Mejeriprodukter spiller en vigtig rolle i den tredje alder

Ifølge en ernæringsrådgiver placerer det høje indhold af protein mejeriprodukter i gruppen af fødevarer, der kan være med til at sikre et godt helbred, når man kommer op i årene.

Ældre
Ernæring
Kostanbefalinger
Mejeriprodukter er en af de vigtige proteinkilder for ældre.
Mejeriprodukter er en af de vigtige proteinkilder for ældre.

Alderdommen kommer til os alle, så hvorfor ikke forberede sig på at gøre den så god som muligt? Når det gælder mad, kan det ske ved at lade bl.a. ost og andre mejeriprodukter fylde mere på tallerkenen. Sådan siger Trine Grønlund, ernæringsrådgiver i Fødevarestyrelsen.

”Generelt har man som ældre behov for mindre energi, bl.a. fordi ens aktivitetsniveau falder. Det kan gøre det til en udfordring at få tilstrækkeligt med protein, som den aldrende krop har større brug for, for at reducere det naturlige tab af muskelmasse, der sker i takt med vores aldring. Det behov kan fx mejeriprodukter, bælgfrugter og fisk opfylde pga. deres indhold af protein,” forklarer Trine Grønlund.

En bøf i ny og næ kan også bidrage med de vigtige proteiner, men hun opfordrer til mådehold.

”Generelt spiser vi for meget af de røde kødtyper, så det kan være fornuftigt at skære ned på det område og give plads til andre proteinkilder,” siger Trine Grønlund. Som eksempler nævner hun bønner, linser, fisk og mejerivarer.

”Mejerivarerne skal være af den magre slags, så man får deres gode næringsstoffer – forskellige vitaminer og mineraler samt calcium – og samtidig reducerer mængden af fedt,” siger Trine Grønlund.

Netop calcium spiller, sammen med D-vitamin, en stadig vigtigere rolle i takt med aldringen.

”Når man runder de 70 år, anbefales det at kombinere indtaget af calcium med et dagligt tilskud af D-vitamin,” siger Trine Grønlund.

Begynd i god tid
For at få plads til den proteinholdige kost bør man desuden, pga. den faldende appetit, spise færre andre mættende fødevarer såsom ris, pasta og brød, der indeholder mange kulhydrater. Det gælder også mellemmåltider, hvor man i stedet kan snuppe en skål yoghurt eller ymer, hvis proteinindhold er særlig højt.

Selv om man føler sig ’evigt ung’ og langt fra støvets år, kan man lige så godt gå i gang med ændringerne i madvanerne i god tid ifølge Trine Grønlund:

”I stedet for en drastisk kostomlægning midt i tresserne kan man lige så godt begynde at lægge om, når man er i halvtredserne.”

Mælk får selskab af planter på mejerierne

Arla Foods melder nu klart ud, at selskabet vil producere plantebaserede fødevarer, og både Thise og Naturmælk erklærer sig indstillet på at følge trop.

Læs mere

Masser af ost på sensommerens madfestivaler

Klassisk ostefondue i ny udgave, eksperttips til ostesmagning, gourmetretter med ost og massevis af smagsprøver på oste fra store og små danske mejerier. Der er i den grad ost på menuen, når Ost & ko-kampagnen i den næste måneds tid indtager Copenhagen Cooking, Food Festival i Aarhus og Odense.

Læs mere

"Jeg elsker både dyr og klistermærker"

En seksårig pige tog straks Skolemælks nye kampagne med dyreklistermærker til sig, da den – anført af biolog Anders Kofoed – blev lanceret i Aalborg Zoo onsdag.

Læs mere