øvrige fødevaregrupper – stivelsesholdige produkter, mejeriprodukter, sukker/fedt og såkaldte mixed dishes (blandede retter) – kan med få forskydninger forblive på nuværende niveau1.
Når det gælder mejeriprodukter, anbefales franskmændene således at sænke forbruget af ost en smule, mens forbruget af mælk og yoghurt kan øges tilsvarende. (se grafik herunder).
Diagram fra Nicole Darmons præsentation af den franske forskning i bæredygtig kost. Som det fremgår, skal indtaget af frugt og grønt øges (den grønne graf), mens indtaget af kød, fisk og æg skal sænkes (den røde graf). På den vandrette linje i bunden kan man se den afledte effekt på udslippet af drivhusgasser (GHGE) - reduktion i procent.
Varieret kost er sundt for klima og mennesker
”Den gode, gamle regel om at spise varieret gælder i høj grad også, når det handler om klima. Det drejer sig om at finde en balance mellem de forskellige fødevaregrupper, og det synes jeg, at Nicole Darmons beregninger illustrerer på bedste vis,” siger Merete Myrup, som er ernæringschef for mejeri i Landbrug & Fødevarer.
Hun er i sagens natur glad for, at det franske studie samtidig viser, at der er plads til mejeriprodukter i en bæredygtig og klimavenlig kost.
Mejeriprodukter er meget næringstætte og fx en rigtig god kilde til meget af det protein, calcium og vitamin B12, som kroppen har brug for. Derfor har de også en plads i en bæredygtig kost. Men det betyder omvendt ikke, at vi bare kan skrue op for vores forbrug af mælk og mejeriprodukter og samtidig være klimavenlige. Slet ikke. Igen handler det om at finde en fornuftig balance mellem fødevarerne på vores tallerken. - Merete Myrup, ernæringschef for mejeri, Landbrug & Fødevarer
”En anden god ting ved det franske studie er, at de foreslåede kostomlægninger er realistiske at gennemføre,” fortsætter Merete Myrup. ”Det tager afsæt i befolkningens nuværende måltidsvaner og justerer dem en lille smule. På papiret kan man opnå større klimagevinster end de 40 pct., men det vil kræve så radikale omlægninger af kosten, at store dele af befolkningen formodentlig vil stå af. Så er det ikke længere ’kulturelt acceptabelt’, som det hedder i FAO’s definition af bæredygtig kost”
Forskningsdirektør fra det franske universitet INRA, Nicole Darmon, som har stået i spidsen for en omfattende videnskabelig undersøgelse af måltidernes klimabelastning – og hvordan man kan gøre kosten mere bæredygtig.
Effektivt klimatiltag: Spis lidt mindre
Nicole Darmon fremlagde resultaterne af det franske studie under Mejeriforeningens konference på Christiansborg om bæredygtig fødevareproduktion i slutningen af november sidste år. I den forbindelse gjorde hun opmærksom på, at et af de mest simple og effektive tiltag på klimafronten ville være, hvis vi alle sammen spiste lidt mindre. En stor del af befolkningen i den vestlige verden er overvægtige og kunne med fordel skære ned på fødevareindtaget. Omkring 200 kcal mindre pr. person om dagen ville gøre en mærkbar forskel, sagde hun.
MEJERIPRODUKTER OG KOST
Forskellige undersøgelser dokumenterer, at mejeriprodukter med sit indehold af næringsstoffer, som det kan være svært at få nok af fra andre fødevarer, er en vigtig del af kosten. Læs her mere om, hvordan det hænger sammen.
ARLA SKABER MERE VÆRDI MED OSTEVALLE
Ostevalle blev tidligere brugt til gødning eller grisefoder, men i dag er vallen i nogle tilfælde mere værd end osten selv. Ved at omdanne valle til proteinpulver udnyttes alle dele af råvaren bedre.
Bæredygtig mad handler om mere end klima og CO2-aftryk
Bæredygtighed er et emne, der optager mange mennesker. Og her er det let at sætte lighedstegn mellem bæredygtig, klimavenlig og CO2-neutral. Men så enkelt er regnestykket ikke.