International mælkekonference sætter fokus på klima og sundhed

Der er behov for nytænkning, hvis fremtidens mejeribrug skal bidrage med løsninger til både den globale klimakrise og til de sundhedsmæssige udfordringer, som mange forbrugere står overfor.

Branchen
Forskning
Mælkeproduktion
Klima
Bæredygtighed
Sundhed
Græs kan på flere måder bidrage til at mindske mælkeproduktionens klimabelastning.
Græs kan på flere måder bidrage til at mindske mælkeproduktionens klimabelastning.

Forskere fra hele verden mødes i denne uge i Aarhus til ’International Symposium on Milk Genomics and Human Health’. Her vil de præsentere og diskutere den nyeste viden på mælkeområdet, og der vil især være fokus på sundhed, bæredygtighed og klima. Symposiet er arrangeret i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Arla Foods, Arla Foods Ingredients og Mejeriforeningen.

Græs kan bidrage til løsningen 
På symposiet kan deltagerne bl.a. møde seniorforsker Troels Kristensen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, som tager fat på en af hovedudfordringerne for mælkeproduktionen, nemlig det store arealforbrug.

En af mulighederne for at reducere både arealforbruget og klimabelastningen er ved dyrke mere græs i forhold til andre afgrøder. Det skyldes, at græs giver et større udbytte af både protein og energi i forhold til etårige afgrøder som f.eks. korn og majs, og dermed reduceres arealbehovet. Samtidig bidrager dyrkning af vedvarende græs til opbygning af jordens kulstofindhold, og dermed reduceres nettoudledningen af klimagasser fra mælkeproduktionen.

Troels Kristensen vil desuden belyse forskellige strategier til at reducere køernes udledning af metan, som er den væsentligste årsag til kvægbrugets klimabelastning.

Betydning for mælkens kvalitet
I en række forskningsprojekter undersøges mulighederne for omlægning til en mere klimavenlig drift og for at avle køer, som udleder mindre metan. I den forbindelse er det vigtigt at forstå samspillet mellem driftsstrategier, køernes genetik, vommens mikroorganismer og mælkens sammensætning. Det forklarer en anden af symposiets oplægsholdere, lektor Nina Aagaard Poulsen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.

”Når fodersammensætningen, genetikken og driften ændres, så kan mælkens sammensætning og funktionelle egenskaber også ændre sig. Med de nye muligheder og tiltag er det vigtigt, at vi også har mælkens kvalitet for øje og sikrer, at der ikke sker betydelige ændringer i kvaliteten og de funktionelle egenskaber,” siger Nina Aagaard Poulsen.

Fakta om IMCG
International Symposium on Milk Genomics and Human Health holdes i regi af den videnskabelige sammenslutning ’International Milk Genomics Consortium’.
Formålet med det årlige møde er at samle internationale eksperter inden for ernæring, genetik, bioinformatik og fødevarer for at diskutere og dele forskningsresultater med relation til mælk og sundhed.

Mere dyrevelfærd i køledisken

Med det nye hjertemærke på mælk og andre fødevarer er det blevet nemmere at købe produkter med sikkerhed for god dyrevelfærd, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Organisationen står bag en kampagne, som skal øge forbrugernes viden om mærket.

Læs mere

Skolebørn skal spise med kniv og gaffel

Elever fra tre skoleklasser skal på restaurant efter at have vundet Madpakkedysten – Skolemælksordningens konkurrence, der fokuserer på sund mad og gode spisevaner.

Læs mere

Der er varmet op til en forrygende koldskålssommer

Med udsigt til flere dage med sol, kommer der for alvor skub i salget af koldskål i denne uge. Det store spørgsmål er, om vi kan slå rekorden fra tørkesommeren 2018, hvor mejerierne samlet set solgte omkring 14,4 mio. liter færdiglavet koldskål.

Læs mere