Arla udnævner eksterne rådgivere til sin bestyrelse

To eksterne rådgivere skal supplere Arla Foods’ bestyrelse med deres ekspertise inden for global digital, marketing og teknologi.

Arla
Arla Foods supplerer nu sin bestyrelse med to eksterne rådgivere.
Arla Foods supplerer nu sin bestyrelse med to eksterne rådgivere.

For første gang har Arla Foods udnævnt eksterne rådgivere til at deltage i selskabets bestyrelsesmøder.

De udnævnte er Florence Rollet, venturepartner med LuxuryTechFund i Paris og tidligere bestyrelsesmedlem i den franske spiritus-gigant Remy Cointreau, og Nana Bule, nyudnævnt adm. direktør for Microsoft i Danmark og bestyrelsesmedlem i Energinet.

De to rådgivere skal arbejde sammen med Arlas bestyrelse og deltage i bestyrelsesmøderne på lige fod med den medlemsvalgte bestyrelse, men de får ikke stemmeret. Formand for Arla Foods Jan Toft Nørgaard siger om udnævnelserne:

”Vi er meget glade for at kunne annoncere udnævnelserne af Florence og Nana, som vi ser som en naturlig udvikling af sammensætningen af vores bestyrelse. Hos Arla oplever vi en hastig acceleration i både udviklingen af vores brandede forretning og anvendelsen af nye digitale teknologier i hele vores værdikæde. Florence og Nana bringer en meget værdsat global expertise på disse områder.”

De nye eksterne rådgivere er tiltrådt i Arla Foods’ bestyrelse fra 1. oktober 2019.

Arla Foods bestyrelse består af 15 andelshavere, der vælges af repræsentantskabet samt tre medarbejderrepræsentanter.

Læs hele pressemeddelelsen her

Florence Rollet har bred global marketing og brand-ekspertise fra kommercielle roller hos store globale FMCG-virksomheder som Danone, Pepsi og Reckitt Benckiser. Florence Rollet er kandidat fra EM Lyon Business School fra 1987.

Nana Bule, nyudnævnt adm. direktør for Microsoft i Danmark, har været i tech-branchen i næsten to årtier. Hun er uddannet fra Copenhagen Business School i erhvervsøkonomi og strategi og har læst IT-strategi og -ledelse på IT-universitetet i København. Hun sidder i øjeblikket bl.a. i hovedbestyrelsen for Dansk Industri.

Fyrtårnet ragede op over rivalerne

Restauranten Studio brugte Fyrtårnsost fra Thise Mejeri i den ret, der sejrede i ’Danmarks bedste osteret 2020’.

Læs mere

Landmænd og gæster i tæt dialog

400 familier tog på landet og fik en personlig rundvisning på en gård, da der søndag blev holdt Åbent Landbrug i en anderledes udgave.

Læs mere

Topkokke dyster på osteretter

Danske oste er i centrum, når ni af landets dygtigste kokke konkurrerer om at lave ’Danmarks bedste osteret 2020’.

Læs mere