Hvervekampagne har givet bonus

Mangel på mejeriingeniører er afløst af en stabil tilgang til uddannelsen efter en omfattende indsats fra branchen.

Uddannelser
Branchen
Mejerier og andre virksomheder som fx Chr. Hansen og Novozymes kan igen få de mejeriingeniører, de har brug for, efter at flere års indsats har skabt fornyet interesse for uddannelsen. (Arkivfoto)
Mejerier og andre virksomheder som fx Chr. Hansen og Novozymes kan igen få de mejeriingeniører, de har brug for, efter at flere års indsats har skabt fornyet interesse for uddannelsen. (Arkivfoto)

Til september begynder 27 studerende på uddannelsen til mejeriingeniør ved Københavns Universitet, og det tal vækker glæde både på universitetet og i branchen.

”Vores mål var at få mellem 25 og 35 nye studerende ind på uddannelsen hvert år, så det må siges at være lykkedes rigtig godt,” lyder det fra Lars Dalsgaard, som ud over at være Senior Vice President i Arla Foods også er formand for Mejerikontaktudvalget(*).

Målet om 25-35 studerende blev sat i 2012, hvor antallet gennem en længere årrække havde været helt nede på omkring 10 om året. Med udsigt til mangel på mejeriingeniører besluttede ’Industrigruppen bag mejeriingeniøruddannelsen’ at vende udviklingen. Gruppen tæller virksomheder som Arla, Chr. Hansen, Novozymes, Dupont og andre, der ansætter mejeriingeniører, og i samarbejde med Københavns Universitet fik de sat gang i en informationskampagne.

Job med god løn
Formålet var at gøre uddannelsen mere kendt og give de unge et realistisk billede af mejeriingeniørernes karrieremuligheder. En uddannet mejeriingeniør har nemlig rigtig gode muligheder for at få et job herhjemme eller i udlandet til en attraktiv løn.

På tænketanken Cepos’ liste over gennemsnitsindkomsten for de lange, videregående uddannelser, ligger mejeriingeniører (mejeribrugsvidenskab, cand. lact.) således på tredjepladsen.

Ledige studiepladser
Kampagnen, der stadig kører, omfatter blandt andet tilbud til de studerende om at besøge nogle af de virksomheder, der beskæftiger mejeriingeniører.

På Københavns Universitet er Anna Haldrup, leder af Institut for Fødevarevidenskab, yderst tilfreds med initiativet.

”Der er blevet gjort en kæmpe indsats, og det har resulteret i, at vi de seneste tre-fire år har fået det ønskede antal ind på kandidatuddannelsen. Det er enormt glædeligt, at indsatsen har båret frugt, og at tallet ser ud til at holde sig oppe,” siger Anna Haldrup.

Hun kunne dog godt tænke sig, at endnu flere søgte ind på bacheloruddannelsen ’Fødevarer og ernæring’, som er grundlaget for at kunne læse videre til kandidat. For to år siden blev der indført adgangskrav på uddannelsen, og selv om det har betydet, at færre falder fra, har det også resulteret i, at der er ledige pladser på uddannelsen.

”Hvis vi skal have flere ind, vil vi gerne – i samarbejde med andre grene af fødevarebranchen – gøre en indsats for bl.a. at vise de unge, at der er gode jobs til dem, når de er færdige med uddannelsen. Her er der meget inspiration at hente fra mejeribranchen,” siger Anna Haldrup.

FAKTA
Mejeriingeniør er en kandidatuddannelse ved Københavns Universitet. De fleste, der søger ind på uddannelsen, har en bachelor i Fødevarer og Ernæring fra KU, men det er også muligt for studerende, der har taget en lignende bacheloruddannelse i Danmark eller udlandet, at søge ind. Kandidatuddannelsen omfatter også et praktikforløb. Ud over mejeribranchen aftager bl.a. den øvrige fødevarebranche og medicinalindustrien mejeriingeniører.

(*) Mejerikontaktudvalget står for industriens koordinerede samarbejde med KU om udvikling af Mejeriingeniøruddannelsen.

12 års vækst i den økologiske mejerieksport er brudt

De danske mejerier eksporterede i 2018 økologiske produkter for i alt 1,5 mia. kr. Det er 75 mio. kr. mindre end i 2017.

Læs mere

Se og hør om ostemagernes hemmeligheder

’Mød Danmarks ostestjerner’ hedder en ny serie med videoportrætter, hvor nogle af landets bedste ostemagere fortæller om deres passion for at lave ost.

Læs mere

På jagt efter den gådefulde sundhedsværdi i mejeriprodukter

Samspillet mellem proteiner, calcium og fedt i ost og andre mejeriprodukter giver en ekstra sundhedseffekt. Det ved forskerne, men de ved endnu ikke hvorfor. Effekten kaldes fødevarematricen, og det var emnet for en velbesøgt konference på Axelborg for nylig.

Læs mere