Thise Mejeri skruer op for kampen mod madspild

Ud over at tilføje ’ofte god efter’ til datomærkningen er samtlige mælkekartoner fra Thise Mejeri nu forsynet med vejledninger, der skal gøre forbrugerne klogere på, om det går an at drikke mælken.

Madspild
Mælk
Mejeri
”Vi skal gøre forbrugerne opmærksomme på, at de ved at se på, lugte til eller smage på mælken kan afgøre, om den stadig kan bruges efter udløbsdatoen,” siger Thise Mejeris salgschef, Peder Jessen om den nye datomærkning.
”Vi skal gøre forbrugerne opmærksomme på, at de ved at se på, lugte til eller smage på mælken kan afgøre, om den stadig kan bruges efter udløbsdatoen,” siger Thise Mejeris salgschef, Peder Jessen om den nye datomærkning.

”Det er et fantastisk projekt, fordi det er helt nede på jorden og giver danskerne mulighed for selv at gøre noget for at bekæmpe madspild.”

Thise Mejeris salgschef, Peder Jessen, jubler over organisationen Too Good To Go’s kampagne for bedre datomærkning. Den har det nordvestjyske mejeri deltaget i en lille måneds tid ved at forsyne nogle af sine mælkeemballager med teksten ’Bedst før – ofte god efter’.

I denne uge forstærker Thise budskabet ved at forsyne alle sine mælkekartoner med de tre ord samt forklaringer på, hvordan man kan undgå at hælde brugbar mælk i vasken.

”Vi vil ikke være belærende, men har et ønske om at være med til at skabe en bevidsthed om, at mad – i vores tilfælde mælk – der intet fejler, kan havne i folks maver og give næring frem for at ende i skraldespanden,” fastslår Peder Jessen.

Thises første skridt i kampagnen var at mærke selskabets Änglamark-kartoner med ’ofte god efter’ tidligere på sommeren.

”Nu breder vi budskabet ud til alle typer af Thise-mælk af eget mærke såvel som private label. I den sammenhæng er vores leveringsaftale med Coop et stort plus. Dels fordi det er den førende detailhandelskæde inden for social ansvarlighed, dels fordi kæden er landsdækkende og når længere ud, end hvis vi bare forkyndte budskabet her fra Thise,” siger Peder Jessen.

Se, lugt og smag
Han påpeger, at det blandt fagfolk er alment kendt, at mejeriprodukter hyppigt kan holde væsentligt længere end den angivne dato på emballagen.

”Men vi skal gøre forbrugerne opmærksomme på, at de ved at se på, lugte til eller smage på mælken kan afgøre, om den stadig kan bruges efter udløbsdatoen. Måske til grød, bagværk eller pandekager, hvis man ikke finder den frisk nok til at drikke eller hælde over havregrynene.”

Netop muligheden for at handle nu og her imod madspild opfatter Peder Jessen som en stor styrke ved ’ofte god efter’-tiltaget.

”Det er rarere at kunne at kunne gøre noget konkret frem for at høre om en stor, forkromet – og svært overskuelig – plan med et mål om fx at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030,” vurderer Thises salgschef.

For at hjælpe forbrugerne på vej vil alle Thises mælkekartoner blive forsynet med instruktioner om, hvordan man kan finde ud af, om mælken kan bruges efter udløbsdatoen.

Arla opfordrer til sund fornuft
Arla deltager også i Too Good To Go’s kampagne og har siden 20. juni mærket Arla 24-kartonerne med ’Ofte god efter’.

”Med tilføjelsen opfordrer vi danskerne til at stole mere på deres egen dømmekraft. Den bedste pejling på mælks holdbarhed får man nemlig ved at bruge sine sanser og sin sunde fornuft, ” siger Jakob Knudsen, landedirektør for Arla Danmark.

Selina Juul, stifter af foreningen Stop Spild af Mad, glæder sig over de to mejeriers tiltag, men opfordrer dem, og andre fødevareproducenter, til at ændre ordlyden på langt flere produkter.

”Yoghurt må være det næste skridt,” siger hun, med adresse til mejerierne, til dr.dk.

Thises Mejeris salgschef Peder Jessen er med på ideen.

”Vi har taget det første, og største, skridt med mælken. Men selvfølgelig er det nærliggende også at udbrede ’ofte god efter’ til vores andre produkter. Det er med i vores overvejelser,” siger han.

Hvert år smider danskerne mere end 700.000 ton mad ud i skraldespanden. Madspildet har en værdi af 13,5 mia. kr. om året inkl. moms og afgifter.

Mejeriforeningen sætter fokus på knogleskørhed

Mere end en halv million danskere har knogleskørhed, men mange ved det ikke. Video og informationspiecer skal øge kendskabet til den oversete folkesygdom.

Læs mere

Masser af udfordringer for mejerierne

WORLD DAIRY SUMMIT 2019 Bæredygtighed, plantedrikke og forarbejdning er nogle af de udfordringer, der presser mejerisektoren, og som der bliver arbejdet med på internationalt plan.

Læs mere

Mælkens sukker og proteiner rummer mange fordele

WORLD DAIRY SUMMIT 2019 Mælkesukker og mælkeproteiner rummer mange positive egenskaber, som de færreste forbrugere kender til. Faktisk bør mejerierne promovere mælkesukkeret, mener en hollandsk professor.

Læs mere