Dansk uddannet mejerist satser på det gode håndværk i Uganda

Abdirahman Ahmed blev mejerist fra Kold College i 2012 og forsøger i dag at etablere sig i Uganda med en produktion af ost, yoghurt og kefir med dansk knowhow. 

”Goddaw. Jeg hedder Abdi. Jeg kommer fra Kolding og er udlært mejerist fra Kold College. Nu bor jeg i Uganda, hvor jeg har et lille mejeri og laver produkter af lokale råvarer uden tilsætningsstoffer. Prøv min yoghurt med ananas og ingefær. Den smager herregodt,” siger Abdirahman Ahmed.

Tilbuddet om en smagsprøve giver den 44-årige dansk-somalier i sit mikromejeri i byen Jinja ved Victoriasøen. Jinja – som har godt 100.000 indbyggere – ligger et par timers kørsel øst for Ugandas hovedstad Kampala og er især kendt for sin placering ved Nilens udspring. Står det til Abdirahman Ahmed, skal byen også være hjemsted for en nytænkning af ugandiske mejeriprodukter:

”De ugandiske mejerier fylder kølemontrerne i supermarkeder og småbutikker med produkter, der er fulde af sukker, tilsætningsstoffer og kunstig eller importeret frugt som fersken, blåbær og jordbær. Selv yoghurt med karamel kan man få. Hvorfor laver man den slags, når Uganda bugner af ananas, passionsfrugt, kokosnødder, mango og andre lækre frugter, som man få helt frisk – til en lav pris – fra plantager eller på markeder? Frugterne smager fantastisk, og ved at købe dem støtter man de ugandiske landmænd.”

Abdirahman Ahmed (til højre) bruger frisk, lokal frugt i sine mejeriprodukter. Blandt andet ananas, som han altid køber på et marked i byen Kangulumira en halv times kørsel fra sin produktion i Jinja. ”Ananas fås ikke bedre end her,” siger mejeriejer Ahmed. (Foto: Henrik Lomholt Rasmussen)

Lokale råvarer og dansk håndværk

Med de ord når Abdirahman Ahmed frem til sit mejeris mission. Den går ud på at vise de ugandiske forbrugere, at yoghurt og andre surmælksprodukter ikke behøver at være hvinende søde sager med tilsætningsstoffer.

”Yoghurt kom først på det ugandiske marked omkring 2000 – udelukkende i varianter med kunstig smag af jordbær og vanilje og den slags. Jeg tilbyder et alternativ i form af sunde produkter med en naturlig og balanceret velsmag baseret på gode, lokale råvarer og dansk håndværk med fokus på kvalitet og sans for detaljen. Jeg ved, at det er langt og sejt træk at etablere sig på et marked, hvor folk er vant til supersød yoghurt, og at min virksomhed er en lille spiller i branchen. Men interessen for sundhed og produkter med ren frugt er stigende i Uganda,” mener Abdirahman Ahmed.

Men hvorfor blev han mejerist, og hvordan havnede han i Uganda? Fordi Abdirahman Ahmed, med egne ord, ”gerne ville give noget tilbage til Afrika”.

”Jeg kom til Danmark som flygtning fra Somalia med mine forældre som 13-årig i 1992. Vi havnede i Kolding, hvor jeg gik i skole og voksede op. Som ung besluttede jeg, at jeg – der boede i et trygt og rigt land – ville hjælpe det kontinent, hvor jeg blev født. Det ville jeg gøre med et mejeri, fordi man kan producere sunde og nærende fødevarer af mælk. Den slags var og er der brug for hernede,” fortæller Abdirahman Ahmed.

Lavede Klovborg-ost i Taulov

Og så var kursen klar. Abdirahman Ahmed begyndte som mejeristelev på Kold College i Odense og specialiserede sig i sin første praktik i at fremstille yoghurt, creme fraiche og andre syrnede mælkeprodukter på Arlas nu lukkede mejeri i Brabrand.

”Det var helt bevidst, fordi jeg havde en plan om at ville fremstille surmælksprodukter i et afrikansk land. Danmark er landet, der flyder med mælk og honning, når det gælder ekspertise i at lave gode mejeriprodukter. Det ville jeg udnytte for at blive så dygtig som muligt,” forklarer Abdirahman Ahmed.

Som eksempler på sit udbytte af være uddannet i Danmark nævner han evnen til at samarbejde.

”Ingen kan det hele, men når man kan få hjælp fra kollegerne og deler viden, kommer man langt. Den indstilling er en selvfølge på danske mejerier, som jeg tog med mig. Det samme gælder fokus på et produkts ensartethed og nej tak til konserveringsmidler,” siger Abdirahman Ahmed og nævner hygiejne og kompromisløshed som andre danske kvaliteter.

I sin anden praktik lavede han Klovborg-ost for Arla på Klovborg Mejeri og blev færdiguddannet i 2012. Året efter rejste han til Uganda for at etablere et mejeri. At hans valg var faldet på det østafrikanske land, skyldtes læsningen af en artikel om landets mejerisektor i 1998.

