Mælkens betydning for immunforsvaret

Forværrer mælk forkølelse? Øger mælk slimproduktionen? Er der sammenhæng mellem mælk og mellemørebetændelse? Der eksisterer mange myter om mælk og immunforsvaret. Her kan du læse om immunforsvaret, forkølelse, slim og snot, astma og allergi, mavetarmfunktionen samt kostens betydning for disse.

Immunforsvaret

Immunforsvaret, også kaldet immunsystemet, er kroppens forsvar mod infektioner forsaget af vira, bakterier, svampe og parasitter. Immunforsvaret genkender og angriber disse uønskede ”indtrængere” og beskytter os dermed mod sygdomme. Immunforsvarer spiller også en central rolle ved betændelsessygdomme, som ikke skyldes mikroorganismer, men såkaldte inflammatoriske sygdomme. Eksempler er leddegigt, kroniske tarmsygdomme, multiple sklerose og flere andre.

Immunforsvaret består af et komplekst netværk af celler og signalstoffer. En vigtig del heraf er de hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer dannes i knoglemarven og vandrer derefter med blodet rundt til fx lymfeknuderne og milten. Her videreudvikles de til at løse specialiserede opgaver i kroppens forsvar mod sygdomme.¹

Forkølelse og mellemørebetændelse

På internettet florerer der mange råd og myter om, hvordan man kommer forkølelse til livs. Nogle omhandler, hvad man skal og ikke skal spise for at blive hurtigere rask. Professor Jan Pravsgaard Christensen, ekspert i immunsystemet fra Københavns Universitet, udtaler til videnskab.dk, at man ikke kan spise sig til immunitet. I stedet anbefaler Jan Pravsgaard, at man generelt lever et sundt liv, og at man fokuserer på at få nok søvn, at spise alsidig kost, evt. tager en vitaminpille og vasker hænder ofte, så man undgår at smitte eller blive smittet.²

Det er ikke videnskabeligt dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem mælk og mellemørebetændelse. Der er derfor ingen grund til at udelukke mælk fra kosten i tilfælde af mellemøretændelse.

Slim og snot

Slimproduktionen i de øvre luftveje er helt normalt og en del af vores immunforsvar. Ingen forskere har været i stand til at vise, at der er en sammenhæng mellem indtaget af mejeriprodukter og dannelsen af slim i luftvejene. Ved en forkølelse, et astmaanfald eller en allergisk reaktion (fx høfeber) stiger slimproduktionen, hvilket kan være til gene og irritation. Bortset fra mælkeallergi, som er en overreaktion af immunforsvaret på mælkeproteiner, der kun rammer ca. 2-3 % af de mindste børn, er der intet videnskabeligt bevis på, at mejeriprodukter øger slimproduktionen.³

Astma og allergi

Flere undersøgelser har vist, at man hos spædbørn med særlig risiko for at udvikle allergi kan nedsætte risikoen for udvikling af fødevareallergi, hvis børnene udelukkende får modermælk eller højt hydrolyserede modermælkserstatninger i de første fire måneder af deres liv. Dette gælder særligt i forebyggelsen af komælksallergi og børneeksem i de første fem-syv leveår. Der er ikke dokumentation for, at specielle diæter til gravide eller ammende mødre har en allergiforebyggende effekt.⁴

Kosten og mavetarmfunktionen

En probiotisk bakterie er en levende mikrobiel fødevareingrediens, der har potentiale til at forbedre tarmens mikrobielle balance. De omtales som de "gode" bakterier. Indtag af probiotika kan forbedre en eventuel ubalance i mavetarm-kanalens bakteriesammensætning (bakterieflora), påvirke tarmens funktion og fremme sundheden^.5

Probiotiske bakteriekulturer kan forekomme naturligt, eller de kan tilsættes fermenterede mælkeprodukter som fx A38. Lactobacillus og bifidobakterier hører til blandt de mest almindelige typer. Man har i klinisk kontrollerede forsøg kunne påvise en positiv effekt af brug af probiotiske bakterier til forebyggelse og behandling af visse sygdomme. Der forskes dog fortsat på området.⁶

Kilder:

1. Sundhed.dk. Immunsystemet. 
2. Videnskab.dk. Hvad hjælper mod forkølelser.
3. Astma-Allergi Danmark. Børn med astmatisk bronkitis og astma.
4. Astma-Allergi Danmark. Allergi.
5. Sundhed.dk. Probiotika for borgere.
6. Sundhed.dk. Probiotika for fagpersoner.