Samarbejde er et ’must ’

Mejeriforskningens Dag bød på 24 vidt forskellige oplæg om forskning, der kan hjælpe danske mejerier med at løse udfordringer og udnytte muligheder.

Forskning
Branchen
Events
Fuld koncentration blandt de godt 200 deltagere under åbningstalen på Hotel Legoland i Billund.
Fuld koncentration blandt de godt 200 deltagere under åbningstalen på Hotel Legoland i Billund.

203 deltagere fra især mejerier og universiteter var den 27. marts mødt op til den femte udgave af Mejeriforskningens Dag. Konferencen havde overskriften ’Stronger When Working Together’, og netop samarbejde har gennem mange år haft afgørende betydning for dansk mejeriindustri, sagde formand for Arla Foods Jan Toft Nørgaard i sin åbningstale.

”Siden bønderne begyndte at samarbejde om at oprette andelsmejerier, har mejerierne haft et nært samarbejde med bl.a. den tilknyttede industri, myndigheder og universiteter. Det samarbejde danner grundlag for danske mejeriers succes, og at vi fortsat kan være konkurrencedygtige.”

Jan Toft Nørgaard understregede, at fremtiden byder på mange udfordringer, men samtidig mange muligheder for mejerierne. Han pegede blandt andet på, at mejeriprodukter og -ingredienser vil spille en vigtig rolle i takt med, at der bliver flere mennesker på kloden, og kravene om flere, sunde og velsmagende fødevarer stiger. Samtidig er der pres på ressourcerne, og klima- og miljøpåvirkningen er et påtrængende problem – også for mejeriindustrien.

Løsning på udfordringerne
”Mejeri skal være en del af løsningen på udfordringerne, men vi kan ikke på nogen måde klare det alene. Vi er afhængige af at samarbejde med landmænd, kunder, forbrugere, leverandører og universiteter, og vi skal bruge tid sammen for at kunne forstå hinanden,” sagde Jan Toft Nørgaard, inden deltagerne gik ud til dagens sessioner.

Her kunne de blandt andet høre Mette Hansen, lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, forklare, at syge og underernærede ældre ikke bare skal have protein, men protein af høj kvalitet.

”På det område scorer mælkeprotein ekstremt højt,” fastslog hun.

Meghan Callaghan-Gillespie fra Washington University School of Medicine understregede i sit oplæg om mælkeproteins betydning for behandlingen af underernærede børn, at forskningen ikke kun handler om at få børnene til at overleve.

”Vores produkt skal også udvikle børnenes kognitive evner, så de kan bidrage til at udvikle de samfund, de lever i.”

Lektor Marianne Hammershøj, Aarhus Universitet Institut for Fødevarer, fortalte om, at også den fysiske struktur i en fødevare, fx om en ost er fast, flydende eller som gel, kan have indflydelse på, hvordan vores krop optager protein, fedt og alle de andre næringsstoffer. Den viden kan blive vigtig i forhold til bekæmpelsen af livsstilsygdomme som bl.a. fedme, forhøjet blodtryk og metabolisk syndrom.

Lunken yoghurt til kineserne
Vice President i Chr. Hansen A/S Søren Herskind berettede om de kinesiske forbrugeres voksende efterspørgsel efter mejeriprodukter. 

”Mælkeprodukter er nummer et, når det handler om importerede fødevarer. Og med en befolkning på 1,4 mia. kan selv fundet af en niche være lukrativ,” sagde han.

For øjeblikket har man dog gode muligheder på det enorme marked for UHT-mælk og såkaldt ambient yoghurt, der er langtidsholdbar og kan tåle selv høje varmegrader.

”På 10 år er markedet for yoghurt i Kina vokset fra en ret lille mængde til seks mio. ton – mere end i Frankrig – hvoraf fire mio. ton er ’almindelig’ yoghurt. Ambient yoghurt tegner sig for to mio. ton, men vokser 10 pct. om året, så her er der noget at hente. Men man er oppe mod de to giganter Mengniu og Yili samt en god håndfuld store spillere i andet lag, hvor Arla også hører til,” oplyser Søren Herskind.

