Fra ko til karton

Læs her om mælkens vej gennem mejeriet. Om de forskellige processer: centrifugering, standardisering, pasteurisering og homogenisering. Kort sagt: Hvordan den rå mælk fra gårdene bliver forarbejdet til minimælk, skyr, ost, creme fraiche eller andre mejeriprodukter.

Når køerne malkes, løber mælken over i en gårdtank, hvor den køles ned til 5° C. Hver eller hver anden dag afhentes mælken af en tankbil. Mens mælken pumpes over i tankbilen, tages der automatisk en mælkeprøve for at bestemme mælkens indhold af fedt og protein og samtidig sikre, at kvaliteten er i orden. Herefter transporteres mælken – sammen med mælk fra andre gårde - til et mejeri.


På mejeriet

Her kontrolleres mælken igen, inden den pumpes fra tankbilen over i en silotank. Hele vejen fra gårdtank til mejeri er mælken kølet ned til 6° C – så holder den sig frisk.


Rensning

Fra silotanken løber mælken gennem et filter, som fjerner urenheder i mælken.


Centrifugering

Herefter løber mælken ind i en centrifuge, som slynger mælken rundt ved høj hastighed. Derved skilles mælken ad i fløde (som indeholder meget fedt) og skummetmælk (næsten ingen fedt). Fedt er lettere end vand, og derfor samler fløden sig i midten af centrifugen, mens den tungere skummetmælk slynges ud mod centrifugens vægge. Fløde og skummetmælk aftappes løbende fra centrifugen, mens den kører. Centrifugeringen af mælken foregår i et afsnit af mejeriet, som kaldes skummesalen.


Standardisering

Næste trin er at blande mælk og fløde i det rigtige forhold – alt efter hvilket produkt, mejeriet skal fremstilles. Det kaldes standardisering. Skal man lave minimælk med 0,5 pct. fedt, blander man ikke så meget fløde i. Skal man lave creme fraiche med 18 pct. fedt, blander man mere fløde i.


Homogenisering

Homogenisering er en proces, der gør mælkens fedtkugler mindre, så fedtet i mælken fordeler sig jævnt og fx ikke lægger sig i toppen af kartonen eller glasset. Konventionel mælk homogeniseres altid – økologisk mælk bliver sjældent homogeniseret.

Varmebehandling - pasteurisering

For at slå eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier ihjel bliver mælken kortvarigt varmebehandlet. Varmebehandlingen har ingen betydning for mælkens ernæringsmæssige egenskaber. Derimod kan flere af metoderne - fx højpasteurisering, UHT og sterilisering – påvirke mælkens smag. Disse metoder er samtidig med til at forlænge produkternes holdbarhed ganske betydeligt. Pasteurisering har derimod ingen betydning for smagen, og derfor bevares drikkemælkens gode smag hele vejen fra ko til køleskab.

Varmebehandling kan ske på flere måder:


Pasteurisering

Mælken opvarmes til min. 72° C i min. 15 sekunder. Produkter: Drikkemælk, ost og mælkepulver.


Andre kombinationer af temperatur og tid

85° C i 30 sekunder eller op til  90° C i 5 minutter. Produkter: Fløde og syrnede produkter.


UHT-behandling (UHT = Ultra Høj Temperatur)

135° C i mindst 1 sekund. Produkter: Langtidsholdbar mælk, kakaomælk, fløde og dessertcreme.


Sterilisering i autoklave

115-120° C i 15-20 minutter i emballagen. Kondenseret mælk og fløde. Steril mælk og fløde.

 

Når mælken har gennemgået ovennævnte processer, er den klar til at blive forarbejdet til et specifikt mejeriprodukt: Minimælk, piskefløde, smør, skyr og en lang række forskellige oste.


Læs mere

Om fremstillingen af drikkemælk, syrnede produkter, smør og ost i sektionen På mejeriet

Om køer og malkning ude på gårdene i sektionen På gården