Mejerisektoren gør en forskel

World Dairy Summit: Topmødet i Rotterdam i 2016 gjorde det klart, at mejeribranchen spiller en afgørende rolle i opfyldelsen af FN's bæredygtighedsmål. Lige fra bekæmpelse af fattigdom og sult til større lighed mellem kønnene i udviklingslande. ”Vi kan med rette være stolte af vores branche,” siger ernæringschef Merete Myrup.

Selvom det efterhånden er nogle måneder siden, at World Dairy Summit (WDS) fandt sted, har L&F’s ernæringschef/mejeri, Merete Myrup, let ved at genkalde sig sin begejstring over det internationale mejeritræf. Både formen og indholdet var af en karakter, der uvilkårligt fik én til at ranke ryggen over at være en del af den globale mejeribranche, fortæller hun.

Merete Myrup deltog primært for at hente ny viden og deltage i debatterne inden for områderne ernæring og sundhed, men det, der gjorde størst indtryk, var præsentationerne af mejeribranchens indsats i forhold til FN’s bæredygtighedsmål (se faktaboks) og den efterfølgende vedtagelse af den såkaldte Rotterdam-deklaration i samarbejde med FAO (se artiklen 'FN: Mejerisektoren er afgørende for en bæredygtig udvikling af kloden').

En ko skaber udvikling

”Til daglig tænker man nok ikke så meget over det, men mejerisektoren spiller faktisk en kæmperolle i forhold til opfyldelsen af mange af FN’s bæredygtighedsmål. Det er da med til at gøre én stolt over at være en del af branchen – og et vigtigt budskab af få frem,” siger hun.

Mange af FN-målene handler selvsagt om at skabe udvikling, og i den forbindelse blev der under en af præsentationerne vist et billede af en afrikansk landsby, som et klart eksempel på hvordan mælkebranchen kan have indflydelse i et udviklingsland. 

Det fremgik tydeligt, at i de hytter, hvor man havde malkekvæg, der gik det godt økonomisk. En ko kan betyde en enorm forskel dér, fordi den i sagens natur bidrager til familiens overlevelse. Men ikke kun det; når en fattig familie får en ko, er det ofte kvinden, der passer den. Dermed får hun penge mellem hænderne, mulighed for at købe ind på markedet og måske sikre, at familien har råd til at sende børnene i skole. Hun får kort sagt indflydelse på sit og familiens liv, hvilket i den sidste ende er med til at skabe større lighed mellem kønnene.
- Merete Myrup

Interaktiv debat

En anden ting, som Merete Myrup ønsker at fremhæve ved årets mejeritræf, er selve måden, det blev afviklet på. Undervejs i mange af sessionerne blev deltagerne bedt om at give deres mening til kende via deres mobiltelefon. Kort efter blev afstemningsresultater og kommentarer blæst op på en storskærm, hvor der også blev lavet statistik over, hvordan folks holdninger fordelte sig i salen.

”Det engagerede virkelig folk og gav en god og livlig debat,” siger Merete Myrup, som også roser arrangørerne for at tage kontroversielle emner op og i flere tilfælde invitere nogle af branchens kritikere til at holde oplæg. Fx til en session med overskriften ’Hvorfor ikke anvende en total vegetabilsk diæt?’

”Det var meget inspirerende,” fortæller hun. ”Det viste sig, at der trods alt var enighed om, at mejeriprodukter har en vigtig plads i vores kost. At vi både har brug for vegetabilsk og animalsk protein. Men ser man bort fra det rent ernæringsmæssige, må man samtidig erkende, at mælkeproduktionen har nogle miljø- og klimamæssige udfordringer. Ikke mindst i udviklingslande, hvor produktionen ikke er nær så effektiv som hos os i Nordeuropa. Her har branchen en vigtig opgave med at få løftet produktionen i udviklingslandene.”

Mælkemutation sikrede vores overlevelse

Slutteligt peger hun på et tankevækkende indlæg af gen-forsker Mark Thomas om laktose og laktoseintolerance. Det er efterhånden velkendt, at en mutation af nordeuropæernes gener for flere tusinde år siden er årsagen til, at vi kan fordøje mælkesukkeret uden problemer. Og den evne har været central – ikke mindst i de kolde og ufrugtbare vintermåneder på vores breddegrader.

Men Mark Thomas forstod i den grad at sætte tingene i perspektiv, fortæller Merete Myrup.

”Han havde lavet en beregning, der viste, at evnen til at fordøje mælk forøgede børnenes overlevelseschancer voldsomt, og af samme grund spredte mutationen sig meget hurtigt,” fortæller ernæringschefen.

Mark Thomas sammenlignede betydningen af laktose-mutationen med den betydning, en kur mod cancer ville have i dag. Konklusionen var, at mutationen havde haft langt den største effekt på befolkningens overlevelse.

”I dag betragtes det nok mest af alt som ganske bekvemt, at flertallet af danskerne kan fordøje laktose. Men det har jo haft kolossal betydning for udviklingen i vores del af verden,” siger Merete Myrup.