Fra ko til karton
Læs her om mælkens vej gennem mejeriet. Om de forskellige processer: centrifugering, standardisering, pasteurisering og homogenisering. Kort sagt: Hvordan den rå mælk fra gårdene bliver forarbejdet til minimælk, skyr, ost, creme fraiche eller andre mejeriprodukter.
Når køerne malkes, løber mælken over i en gårdtank, hvor den køles ned til 5° C. Hver eller hver anden dag afhentes mælken af en tankbil. Mens mælken pumpes over i tankbilen, tages der automatisk en mælkeprøve for at bestemme mælkens indhold af fedt og protein og samtidig sikre, at kvaliteten er i orden. Herefter transporteres mælken – sammen med mælk fra andre gårde - til et mejeri.
På mejeriet
Her kontrolleres mælken igen, inden den pumpes fra tankbilen over i en silotank. Hele vejen fra gårdtank til mejeri er mælken kølet ned til 6° C – så holder den sig frisk.
Rensning
Fra silotanken løber mælken gennem et filter, som fjerner urenheder i mælken.
Centrifugering
Herefter løber mælken ind i en centrifuge, som slynger mælken rundt ved høj hastighed. Derved skilles mælken ad i fløde (som indeholder meget fedt) og skummetmælk (næsten ingen fedt). Fedt er lettere end vand, og derfor samler fløden sig i midten af centrifugen, mens den tungere skummetmælk slynges ud mod centrifugens vægge. Fløde og skummetmælk aftappes løbende fra centrifugen, mens den kører. Centrifugeringen af mælken foregår i et afsnit af mejeriet, som kaldes skummesalen.
Standardisering
Næste trin er at blande mælk og fløde i det rigtige forhold – alt efter hvilket produkt, mejeriet skal fremstilles. Det kaldes standardisering. Skal man lave minimælk med 0,5 pct. fedt, blander man ikke så meget fløde i. Skal man lave creme fraiche med 18 pct. fedt, blander man mere fløde i.
Homogenisering
Homogenisering er en proces, der gør mælkens fedtkugler mindre, så fedtet i mælken fordeler sig jævnt og fx ikke lægger sig i toppen af kartonen eller glasset. Konventionel mælk homogeniseres altid – økologisk mælk bliver sjældent homogeniseret.
Varmebehandling - pasteurisering
For at slå eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier ihjel bliver mælken kortvarigt varmebehandlet. Varmebehandlingen har ingen betydning for mælkens ernæringsmæssige egenskaber. Derimod kan flere af metoderne - fx højpasteurisering, UHT og sterilisering – påvirke mælkens smag. Disse metoder er samtidig med til at forlænge produkternes holdbarhed ganske betydeligt. Pasteurisering har derimod ingen betydning for smagen, og derfor bevares drikkemælkens gode smag hele vejen fra ko til køleskab.
Varmebehandling kan ske på flere måder:
Pasteurisering
Mælken opvarmes til min. 72° C i min. 15 sekunder. Produkter: Drikkemælk, ost og mælkepulver.
Andre kombinationer af temperatur og tid
85° C i 30 sekunder eller op til 90° C i 5 minutter. Produkter: Fløde og syrnede produkter.
UHT-behandling (UHT = Ultra Høj Temperatur)
135° C i mindst 1 sekund. Produkter: Langtidsholdbar mælk, kakaomælk, fløde og dessertcreme.
Sterilisering i autoklave
115-120° C i 15-20 minutter i emballagen. Kondenseret mælk og fløde. Steril mælk og fløde.
Når mælken har gennemgået ovennævnte processer, er den klar til at blive forarbejdet til et specifikt mejeriprodukt: Minimælk, piskefløde, smør, skyr og en lang række forskellige oste.
Læs mere
Om fremstillingen af drikkemælk, syrnede produkter, smør og ost i sektionen På mejeriet
Om køer og malkning ude på gårdene i sektionen På gården
PÅ MEJERIET - SÅDAN FREMSTILLES OST, SMØR, YOGHURT M.M.
Mælk bliver til mejeriprodukter, men hvordan? Læs her om fremstillingen af mælk, ost, syrnede mejeriprodukter som skyr og yoghurt samt smør og kærnemælk.
Mælk og mejeriprodukter - et fundament for økologien
Her kan du læse mere om økologisk mælkeproduktion og økologiske mejeriprodukter. 382 gårde i Danmark har økologiske malkekøer. Det svarer til 15,7% af alle gårde med mælkeproduktion. Disse gårde leverer 12,8 procent af al rå mælk i Danmark, hvor en række mejerier bruger mælke til økologiske mejeriprodukter.