Aldersspecifik ernæring

Fødevarestyrelsens anbefaling om at drikke 250-350 ml mælkeprodukt dagligt gælder børn fra 2-årsalderen og hele livet igennem. Men hvor meget mælk skal et barn have, og er mælk sundt for voksne? Det er nogle af de spørgsmål, du får svar på her.

Hvilken og hvor meget mælk, du bør drikke, afhænger af flere faktorer. Blandt andet er din alder afgørende for hvilken type mælk, der er at foretrække, samt afgørende for hvilken mængde, du anbefales at drikke.

Hvilken type mælk er bedst for spædbørn og småbørn?

Modermælk er det bedste valg for babyer, hvis det ellers er muligt at amme. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at man ammer, til barnet er minimum 6 måneder. Det skyldes, at modermælk har en række helbredsmæssige, positive effekter for barnet, samtidig med at modermælkens sammensætning og mængde er tilpasset barnets behov.

Sammenlignet med komælk er der store forskelle i sammensætningen af næringsstoffer. Der er et lavere indhold af protein og mineraler samt et højere indhold af laktose i modermælk end i komælk, mens det totale indhold af fedt i modermælk svarer til niveauet af fedt i sødmælk.

Grundet et højere indhold af protein i komælk anbefales det ikke, at barnet drikker komælk, før det er fyldt 1 år. Sødmælk kan dog i små mængder tilsættes barnets mad (maks. 100 ml i døgnet) fra 9 måneder, men bør ikke gives i kop. Ligeledes kan surmælksprodukter af sødmælkstyper såsom sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk gives til dit barn fra 9 måneder, dog kun i små mængder fra 50 til 100 ml.

Komælk anbefales ikke, før barnet er fyldt 1 år. Fra barnet er 1 år, kan det begynde at få letmælk. Ved at give barnet letmælk får det tilstrækkeligt med energi samtidig med, at det ikke får for meget fedt. Den anbefalede mængde mælk og surmælksprodukter er 350 ml og maksimalt 500 ml pr. dag.

Her kan du læse mere om kostanbefalinger til børn.

Hvor meget mælk skal et barn over 2 år have?

Mælk og mejeriprodukter er en vigtig del af en varieret kost, som har stor betydning for vores sundhed. Netop begrebet sundhed optager en stor del af befolkningen, og mange vil gerne leve sundere.

Fra barnet bliver 2 år anbefales det at vælge magre mælketyper, som skummet-, mini- og kærnemælk. Herved får barnet mælkens protein, vitaminer og mineraler uden at få så mange kalorier. Nogle børn kan dog have brug for at fortsætte med letmælk, indtil de er 3 år.

Produkter såsom ymer, ylette, skyr og fromage frais har et højt proteinindhold og kan indgå i kosten i variation med andre surmælksprodukter, men bør tidligst gives fra barnet er 2 år.

Det anbefales at bruge ost i maden eller som pålæg. Hvis barnet ikke spiser ost, skal man i stedet for 5-10 g ost spise 25-50 ml mælk eller mælkeprodukt.

Anvendelsen af mælkeprodukter med frugt- og sukkertilsætning bør begrænses, eftersom indholdet af sukker i disse produkter er højt.

Hvis kosten ikke indeholder mælk eller mejeriprodukter, er det vigtigt, at andre fødevarer bidrager med calcium, fx grønne grøntsager, nødder og fuldkornsprodukter.

Sojadrik, risdrik, havredrik og mandeldrik har intet med mælk at gøre og kan hverken anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk.

Her kan du læse mere om de plantebaserede drikke.

Hvorfor har teenagere brug for mere calcium?

I teenageårene vokser knoglerne meget, både i længde og i styrke. Derfor kaldes perioden også for vækstspurten. I vækstspurten grundlægges den knoglestyrke, man skal bruge resten af livet. Omkring 18-års-alderen har man typisk opbygget ca. 90 % af den knoglemasse, man opnår som voksen.

Calcium har betydning for udvikling og vedligeholdelse af knoglerne. Det er derfor vigtigt, at knoglerne får tilført tilstrækkeligt med calcium i teenageårene. Børn i alderen 11-17 år har ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger 2023 brug for 1150 mg calcium dagligt. Mælk, yoghurt og ost er gode kilder til calcium og andre næringsstoffer, der har en positiv indvirkning på knoglerne (f.eks. protein og phosphor).

Ifølge Fødevarestyrelsens kostråd er et alm. glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 300 ml, dog op til 350 ml ved pubertet og høj vækst) samt 1 skive ost (ca. 20 g) om dagen tilpas for børn på 11-17 år, der spiser planterigt og varieret. Hvis man ikke spiser ost, skal man i stedet spise yderligere 100 ml mælk eller mælkeprodukt.

Her kan du læse mere om kostanbefalinger til teenagere.

Er mælk sundt for voksne?

Mælk er unik på grund af sit indhold af mange forskellige næringsstoffer. Det drejer sig især om calcium og protein. Mælk indeholder også en række andre væsentlige vitaminer og mineraler og er en af de fødevarer, der naturligt indeholder flest forskellige næringsstoffer.

"Mælk bidrager bl.a. til, at dine knogler får det calcium, de har brug for, og den giver dig også en god mængde protein. Proteinet har kroppen brug for til at danne nyt væv og genopbygge dine muskler efter fysisk aktivitet."
- Merete Myrup, Ernæringschef Mejeri, Landbrug & Fødevarer

Mælk er et godt og nemt valg i den daglige kost. Vælger du en af de magre mælketyper, får du de mange næringsstoffer uden at få ret mange kalorier. De magre mælketyper (skummetmælk, minimælk og kærnemælk) indeholder omtrent den samme mængde af næringsstofferne som sødmælk og letmælk.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne får et lille glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 250 ml) samt 1 skive ost (ca. 20 g) om dagen i en planterig og varieret kost. Hvis du ikke spiser ost, skal du i stedet spise yderligere 100 ml mælk eller mælkeprodukt.

Her kan du læse mere om kostanbefalingerne til voksne mænd samt kostanbefalinger til voksne kvinder.

Hvordan kan mejeriprodukter bidrage til en sund ældning?

Bevarelsen af muskler og knoglemasse er et vigtigt aspekt ved sund aldring. Mejeriprodukter kan hjælpe med at reducere symptomerne på aldersbetingede tilstande som fx tab af muskelmasse (sarkopeni) og knogleskørhed (osteoporose).

Selvom mange faktorer spiller en rolle i forhold til disse tilstande, er kost og motion vigtige i forebyggelsen af dem. Mejeriprodukter er en kilde til protein af høj kvalitet og calcium, som begge er vigtige næringsstoffer til bevarelsen af normal muskel- og knoglesundhed.

Desuden er mejeriprodukter fornuftige i pris og er en alsidig kilde til disse næringsstoffer, som kan indtages til de forskellige måltider og som snacks. Mange mejeriprodukter kræver ingen tilberedning, og deres bløde tekstur gør dem til en praktisk kilde til protein, som desuden er nem at spise – især for ældre, der kan være i risiko for underernæring.

Her kan du læse mere om kostanbefalinger til ældre.