Efter hans mening har Arla med sin skandinaviske oprindelse en trumf:

”Produkter fra Norden, og Vesten generelt, forbindes med høj fødevaresikkerhed. Det går kineserne meget op i.”

Men lunken yoghurt? Den slags rynker man på næsen af i Vesten, men for kineserne forholder sagen sig anderledes. Dels fordi de tidligere ikke havde kølemuligheder og derfor har vænnet sig til langtidsholdbare produkter, dels fordi et varmt og fugtigt klima – som man finder i det sydlige Kina – ikke inviterer til at læske sig med kolde drikke.

”Faktisk kan man få maveforkølelse af at indtage kold væske, når man har det varmt. Desuden arbejder kineserne i langt flere timer end os og klarer sig ofte med snacks. Samtidig har de stort fokus på sundhed. Derfor er ambient yoghurt meget populær, fordi begrebet ’mælkeprodukter’ forbindes med noget godt,” forklarer Søren Herskind.

At ambient yoghurt så ’kun’ indeholder mælks basale sunde stoffer, protein, kalk og vitaminer, fordi de probiotiske bakterier ikke kan leve i et langtidsholdbart produkt, spiller en mindre rolle.

Når det gælder markedet for ost, er man stadig i en tidlig fase i Kina.

”Men udviklingen går lynstærkt, så det kan snart blive en god forretning at satse på ost til kineserne. Her er nøglen til succes, at man har mod til at fejle og så hurtigt forsøge sig med et nyt produkt. I første omgang vil der være tale om ost til fx pizzaer og burgere, men man kan sagtens forestille sig en kinesisk interesse for ost og rødvin på et tidspunkt,” konstaterer Søren Herskind.

Fremtidens bæredygtige køer
Nina Aagaard Poulsen, lektor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, satte i sit indlæg fokus på, hvordan mælkeproduktionen kan blive mere bæredygtig, uden at det går ud over mælkens kvalitet.

Selv om de danske køer har en af de laveste udledninger af drivhusgasser i Europa per kg mælk, skal deres udledning af den kraftige drivhusgas metan bringes endnu længere ned. Det kan ske på flere måder, fortalte Nina Aagaard Poulsen:

”Nogle køer udleder mere metan end andre, så der kan hentes noget gennem avl, men også en øget foder-effektivitet samt ændringer i vommens sammensætning af mikroorganismer er vigtige parametre.”

Der har længe været lavet forsøg med at ændre køernes foder for at mindske udledningen af drivhusgasser. I den forbindelse nævnte Nina Aagaard Poulsen den stigende interesse for mælk fra køer, der får 100 pct. lokalt produceret græsfoder i stedet for blandt andet importeret soja.

Hun pegede desuden på, at det er nødvendigt med endnu flere tiltag for at sikre en bæredygtig mælkeproduktion:

”En interessant strategi kan være forlænget laktation – altså at lade koen få færre kalve og have fokus på langvarig malkning. Tidligere studier fra Institut for Fødevarer har dokumenteret, at selv en betydelig forlængelse af køernes laktation ikke påvirker mælkens smag, sammensætning og kvalitet negativt.”

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi husker at fokusere på mælkens mange fordele, konkluderede Nina Aagaard Poulsen:

”Mælkens indhold af protein, mineraler og vitaminer dækker mange af menneskets ernæringsbehov, og mejeriprodukter kan være med til at løse nogle af de udfordringer, verden står overfor, og som er præciseret i FN’s verdensmål.”

Mejeriforeningen sætter fokus på knogleskørhed

Mere end en halv million danskere har knogleskørhed, men mange ved det ikke. Video og informationspiecer skal øge kendskabet til den oversete folkesygdom.

Læs mere

Masser af udfordringer for mejerierne

WORLD DAIRY SUMMIT 2019 Bæredygtighed, plantedrikke og forarbejdning er nogle af de udfordringer, der presser mejerisektoren, og som der bliver arbejdet med på internationalt plan.

Læs mere

Mælkens sukker og proteiner rummer mange fordele

WORLD DAIRY SUMMIT 2019 Mælkesukker og mælkeproteiner rummer mange positive egenskaber, som de færreste forbrugere kender til. Faktisk bør mejerierne promovere mælkesukkeret, mener en hollandsk professor.

Læs mere