”Der stod, at 80 procent af landets mælkeproduktion blev solgt som råmælk til den fattige del af befolkningen eller gik til spilde, mens kun 20 procent nåede til mejerier og blev værdiforøget. Så vidste jeg, hvor jeg skulle hen for at bruge min danske mejeristviden, dels for at give produktionen et løft, dels for at øge små mælkebønders indtægt ved at købe deres mælk. På den måde kunne jeg hjælpe lidt med at løse et af de mange fattigdomsproblemer i Afrika,” forklarer Abdirahman Ahmed.

Spyddet, skjoldet og de øvrige genstande på gitterlågen i Abdirahmans Ahmeds mejeri i Uganda er ikke kun til pynt. De fungerer også som tyverisikring i et land, hvor overtroen stadig lever stærkt. (Foto: Henrik Lomholt Rasmussen)

Voldsom vækst i mælkeproduktionen

I dag er andelen af mælk, der forarbejdes, øget fra 20 til 33 procent i Uganda. Desuden er mælkeproduktionen vokset, og nåede sidste år op på 3,85 mia. liter mod 2,51 mia. liter i 2018. Det svarer til en årlig vækstrate på 11 procent, som er blandt de højeste i Ugandas økonomi.

Den store fremgang bygger på, at mælkeproduktion indgår i den ugandiske regerings program for agro-industrialisering. Det har givet sektoren et løft gennem uddannelse af landmænd og mejerister, bedre foderkvalitet og støtte til kommercialisering af mælkekvægbrug.

Trods den positive udvikling har mejerisektoren stadig mange udfordringer. Blandt dem er store udsving i mælkeleverancerne, lave mælkeydelser og høj kodødelighed. Dertil kommer uudnyttet forarbejdningskapacitet, problemer med at overholde internationale kvalitetsstandarder og stor afhængighed af eksport til østafrikanske nabolande, ifølge en rapport fra FAO, FN’s fødevare- og landbrugsorganisation.

Et andet problem er et lavt forbrug af mælk på hjemmemarkedet: ugandere drikker i gennemsnit 64 liter mælk om året per person, mens salget af forædlede produkter som yoghurt og ost primært købes af en lille, men voksende middelklasse i større ugandiske byer.

”I hvert fald når det gælder kvalitetsprodukter. Yoghurt med kunstige tilsætningsstoffer er billig og ret populær blandt den fattigere del af befolkningen,” siger Abdirahman Ahmed.

Mikromejeri i privaten

Abdirahman Ahmed har været vidt omkring i mælkeverdenen, siden han i 2013 bosatte sig i Uganda. Han har kørt mælketankbil, været rådgiver i Ugandas råd for standardisering i mejerisektoren og i en periode drevet en mindre mejeriproduktion, hvorfra han leverede yoghurt med frisk, lokal frugt til butikker og private kunder i byen Jinja.

I dag har han et mikromejeri med salg af produkter hjemme i privaten. Selve produktionsmængden er i øjeblikket relativ beskeden, men til gengæld er det lykkedes ham at udvikle en meget bred portefølje af produkter. I øjeblikket fremstiller han således fem varianter af frugtyoghurt og to drikkeyoghurter, en græsk yoghurt, tre typer kefir med frugt – alle med kultur fra Chr. Hansen købt hos den danskejede forhandler Promaco i Uganda – og tre slags kærnemælk. Blandt andet en med kardemomme.

”Den smager herregodt,” forsikrer Abdirahman Ahmed, som også er godt tilfreds de tre oste, han indtil videre har fået i sin produktportefølje: en flødeost, en feta med kommen og en feta naturel.

Abdiraham Ahmed med et udvalg af mejeriets mange forskellige produkter. (Foto: Henrik Lomholt Rasmussen) 

”Kun få mejerier i Uganda laver ost, især mozzarella, mens typer som gouda – som er den mest solgte – brie, camembert og blåskimmel er importeret. Derfor er der et stort potentiale for at udvikle et marked for ugandisk ost. Det er jeg klar til,” fastslår Abdirahman Mohamed, der desuden fremstiller creme fraiche og fløde.

”Og så laver jeg ghee af mælkefedt, der bruges til stegning. Så nu er jeg sådan set klar til at gå i gang med en større produktion,” konstaterer Abdirahman Ahmed.

Partner løb med pengene

Der er bare lige et problem. Han mangler et mejeri. Eller det vil sige, at han har lokaler klar i Jinja. Men selve produktionslinjen befinder sig i Indien, hvor Abdirahman Ahmed købte den forrige år. Hjemvendt til Jinja fandt han ud af, at en forretningspartner havde købt jord til sig selv for de penge, der skulle have dækket halvdelen af prisen for linjen.

”Det var et voldsomt slag, og jeg lærte på den hårde måde, hvad jeg godt vidste: at der er store risici ved at drive forretning hernede. Nu er jeg ved at skaffe den nødvendige kapital til betalingen gennem nogle af mine forbindelser. Jeg sigter efter at forarbejde 4.000 liter mælk om dagen og at få en årsproduktion på omkring 1.500 ton,” siger Abdirahman Ahmed, der afbrydes af bank på porten til sin bolig.

Et ungt par kommer ind, slår sig ned på et par stole i den lille gårdhave og bestiller yoghurt med mango og mynte.

”Vi var stamkunder i Abdis butik på hovedgaden. Nu smutter vi tit herom. Hans mejeriprodukter er de bedste,” siger Kenny Draga, mens hans veninde nikker bekræftende.